Træning, træning og mere træning.

[Jake Dunham]

Jake havde nogle besvægelser som han var nød til at øve på, men da det ikke just var skolerelaterede besvægelser havde han været nød til at gå til en af de forladte lokaler. Han stod i midten af rummet med sin tryllestav i hånden og begyndte så at svinge tryllestaven over hovedet. Han sagde dog ingen besværgelse da han prøvede på at blive bedre til ikke verbale besvægelser, dog var det eneste der skete at en af de tomme reoler der stod der inde faldt ned på gulvet med et højt brag som sikkert kunne blive hørt ude på den anden side af døren. " ved merlins forbidstrede hårvækst." mumlede han lavt. Selvom han ikke kom fra en magiker familie var han blevet rimlig glad for den måde som de til tider kunne finde på at bande. Det lød måske ikke helt så slemt men når bare tanken var bag ordet virkede det alligevel afslappene af komme ud med det. Han pegede på reolen og mumlede "reparo" Da den var gået lidt i stykker. da den var blevet repareret slog han let med sin tryllestav og reolen løfteds langsomt op og satte sig selv tilbage på plads. Jake stod lidt og tænkte og sparkede så alligevel til det nærmest der var, hvilket lidt uheldig for ham var en stol der ikke lige flyttede sig.

[lou]

Det høje brag, som Jake havde været grunden til, kunne høres langt ned af gangen. Lou var dog lige ude foran døren til det forladte klasselokale, da det lød, og den høje lyd fik hende til at trække sin stav. Hun var blevet forskrækket, og først efter hun havde stået i et par sekunder og peget staven mod døren, gik det op for hende, at hun var helt stakåndet. Hun fnøs irriteret og rettede sig op fra sin meget spændte forsvarsposition for at gå hen til døren og lytte. Med øret mod døren - en smule varsomt, fordi hun forventede endnu et brag - lyttede hun koncentreret og besluttede sig til sidst for at gå indenfor. Lydløst lagde hun hånden på dørhåndtaget og åbnede døren, så varsomt hun kunne. Hun vidste egentlig ikke, hvad hun forventede at finde derinde, men worst case scenario var, at der stod en arrig slange, der helt uden grund var blodstørstig og sikkert også følte sig uretfærdigt behandlet. Tanken om det fik hende til at smile, og smilet gik ikke væk, da hun fik øje på Jake, der stod og sparkede til en stol.
"Hvad har den stol gjort dig?" spurgte hun fornøjet og lod tryllestavsarmen hænge slapt ned langs hendes ene side. Den anden hånd lå stadig på dørhåndtaget, så noget af hendes arm fortsat var skjult bag døren. Et lille, mildt smil lå på hendes læber, og hun havde sat håret op i en simpel knold.

[Jake Dunham]

Jake kiggede op da Lou snakkede til ham. " Den øhhhh forstyrede mig" sagde han med skævt smil. Jake gættede sig til at det havde været braget der havde fået hende til at kigge ind så han nikkede kort over mod den reol der var væltet. Godt nok stod den op igen og var repareret men det var jo til at gætte hvad han mente. " jeg prøvede at øve mig på nogle besvægelser" sagde han inden hun nådede at spørge om hvad han lavede der inde. Lou var nok en af de eneste Elever som han egentlig havde snakket med i løbet af han skole tid, Selvom de ikke var bedste venner, eller nære venner. Det var faktisk ret tit af de irreterede hinanden på en eller anden måde, men de formåde altid at blive venner igen bagefter. Han Han vendte ryggen til hende igen og slog endnu en gang med tryllestaven. Denne gang blev nogen af de forladte skoleborder skubbe hårdt fremad så nogle af dem knaldede sammen og flere af dem knækkede mere end en gang.

[lou]

En mild latter kom over Lous læber, da Jake forklarede sig selv, og hun fulgte hans nik med blikket og sluttede sig til, at han måtte have lavet noget med reolen.
"Så håber jeg da ikke, at jeg forstyrrer." sagde hun med et smil og hævet øjenbryn og slap endelig dørhåndtaget for at gå længere ind i lokalet.
"Jeg vil nødig sparkes! Eller forhekses." tilføjede hun og nikkede, ligesom Jake lige havde gjort, mod reolen. Hun kastede et blik rundt i lokalet for at se, om der var andre ting, der var gået i stykker men fik ikke umiddelbart øje på nogle.
"Hvilke besværgelser?" spurgte hun, da hun igen havde vendt blikket mod Jake, og hun gik op på siden af ham lige i tide til, at han demonstrerede, hvad der havde været grunden til det store brag lidt tidligere. Begge hendes øjenbryn fløj i vejret, og hun konkluderede, at han i hvert fald trænede ikke-verbale besværgelser.

[Jake Dunham]

Jake grinte lidt og kiggede så på hende igen "Jeg skal gøre hvad jeg kan for at undgå det" sagde han med et skævt grin og sukkede så igen lettere irreteret da han så på stolene som nu mere lignede en bunke pindebrænde. " Det var meningen at jeg skulle trylle en ild storm frem, men det ser ud til at der stadig er meget lang vej før jeg overhovedet får tryllet ild frem." han pegede på bunken af træ og slog et let sving hvorpå at de begyndte at reparer sig selv, i mellem tiden vendte han sig mod lou med et skævt smil, samtidig med at han lænede sig op af en af de stole som ikke var gået i stykke " hvad med dig hvad laver du her?"

[lou]

Lou grinede en enkelt gang af hans svar og stak hænderne i lommerne. Hun var en lidt irriteret over, at han bare sådan havde kastet en besværgelse uden at advare hende, og hendes hjerte tæskede stadig afsted efter chokket. Det havde dog lykkedes hende ikke at fortrække en mine - eller måske havde hun rynket på næsen og spærret øjnene op, men det havde Jake ikke set, fordi han havde stået med siden til hende, og det stillede hun sig tilfreds med.
Begge øjenbryn røg skeptisk op i panden på hende.
"En ildstorm? Prøver du at fremmane en ildstorm i et klasselokale?" spurgte hun og lød ligeså skeptisk, som hun så ud. I hendes hoved var det ikke verdens praktiske sted, men på den anden side var det nok nogen af hans eneste muligheder: udenfor kunne brande jo brede sig for meget til, at han selv kunne slukke den igen. En tænksom mine gled over hendes ansigt og restattede det skeptisk udtryk.
"Jake?" spurgte hun og så halvt advarende, halvt spørgende på ham. "Du mener ikke forbandet ild, vel?" Hvis dette var tilfældet skulle hun nemlig derfra hurtigst muligt og glemme alt om, at hun havde mødt ham midt i akten. Forbandet ild var ikke noget, man bare lige sådan legede med, og hun fik kuldegysninger ved den blotte tanke om, hvor store skader den kunne forvolde.

[Jake Dunham]

Jake trak lidt på skulderne og kiggede på hende " ja jeg prøver at fremmane en ildstorm og nej ikke forbandet ild. jeg er ikke helt så dum som jeg ser ud" sagde han og kiggede på hende med et hævet øjenbryn. selvfølgelig ville han ikke prøve forbandet ild, men de fleste ville nok få samme tanke som hun gjorde når man ikke kendte ham forfærdelig godt. Jake vendte sig mod hende da han efter endnu et forsøg hvor der dog ikke skete noget valgte af tage en pause " Det kommer nok ikke til at virke lige med det samme, så hvad bringer dig her hen. og jeg mener ikke her i rummet men på denne etage du har da fri fra skole nu har du ikke" spurgte han undrene da han havde fri fra skole på nuværende tidspunkt men samtidig havde han ikke gidet sætte sig ind i 6.årgang skema da han ikke kunne se nogen grund til det på givende tidspunkt.