|
Post by Dawn Phoenix on Nov 30, 2010 21:23:19 GMT 1
Mandag d. 29. november 16:22
Dawn Phoenix Pandora Jean Evans Jake Dunham Fællesstuen var godt befolket med elever fra alle kollegier og de rkom stadig flere til. De fleste sad og snakkede, nogle sad og lavede lektier sammen ved bordene og få sad alene med en bog. Da Dawn kom ind faldt hendes øjne staks på en pige i vinduet som sad og stirrede ud på snestormen der herskede uden for. Det susede i vinduerne, men på en hyggelig måde der mindede Dawn om en bestemt vinter i Hallow. Et smil bredte sig på hendes læber og et glimt dukkede op i hendes blik. Hun fokuserede på pigen i vinduet som nu var blevet hentet af en veninde og var på vej videre gennem rummet sammen med hende. Hun elskede at betragte skolens elever, de var så forskellige og alligevel ens på nogle områder. Døren gik op bag hende og hun vente automatisk hovedet mod døren samtidigt med at hun gik til siden for ikke at stå i vejen. Da gruppen af elever havde passeret hende, gik hun selv videre ind i rummet for at finde sig et sted at side.
Det lykkedes hende at finde en sofa med plads til hende, hvor hun slog sig ned med benene over kors og lod hendes lektier falde ned mellem hende og armstøtten på sofaen. Hun læste titlerne på bøgerne og tog så én af dem op og åbnede den hvor hun havde stukket et stykke papir ind. Hun havde modtaget hendes forældres julefoto. Det billede der skulle blive til familiens julekort som ville blive sendt ud til alle i familien. De havde taget det ved hendes sidste ferie hvilket hun virkelig syntes var underligt for det betød at hun skulle tage sit pæne tøj på og en nissehue midt i efteråret. Men det kunne da havde været mere underligt, det kunne have været sommer. På billedet stod hendes far med armen om hendes mor, som sad på en stol ved siden af hendes bror der stod på den anden side af hende med en arm på Dawns skulder, som så sad nede foran med benene pænt til den ene side. Et helt almindeligt mugglerbillede, siden størstedelen af familien var muggler. Hverken hendes farmor eller farfar levede jo længere, så hvorfor lave troldmandsbilleder man skulle passe på ingen så?
Det store smil hvilede stadig på hendes læber som hun studerede billedet, inden hun stak det ind blandt nogle andre sider og læste videre for hun var nået til. Hun læste i en bog om magiske dyr, hendes ynglings emne. Hendes øjne fløj hen over siden og slugte hvert et ord der var stod der på. Da hun havde læst siden til ende fik en kyndig finger vendt siden og hun fangede ordene på næste side som hun fulgte ned af siden.
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Dec 1, 2010 8:46:30 GMT 1
when dark comes , outfit - klik tag; dawn phoenix & jake dunham
jeg håber det er ok, at jeg bare fandt på lidt selv :b
Pandora kom nærmest dansende ind i fællesstuen, og det blev ikke mindre dansende af at hun fik øje på Dawn, som havde været hendes mål med hele besøget i fællesstuen. Hun hoppede elegant hen imod hende, og satte sig ned på armlænet på sofaen, og sendte Dawn et kæmpestort smil, og blinkede til hende med øjet. Under armen havde Pandora mugglereventyret om "Alice i Eventyrland" med, i tilfælde af at hun ikke havde kunnet finde Dawn; men det havde været meget lettere end hun overhovedet havde tør håbe på. Det var altid besværligt at finde elever på skolen. "Gæt lige hvem der har skaffet dig los drømmefyros til juleballet," jokede hun vildt dårligt, og strøg Dawn over håret; Pandora kunne godt virke lidt frembrusende indimellem, hvilket ikke altid var en god ting, men hun kendte trods alt Dawn forholdsvist godt, og holdt sig ikke tilbage når det kom til hende. Idéen med at matche Jake og Dawn var kommet ret impulsivt efter at have observeret Jake og Dawn i en samtale; Det var så let at se på Dawn at hun var helt færdig i ham, og hun havde fra det øjeblik følt sig enormt skyldig i at have taget hendes største flamme til partner til ballet. Derfor havde det ikke taget hende lang tid at beslutte sig for at gøre noget. Impulsiv som hun var, havde hun med det samme kontaktet Jake og forhørt ham angående ballet, og han ikke kunne tænke sig at følges med hendes gode veninde Dawn. Først havde det virket akavet, dels fordi hun var bange for at såre Jake ved at give ham væk på den måde, men når alt kom til alt var det en god gerning for Dawn!
Hun havde aftalt med Jake at han skulle komme med ind i fællesstuen omkring det her tidspunkt, i håb om at Pandora så til den tid havde fundet Dawn, så Pandora ligesom kunne få det sidste på plads, - som den kirsten giftekniv rolle hun nu engang havde påtaget sig. "Har du købt en kjole, Dawn?" spurgte hun nysgerrigt, og satte sig ned på den anden side af Dawn i sofaen.
|
|
|
Post by Jake Dunham on Dec 1, 2010 13:44:59 GMT 1
Jake havde stået lidt for sig selv et stykke væk fra fællesrummet for at tænke over det med Juleballet, nu skulle han pludselig følges med Dawn istedet for med Pandora. Han trak så lidt på skulderne og gik så ind i fællesstuen hvorefter at han kiggede lidt rundt for at se om han kunne finde Pandora og Dawn. Han var ikke vildt begejstret for at Pandora havde valgt netop dette sted på skolen, hvor der var flest elever på stort set alle tidspunkter af dagen, men han havde jo trods alt lovet hende at han ville dukke op. Jake havde valgt at droppe skole uniformen den dag og havde derfor bare sin sædvanlige sorte t-shirt samt et par lyse cowboy hængerøvs bukser. Han kiggede lidt rundt og fik så øje på Pandora og Dawn, han stod lidt for sig selv mens han betragtede dem før han så gik over mod dem. han stoppede dog igen da han kom ind for hørevidde af dem da han egnetlig ikke rigtig vidste hvad han skulle sige lige nu, hverken til Dawn eller Pandora. Han betragtede Dawn lidt og kom i tanke om at han var stødt på hende ude i den forbudte skov allerede aftenen for inden.
|
|
|
Post by Dawn Phoenix on Dec 1, 2010 16:24:34 GMT 1
Dawn bemærkede ikke Pandora før hun satte sig på armlænet ved hendes side. Dawn lukkede automatisk bogen mens hun vendte hovedet for at se hvem det var, og lyste op i et stort smil ved synet af hende veninde. ”Pandora!” Hun rejste sig op så bogen gled ned af hendes skød og landede sammen med de andre bøger og gav hende et kæmpe knus. ”Hvad så?” Hun ryddede bøger hen til siden og satte sig ned igen med blik der udstrålede glæde og et kæmpe smil på læberne.
Da Pandora fortalte at hun havde skaffet hende en date til juleballet med 'los drømmefyros' gik hun fra vildt glad, til måbende. ”Hvad har du? Men jeg troede at I skulle følges... Hvorfor?” Hun havde rejst sig op igen af bare overraskelse, men satte sig nu ned igen og genvandt et lille smil, stadig helt paf over hendes venindes nyhed. Hun havde ellers lige vænnet sig til tanken om at hun skulle tage af sted alene.
”En kjole? Øhm... Ja, selvfølgelig. Den ankom her til frokost. Men hvorfor skal du ikke følges med.. Jake?” Hun kunne ikke sige hans navn uden at rødme en lille smugle, så tøvede derfor lidt med at sige det. Men det hjalp jo ikke når hun rødmede bare hun var ved at sige det. Hun fulgte Pandora som hun gik forbi hende for at sætte sig ved siden af hende. Hun elskede hendes stil, hendes tøj var altid så flot og passede så godt sammen. Tanken fik hende til at rette på hendes egen nederdel uden rigtig at tænke over det. Hun havde en hvid skjorte på med Ravenclaws våbenskjold på brystet og en matchende blå nederdel der sluttede lige over knæet. Inden under havde hun et bar hudfarvede nylonstrømper på som passede til hendes lyse kulør. Af sko havde hun et par flade, skorte sko på som kun sad fast rundt i kanten og vel egentlig var en forårssko, men hun elskede at have dem på og når hun nu ikke skulle uden for, behøvede hun ikke varmere fodtøj.
Da Jake kom tættere på sofaen, og Dawn nu så i den vej han stod i stedet for at side med ryggen til, bemærkede hun ham hurtigt. Hendes blik gled lige så roligt fra Pandora til Jake og hendes opmærksomhed forsvandt fuldstændigt fra hendes veninde. Hun begyndte at nulre sine fingerspidser mod hinanden af nervøsitet. Vidste han det overhoved? Hvordan havde han det med det. Han havde ikke sagt noget i går da hun mødte ham i den forbundte skov, så hvad var chancen for at han vidste nu, dagen efter? Langsomt holdt hendes tanker op igen og hun sad som forstenet og stirrede på Jake. Så blev hun opmærksom på hvordan hun sad og slog blikket over på Pandora igen med et genert smil, men s hun anstrengte sig for ikke at rødme alt for meget. Lige nu, gik det meget godt.
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Dec 1, 2010 18:44:13 GMT 1
when dark comes , outfit - klik tag; dawn phoenix & jake dunham
Pandora kunne nærmest ikke lade være med at le, og da Dawn omfavnede hende, gengældte hun det naturligvis i glæde af at se sin veninde. Dawns udtryk var overrasket; endda en smule måbende. Hun gav Dawn et varmt klem på skulderen, og smilede. "Jeg tænkte at det ville gavne jeres forhold," svarede hun komisk og med et strejf af ironi, og grinede lidt, men aede blidt Dawns knæ. "Ej, jeg tænkte at du ville blive glad for det. Det er så tydeligt..." Pandora vurderede at hun ikke behøvede at afslutte sætningen, og smilede til Dawn. Da hun så Jake i dørkarmen, rejste hun sig op igen, i takt med at Jake kom hen til dem. Hun hev instinktiv Dawn med op da hun rejste sig. "Jeg vil se din kjole senere!" halvvejs hviskede hun, da Jake kom nærmere. Hun vinkede Jake hen til sig, og smilede i hele ansigtet. "I kender jo hinanden, så jeg vil ikke stå og introducere jer for hinanden!" plaprede hun livligt, og puffede en smule Dawn tættere på Jake, med et smil. "Min fantastiske veninde, Dawn!" præsenterede hun alligevel, og lavede en lille gestus med hånden. Hun sendte Jake et smil, og nikkede en smule opfordrende til ham for ligesom at finde ud af om han var okay med det. Hun stillede sig med siden til, så de to selv kunne starte en samtale så småt.
|
|
|
Post by Jake Dunham on Dec 1, 2010 18:50:20 GMT 1
Jake smilte til Pandora og derefter til Dawn "ja vi kender hinanden. så sent som i nat hjalp jeg hende ud fra den forbudte skov" han sagde det lidt lavt så resten af eleverne ikke ville hører det. "Nå hvordan går det? er du så stadig i chok efter igår?" spurgte han han egentlig havde været bekymret for at Dawn stadig var lidt i chok efter hendes møde med et af den forbudte skovs væsner. Selvfølgelig viste hun ikke at hun var forskrækket eller chokkeret dagen før, men han ville alligevel lige være sikker på at hun var okey. Han sendte hende et opmunterne smil. Han lagde armene lidt over kors og betragtede Dawn med et skævt smil mens han vendtede på at hun skulle sige noget mere.
|
|
|
Post by Dawn Phoenix on Dec 1, 2010 21:29:58 GMT 1
Dawn lod sig rive med op, men lod blikket være rettet på gulvet og holdt sig bag Pandora. Da hun følte at hun ikke længere kunne tillade sig at se væk vågede hun at lade blikket glide op på Jake og sendte ham et hilsene smil og et lille nik, da Pan nævnte at de allerede kendte hinanden. Da hun puffede Dawn lidt frem rettede hun i stedet blikket på Pan med et lavt ”Hey!” Inden hun så rettede sig op og tog sig sammen. Den ene hånd hvilede rundt om hendes anden overarm hvor den gled genert op og ned mens hendes blik hvilede forsigtigt på Jake. ”Hej igen.”
Da han nævnte den forbudte skov så hun på Pan med et stort smil. Det var noget hun havde undgået at fortælle hende fordi hun syntes det var overflødigt for hende at vide det. Hun skulle ikke blive bekymret, der var jo ikke noget at blive bekymret for. ”Nej jeg har det fint, selv om jeg må indrømme at jeg havde en underlig urolig nat.” Urolig var nok en pæn måde at sige det på. Hun havde næsten ikke sovet. Hun havde trukket gardinerne omkring hendes seng for og havde så ligget inde i sit lille private rum med Tria og set på billeder af sin familie i skæret fra lumos-besværgelsen. Når nogle af veninderne havde mumlet i søvne var hun faret sammen som resultat af en hid til ukendt paranoia. Det var værste øjeblik var i den tidlige morgenstund, hvor solen stadig var skjult af horisonten. Der var en af pigerne stået op for at gå på toilettet og havde kastet en mørk skikkelse op på hendes sengegardin. Hun havde gemt sig under sin seng i 5 minutter før hun ture gå frem igen. Hun var ret sikker på at hun var faldet i søvn nogle gange, for hun var helt sikker på at hun havde været i den forbudte gang efter at Jake havde fulgt hende tilbage til hendes kollegium, og på den anden side vidste hun også godt at hun ikke havde forladt sin seng på noget tidspunkt.
Om morgen, inden de andre var stået op, havde hun fået mod til at trække gardinerne fra og lægge sig rigtigt til at sove, men da hun vågnede havde hun alligevel hoppet ud af sengen fordi hun følte at noget ville angribe hendes fødder hvis hun var for tæt på sengen når hun gik ned. Resten af de dårlige vips var dog forsvundet i takt med at antallet af lektier var steget.
”Kom du uset tilbage til Gryffindor kollegiet?” Først nu gav hun slip på sin arm og lod armene falde frit. Det forsigtige smil hvilede stadig på hendes læber, men hendes kropssprog var blevet mere selvsikkert. Hun lagde en arm rundt om Pandora for at sikre sig at hun ikke lige pludselig stak af, men holdt ikke godt fast i hende. Hvis hun lige pludselig begyndte at gå, ville hun ikke have problemer med at komme fri, det var bare for at markere at hun helst så at hun blev.
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Dec 1, 2010 21:40:28 GMT 1
when dark comes , outfit - klik tag; dawn phoenix & jake dunham
kort! undskyld
Pandora lavede en stor 'o'-mund til Dawn, som kun hun kunne se, fordi hun diskret vendte ryggen til Jake, for at forme ordene "det har du da ikke sagt noget om!" udelukkende med munden og uden ord. Hun drejede let omkring, og sendte Jake et lille smil, og skulle faktisk næsten til at smutte, da Dawn lagde en arm om Pandora, så da hun mærkede armen om skulderen, var det overraskende og knapt så flot manøvret. Hun hastede tilbage til sin plads ved siden af Dawn, og daskede løst til Dawn. "Hvad pokker har i lavet i Den Forbudte Skov?" spurgte hun for ligesom at deltage i den samtale, Dawn meget inderligt ønskede at hun skulle være en del af, og skævede til Jake.
|
|
|
Post by Jake Dunham on Dec 1, 2010 21:47:00 GMT 1
Jake kiggede fra Dawn til Pandora og tilbage igen for ligesom at forstå hvad der forgik mellem dem, men da han så hørte pandoras spørgsmål gik det op for ham "Tja vil du fortælle det Dawn eller skal jeg" spurgte han med et grin. Han opdagede først efter at han havde sagt det at det kunne misforstås til noget helt andet, men han håbede bare på at Dawn ville redde den. For et eller andet sted så var det jo ikke hans skyld vil pandora misforstod hvad han havde sagt. Han betragtede dem lidt igen forsat med armene overkors. Han valgt dog til sidst at give en lille hjælpende hånd til Dawn "Jeg stødte på hende efter at hun var faret vild i skoven fordi hun vidst prøvede at følge lyset fra min tryllestav"
|
|
|
Post by Dawn Phoenix on Dec 1, 2010 22:16:59 GMT 1
Dawn var lykkelig da Pandora vendte om og sprang ind i deres samtale. Hun havde ikke mod til at stå med ham alene når der var andre til stede. I går var jo noget helt andet, der havde hun ikke noget valgt og der var ikke nogen der kunne sende blikke eller bare bemærke det.
Hun skulle faktisk lige til at forklare hvad hun havde lavet der ude, da Jake kom hende i forkøbet og forklarede sagen, og da han stoppede fortsatte hun. ”Ja jeg var taget ned til skoven for at slappe lidt af da jeg jeg så et hvidt lys som fra lumos-besværgelsen, og så tænkte jeg at det måske var en der var i fare eller havde problemer, så jeg fulgte efter. Men lidt inde forsvandt han for mig og så for jeg vildt. Men heldigvis fandt han mig og fulgte mig tilbage til Hogwarts inden der kunne ske noget.” Hun så på Jake under hele sin forklaring og skiftede først over til Pandora da hun var færdig med sin korte, mangelfulde forklaring. Hun sendte hende et stort smil og lod armen glide ned til hendes liv i stedet inden hun sp helt gav slip på hende. Hun var blevet selvsikker igen, nu hvor hun var sikker på at Pandora ville der være der. Hun så stadig helst ikke for meget på Jake uden at være fokuseret på noget, som for eksempel at undgå dele af sandheden, for hun var bange for at få sommerfugle i maven og så skræmme ham væk. Det var hun nemlig helt sikker på at hun kunne hvis hun ikke forblev fattet.
Hun vendte blikket tilbage til Jake med et afventende udtryk. Han havde nemlig ikke svaret på hendes spørgsmål, men hun regnede nu ikke med at få et svar siden han ikke havde svaret på det første gang, og desuden ikke forventede at Pandora ville lade det passere så nemt. Hun ville nok høre om det resten af året indtil hun følte sig helt sikker på at hun havde fået samtlige detaljer af alt hvad der var foregået.
|
|
|
Post by Pandora Jean Evans on Dec 6, 2010 9:14:36 GMT 1
when dark comes , outfit - klik tag; dawn phoenix & jake dunham
Pandora lyttede nysgerrigt, først til Jakes del, og så til Dawns fortsættelse. Hun smilede til Dawn, da det lige var hende, som hendes øjne lå sidst på. Hun kunne jo nærmest klare det selv, - Pandora fornemmede i hvert fald at hvis ikke det var fordi at hun havde forsøgt at samle dem, så havde de sikkert fundet sammen alligevel, - under den forudsætning at Pandora ikke ret impulsivt havde spurgt Jake. "Det var da heldigt at ingen af jer kom noget til!" sagde hun noget fanget af fortællingen. Hun misundte helt det lille "eventyr" de havde været på, mens Pandora havde brugt aftenen på lektier.
Pandora følte Dawns greb slippe, og hun slap selv den kropskontakt hun nu engang havde til hende; hun skulle nok blive under alle omstændigheder, trods de nu syntes at være ret sikre sammen. Dog virkede der også til at være en mindre akavet stemning, og der blev stille et øjeblik hvorefter Pandora bed sig lidt i læben og improviserede sig frem til en kommentar. "Jeg har slet ikke fundet en gallakjole endnu! Jeg burde virkelig se at komme til Hogsmeade og finde en hos Gladelaser Troldmandstøj. De burde vel have noget," studsede hun tænksomt og satte sig ned på sofaens armlæn igen, nu hvor hun følte sig tilpas i forsamlingen igen.
|
|