sne i bøgerne er forbuden frugt

[Stuart Fellton]

[/color][/b], sagde han og sendte hende et kort smil. Han gik få skridt hen imod hende, og kastede et kort blik hen imod en flok Hufflepuff piger, som netop havde indfundet sig i læsesalen. De havde skævet mod ham, men i det han vendte sin opmærksomhed mod dem, vendte de blikket væk og med et, tav de. Stuart kunne godt lide den form for respons fra hunkønsvæsnet, og han smilede blot bredt af denne fine gestus. ”Rektor ville højst sandsynlig slå dig ihjel, hvis vi begyndte at ses som mere end venner. Skal vi ikke afprøve det?”, lød hans skarpe kommentar, og et smilet på hans læber blev blot bredere. Langsomt vendte han ansigtet mod hende og sendte hende et luft kys – uden at benytte hånden.
Stuart stod stadig oprejst, men han stod nu tættere på hende end førhen. Han grinede let til hende, og trak kort på den ene skulder.
- ”Jeg mener du har sagt det et par gange.. men.. hvornår har jeg sidst hørt efter hvad du sagde?”, tilføjede han og hævede skeptisk begge de lettere buskede bryn, før han sendte hende et charmerende smitsomt smil. ”Nåhr ja, never”, udbrød han og himlede dramatisk med øjnene af sig selv, hvorefter han grinede sødt til hende. [/ul]

[Pedias Cromwill]

Stuart var en god ven, men hvor meget hun end prøvede, så kunne hun ikke lyve sig fra, at han var halvblods. Det var selv noget hun vægtede højt, men ved Stuart så hun bort fra det, fordi han kompenserede godt for det ved i stedet at være Slytherin. Hendes far havde bare ikke helt det samme syn og han ville nok ikke se pænt til, at hun tog sagde ja til Stuart som partner, heller ikke selvom det kun var til et skolebal. Det handlede om allerede nu at gøre sig selv og alle andre bevidste om hvad man ville opnå i livet. Hun var lige nød til at tænke grundigt over det.
Blikket gled over til Huffelpuff pigerne, - ” Det ser ikke ud som om, at du får svært ved at finde sådan et pigevæsen ” sagde hun og sendte ham et næsten anerkendende smil. Hun ville nu heller ikke være helt tilfreds, hvis han endte med at tage en puffer med til bal. Det var om muligt, endnu værre end en fra Ravenclaw.
- ” Du vil gerne have mig slået ihjel? ” spurgte hun, efter at have konkluderet det ud fra hans kommentar. - ” Nu hvor skolen endelig har fået en ordentlig rektor, tror jeg helst jeg vil overleve tak. Så vi to bliver aldrig mere end venner, desværre ” , det skæve smil på hendes læber trådte kort frem og en kort grinen blev responsen på hans luftkys. Han havde en evne til at få hende til at føle sig mere menneskelig, end hvad hun til tider syntes var helt passende.
Stuart havde helt ret i, at han aldrig havde hørt efter når hun havde forsøgt på at ’opdrage’ ham. Hun tvivlede ærligtalt på, at han hørte efter hvad nogen som helst sagde. - ” Jeg har også langsomt opgivet ” grinede hun let over hans tøsede himlen med øjnene.

[Stuart Fellton]

[/color][/b], mumlede han hurtigt, og smilet bredte sig atter en gang på hans læber, før han daskede blidt til hendes hånd med sin. I længden vidste han godt, hvad det ville koste Pedias hvis hun fulgtes med ham, og det var ikke det Stuart som sådan var interesseret i. Der var mange ting ved Pedias’ opdragelse, som Stuart fandt skrigende grotesk. At man skulle vælge ud fra blod, penge og status og ikke ud fra, hvem man som person klingede godt med. Stuart havde gjort sig adskillige tanker om, hvem Pedias ville foretrække, hvis hun blev stillet overfor et valg: Stuart eller resten af familien? De var vel på tilnærmelsesvis bedste venner, og havde ifølge Stuart, været det et godt stykke tid. Ville hun bare se på, mens hendes fuldblods familiemedlemmer torturerede ham til døde? Okay, indrømmet, tanken var fuldstændig absurd, men hvad hvis det en dag kom dertil. Hvad ville hun så gøre? Og ville hun savne ham?

Stuart måtte ærligt indrømme, at han ikke havde nået at opfange Pedias’ ord. I stedet for at spørge indtil, hvad hun egentlig havde sagt, tav han og sendte hende et nik, efterfulgt af et kort smil.[/ul]

[Pedias Cromwill]

Pedias skulle ikke være den sidste til at benægte, at hendes familie var meget gammeldags når det galt deres traditioner og bestemt også måden at opdrage børn på. Sådan var hendes familie bare og det var vel en del af pakken, til gengæld kom hun aldrig til at få penge problemer i resten af sit liv, hvis bare hun altså indfandt sig med familiens regler.
Et undskyldende smil faldt i Stuarts retning, samtidig med et lydløst tak forlod hendes læber. Han var en af de få, der ikke bare var blevet skåret ud af hendes liv, som en syg legemsdel og til gengæld forstod han hende og affandt sig langt hen af vejen med de problemer et venskab til hende kunne medføre.
Pedias undlod at tænke på, at hun nogensinde behøvede vælge imellem Stuart og sin familie. Det valg havde hun truffet så mange gange før, hendes barndomsveninde Rachel var et eksempel på dette og for ikke at tale om Charles. Statistisk set så det ikke godt ud for Stuart. Til gengæld havde Stuart jo ikke mugglerforældre og var samtidig på Slytherin, så der var vel ikke noget problem? Så længe de ikke datede for, der var hans stamtavle bestemt ikke fin nok til hendes slægt.
- ” Har du nogen specifikke i tankerne? ” spurgte hun med let nysgerrighed. Selv havde hun da en enkelt der gerne måtte invitere hende ud, men det satsede hun ikke rigtig på skete. Hun overvejede faktisk bare at dukke op alene, der var et par fælder hun havde lagt ud til det bal, hun gerne ville følge lidt med i.

[Stuart Fellton]

[/color][/b], brummede han, en anelse afvisende. Så vidt han vidste, var Pandora fra Ravenclaw, og det var tidligere i deres samtale, ikke faldet i god jord hos Pedias. At hun ikke rigtig havde noget at tilføje, kunne jo så vendes og drejes til man kom frem til et gyldigt resultat, men i bund og grund, syntes Stuart ikke, at hun havde noget at skulle havde sagt. Stuart lagde armene over kors, hvorefter han vendte fronten mod hendes.
”Jeg har en aftale inden, men jeg dukker op den aften på et eller andet tidspunkt. Det kan være vi mødes.. ellers.. så fanger jeg dig senere. Du skal ikke være alene den aften, det er alligevel for røvsygt”, brummede Stuart og sendte hende et kort smil. Han var alligevel, og det måtte han indrømme i sit stille sind, skuffet over at han ikke kunne følges med Pedias over noget så sølle som hans blod. Han bøjede sig ned og kyssede hendes pande, før han sendte hende et charmerende og drillende smil.
”Jeg smutter. Har en aftale”, mumlede han til afsked før han begyndte sin gang. Han fik øje på den gruppe Hufflepuff elever, som tidligere havde kastet blikke på ham, og han landede hurtigt i den. Stuart lagde arme om hver sin pige, sagde et eller andet, og de flækkede af grin. [/ul]

[Pedias Cromwill]

Pandora? Pedias valgte bare at lade være med at knytte en kommentar til det svar. Selvom Stuart til tider lod til at tro, at det for det meste var Pedias familie der pressede hende til at være som hun var, så delte hun også mange af familiens holdninger. Nu havde hun bare forsøgt at forklare Stuart hendes principper i syv år og det havde aldrig sat sig fast, så i dag gad hun ikke starte den diskussion igen.
- " Hey rolig nu, jeg klare mig. Den aften skal nok blive sjov, det skal jeg nok sørge for " svarede hun roligt og sendte ham et beroligende smil. Hun havde allerede et par planer i ærmet og hvis de lykkedes, ville hun få en dejlig aften. Et smil gled over hendes læber, da han kyssede hendes pande og gjorde pine til at gå. - " Vi ses Stuart " svarede hun og fulgte ham med blikket, da han bevægede sig hen til Huffelpuff pigerne. Hun himlede opgivende med øjnene inden hun vendte tilbage til sine bøger. Stuart ville aldrig forstå det.

// Out (: