Black & White

[ish]

Ishbel befandt sig ved den sorte sø. Det var hen på eftermiddagen og selvom det var koldt gad hun ikke lige gå ind. Stedet var tomt og søen var stille. Den var ikke just behagelig at se på men den skræmte hende nu heller ikke som den skræmte mange. Hun havde valgt at komme derned for at være lidt alene og slippe for skolens larm. Hendes blik forlod kun søgen for at glide hen over himlen, en blid brise gled ind over hende og satte hendes ildrøde hår i bevægelse. De blå øjne skiftede farve til blågrøn altså tyrkis, en smuk farve der gjorde hendes øjne langt mere tiltrækkende. Hun havde jeans på, en tyk grøn trøje med kappen over der holdt hende varm. hun sad på den kolde jord men følte ikke rigtigt kulden.

[William Dickens]

William havde som sædvanligt været ude på ballade, da han havde forhekset nogle rustninger til at hoppe rundt og larme over alt i stuen. samtidig med at han havde forvandlet noget af området til en sump og nu var han i fuld firespring på vej ud af døren for at komme væk før en lærer kom. Han stoppede dog op med det samme da han lagde mærke til Ishbel og gik stille og roligt over til hende, da han lige pludselig ikke havde så travlt med at komme nogen steder hen. Han gik over ved siden af hende og sendte hende et skævt smil " skøn udsigt ikke?" Han havde spurgt hende om det men det var egentlig ikke fordi han kiggede ud over søen, han kiggede bare på hende som han tit gjorde. Om hun vidste at han kiggede på hende eller ej var egentlig lige meget for ham.

[ish]

Stilheden blev brudt ved lyden af hans stemme og hun vendte blikket mod William som hun kendte, blot ikke særlig godt. Hun havde set hans blikke og vidste at han beundrede hende men endelig lagde hun ikke så meget i det. Han var trods alt yngre end hende og hans interesse var nok midlertidig. Hun smilede et svagt smil og nikkede da han nævnte udsigten ”Her fredeligt” sagde hun med en rolig stemme der var fuld af varme. Varmen var ikke rettet mod ham men det kunne sagtens misforstås. Hun lod blikket forlade ham og glide hen over søen igen hvor hun sad og betragtede den stille blanke overflade. Hun trak kort kappen tættere om sig da en vind pludselig tog til men stilnede af efter enkelte sekunder igen

[William Dickens]

Will grinte lidt og nikkede " ja det har du ret i. Ihvertfald mere fredeligt end skolen lige nu" han kiggede kort over mod den store port med et grin. man kunne svagt hører råb og en metallisk larm gennem døren. Will vendte blikket væk fra døren igen og kiggede ud over søen, før han kort kiggede på hende "Men hvordan går det ellers Ishbel?" spurgte han med et varmt smil og kiggede så kort ud over søen før han så kiggede på sine fødder et kort øjeblik før han igen kiggede på hende " er der nogen der har spurgt om du vil med til ballet" han håbede at hun ville sige nej men på den anden side, selv hvis hun sagde nej hvorfor skulle hun så sige ja hvis han spurgte hende om hun ville følges med ham. Det var nok det eneste tidspunkt at William var nervøs, når han var i nærheden af hende, alle hans venner vidste godt at han kunne lide hende fordi de havde set hvordan han var omkring hende, men han vidste ikke om hun vidste det og i tilfælde af at hun gjorde, så om hvordan hun havde det med det.

[ish]

Hun vendte blikket mod ham igen og hævede et bryn ved hans ord “Hvad har du nu gjort” sagde hun med en skarp tone der dog var drillende. Hun kendte ham måske ikke spor godt men hun havde set en masse af hans tricks og narrestreger. Hun beundrede hans evne til at være så fri og glad.. det meste af tiden da.. Nogen gange kunne det blive virkelig irriterende. Hun vendte blikket mod skolen og skar en grimasse da en pludselig metallisk lyd skar gennem området ”Jeg håber ikke at nogen kommer til skade” mumlede hun mest for sig selv inden hun vendte blikket mod ham igen ”Det går ret godt.. lærerne stresser os med lektier men det vel nok fordi de kommer til at savne os til næste år” sagde hun med et skævt smil. Hun var da ked af at det var hendes sidste år på skolen og desværre gik tiden ret hurtigt. Hun havde kort kastet blikket over søen igen ”Gider du ikke sætte dig jeg får hol i nakken af at se op på dig” sagde hun uden at kigge på ham. Da han så spurgte om nogen havde inviteret hende til ballet kiggede hun på ham igen med en overraskelse at spore i øjnene ”Ja.. men jeg sagde nej til de fire der spurgte” svarede hun. Selvfølgelig var hun blevet spurgt, hun var trods alt en ret køn pige og var ret flink mod de fleste når hun var i godt humør.. hun havde dog afvist de andre fordi de var så provokerende og kun ville vise sig for deres venner. Hun vendte blikket mod søen og trak benene op og lod armene glide rundt om knæene ”De fyrer der går i min klasse er kun ud efter sminkedukker..” sagde hun nærmest fornærmet.

[William Dickens]

William sendte hende et drilsk grin og satte sig så ved siden af hende " ah jeg fik skam bare lokket hemmeligheden bag at forhekse rustninger ud af en af lærerne da han ikke var opmærksom. Og så lærte en af de andre 7.års elever mig at fremmane en lille sump. det var dog ikke helt nemt" sagde han med et grin. Han krympede sig lidt da den metalliske lyd skar gennem området. han kiggede kort op på hende og kiggede så kort væk "de bliver ikke de eneste" sagde han lavt. Han skyndte sig dog at ryste det af sig og kiggede så på hende igen "Fire? du er godt nok populær hos drengene, jeg tror ikke jeg skal med. Vil ikke komme alene" sagde han. Han virkede som om han ville sige noget mere men lod det dog hænge i luften. Han havde været tæt på at spørge om hun ville følges med ham, men da hun allerede havde sagt nej til fire på hendes egen alder så ville han nok ikke havde en chance for at inviterer hende og håbe på at få et ja fra hende. "Sådan skal man bare ikke behandle en pige som dig" sagde han med et smil og var glad for at hun havde sagt noget andet som han kunne gribe fadt i så han kom væk fra tanken om ballet.

[ish]

Hun vendte blikket mod ham da han satte sig og forklaret hvad han havde gjort. Hun vendte sig om så hun sad med fronten mod ham ”Virkelig.. !? en af lærerne?” sagde hun spørgende. Det skete ikke så tit at en lærer var så uopmærksom at han sagde den slags til en af eleverne men det lød som om han virkelig havde fanget læren i et øjeblik for hans tanker havde været andre steder. Hun syntes han sagde noget men fik ikke fat i det hele og trak derfor på skuldrene af det og glemte det, hun var heller ikke særlig sikker på at hun ville vide hvad det var han havde sagt. Hun havde kort vendt blikket mod søen da hans stemme brød tavsheden igen ”Ja fire..” hun lo da han sagde at hun da var populær hos drengene ja hos nogen var hun mere end hos andre. Det sidste han sagde fik hende til at hæve det ene bryn ”Der er da mange piger der sikkert gerne ville følges med dig” sagde hun endnu med det hævede bryn men nu også med en undrende tone.. hvorfor virkede han så ked af det, han var da ret flink, og hans udseende fejlede skam heller ikke noget han skulle bare spørge en pige. Det sidste han sagde fik hende til at smile ”Sig det til dem..” svarede hun med et skævt smil.

[William Dickens]

William grinte lidt og nikkede " ja en af lærerne, jeg har altid været god til den slags" sagde han med et smil.Han blev dog hurtigt stille lidt da hun nævnte det med at der sikkert var mange piger er ville gå med ham. " tja måske. Jeg tror ikke at den pige jeg gerne vil følges med vil følges med mig. Ser du, Hun er en 7. års elev som ikke er som de andre fra hendes kollegie. Og hun er allerede blevet spurgt af en del drenge som hun alle har sagt nej til, så jeg tror ikke jeg har en chance." sagde han med et skævt smil. han vidste ikke om hun kunne regne ud at det var hende han snakkede om selvom han selv syntes at han havde gjort det rimlig tydeligt. "giv mig deres navne så skal jeg med glæde sige det til dem, jeg har mine metoder til at få folk til at lytte til hvad jeg siger" sagde han med et grin og blinkede til hende før han lændte sig lidt tilbage.

[ish]

Fyren havde jo evner! Det var ikke alle elever du kunne manipuler lærerne på den måde, han skulle have ros for de evner. ”Fedt! Måske kunne du udfritte elikisrlæreren om hvordan man brygger en elikisr der er i stand til at gøre en usynlig..” ja hvorfor hun ønskede at blive usynlig ville sikkert undre mange men det var nu det hun gerne ville være .. for en stund i hvert fald. Da han fortsatte og begyndte at fortælle om den pige han gerne ville følges med gik det op for hende efterhånden at han faktisk sad og snakkede om hende. hun var ret tæt på at rødme fordi han sagde det på sådan en måde og han virkede så sød at man ikke kunne blive andet end generet men gjorde det ikke da hun straks trak i trådende som forbandt hende til sin race som Mortemorpheus og derfor rødmede hun ikke. Hun vendte blikket mod ham ”Spørg du om jeg vil tage med dig til ballet William?” sagde hun spørgende og med en stemme der hverken var hård eller kold men venlig og rolig.. mere i retning af ..udtryksløs på en flink måde. Hun rystede på hovedet ”Det nytter ikke… nogle Slytherin elever ændre sig bare ikke.. især dem fra 7 årgang” ja dem kendte hun jo fordi hun gik i samme klasse som dem.

[William Dickens]

William grinte lidt og trak på skulderne "jeg kan da sagtens prøve, men jeg lover ikke noget, han er ikke så glad for mig ham eliksir læren. Ikke efter at jeg lavede hans kontor skrigende pink" han smilte drilsk til hende og var blev så endnu engang stille. han sukkede lidt " tja jeg prøvede på det, men jeg regner ikke med at det ville gå godt" sagde han med et grin for at skjule sin nervøsitet for hende. Han skyndte sig dog at gribe fadt i emnet omkring de drenge hun snakkede om " Jeg er sikker på at de vil lytte. Hvis altså ikke at de vil blive udsat for en af mine numre, og tro mig jeg har massere af dem et til hver hvis det bliver nødvendigt." William var den der meget frygtløse dreng, selvom nogen måske ville kalde det dumdristigt. Han tænkte sig ikke om før han lavede numre med nogen og det havde tit fået ham i store problemer. ind til videre var det ham der havde fået flest eftersidninger og straffe fra sit kollegium selvom lærerne dog ikke havde trukket det i deres point.

[ish]

Havde han virkelig lavede eliksirlærerens kontor pink! Det havde hun ikke bemærket.. men det var sikkert fordi at læreren havde skyndt sig at få det ændret til de kedelig mørke nærmest rådne farver den havde været i inden William havde leget lidt med den og shinede den lidt op for ham. Da han fortsatte og nærmest undvigende svarede på hendes konklusion af hans forsøg på at invitere hende til ballet så hun på ham med et indgående blik. Han virkede en smule nervøs men måske tog hun fejl..? Hun anede virkelig ikke hvad hun skulle mene om det ”Så prøv igen.. en pige kan nogle gange godt lide at man er direkte…” hun sagde det mere for at give ham selvtillid men anede virkelig ikke om det havde været en god ide.. han var trods alt to klasser under hende, men hun kunne jo altid tænke over det. Hun lo en fløjlsblød latter af det næste han sagde ”Det tror jeg gerne.. men husk på at der er slangerne du har med at gøre.. de slår hårdt tilbage” sagde hun advarende, hun ville skam ikke pudse ham på dem, hun kunne trods alt klare sig selv men hun hadede virkelig de klamme blikke hun fik fra nogen af dem.

[William Dickens]

William rystede lidt på hovedet og kiggede så på hende med et skævt smil "Der er ingen grund til at jeg prøver igen Ishbel. Du er trodsalt 2 år ældre end mig, så selvom jeg gerne ville til ballet med dig, så er det sikkert en på din egen alder du helst vil følges med." Han sendte hende et skævt smil for at vise hende at han var okey med det da han ikke ville havde at hun skulle føle dårlig samvigtihed over det. Og samtidig ville han heller ikke vise hende at han var for nervøs til at gentage sig selv, da han hadede at være nervøs, men det var kun overfor hende at han var det hvilket bare gjorde at han hadede det endnu mere. Han trak på skulderne med et grin " de slår vel ikke hårdere tilbage end så mange andre. " sagde han med et skævt grin og kiggede så ud over søen igen.

[ish]

Hun så på ham med et roligt blik og trak på skuldrene “Som du vil” svarede hun ”Men jeg tænker alligevel over det hvis du altså gerne vil følges med mig” hun havde da intet imod at tage med ham men hun ville gerne tænke over det så meget kunne hun vel sige. Der var dog nogle ting hun lige ville finde ud af inden hun besluttet sig helt og fuldkomment for om hun ville ”Men jeg synes alligevel at du skulle inviter en anden” sagde hun med en venlig tone, han kunne altid inviter en anden og have hende i baghånden hvis hun altså ikke fandt en hun ville følges med hvilke hun ikke troet ville ske. Hun lod blikket glide hen over søen endnu engang og smilede ved hans svar ”Ja men de er ikke bange for at skade så meget at du vil får ar for det” sagde hun med et bekymret smil. Hun ønskede ikke at han skulle komme til skade på grund af hende.

[William Dickens]

William lyttede til det hun sagde og nikkede så med et tungt suk " Du har nok ret. Der er for langt mellem os. Jeg skal nok bare prøve at finde nogen tættere på min egen alder" sagde han og lød næsten som om at det var blevet sagt til ham mange gange før og at han bare citerede en eller anden " men det er ikke noget man bare lige gør" sagde han lavt. Han rystede dog lidt på hovedet af sig selv og kiggede så på hende med et skævt smil " Det er jo ikke fordi jeg ikke er kommet galt af sted før, Men nu du siger det tror jeg vist at det er meget smart hvis jeg tænker det ordentligt igennem før jeg prøver på noget" sagde han med et grin og blinkede til hende. Han lænte sig lidt tilbage på bænken og kiggede ud over søen. hvorfor skulle jeg også lige forelske mig i en 7. års slytherin elev. Nå jeg må bare gøre mit bedste for at komme over det og komme videre tænkte han med lidt rynket panden før han et kort øjeblik kiggede på Ishbel før han igen kiggede ud over søen.

[ish]

Hun så på ham og fik dårligt samvittighed. “William..” hun sukkede og rystede på hovedet. Anede virkelig ikke hvad hun ville bede om. Hun tænkte lidt over det og endte med at smile skævt til ham ”Op med humøret.. jeg er bare en helt almindelig kedelig pige.. du skal nok finde dig en hufflepuff der er ret sjov at omgås” sagde hun og daskede ham drillende på det ene skulder. Hun gled ned at ligge på ryggen og så op mod himlen mens hun lyttede til ham, dog måtte hun sætte sig halvt op efter kort tid da kulden ikke kunne holdes ud ”Du skal slet ikke tænke over noget.. jeg vil ikke have du kommer galt af sted! ” sagde hun og rejste sig pludseligt op, hun tog hans hånd og forsøgte til at trække ham på benene men hun var for spinkel og lille til at kunne trække ham op og endte med at falde ned over ham.