Black & White

[William Dickens]

William kiggede på hende da hun prøvede at sige noget, men da hun åbenbart ikke selv vidste hvad hun ville sige kiggede han ud over søen igen. Før han dog kiggede på hende med et grin " Det er desværer de færreste Hufflepuff piger som der er sjov at omgås. De fleste plejer at gå rundt i gruppe på flere så jeg ville alligevel ikke kunne få et ord indført." han sendte hende et drilsk smil og kiggede så ud igen. men endnu en gang måtte han kigge på hende da hun rejste sig hurtigt op og prøvede at hive ham med sig. dog endte hun med at falde ned på ham og han kunne ikke helt lade vær med at grine " Halløj, jeg vidste ikke at du ville komme så tæt på mig" sagde han med et grin og blinkede til hende. Han undlod belejligt nok at overhører det med at hun ikke ville havde at han skulle komme galt afsted og at han ikke skulle tænke over noget. Han hjalp hende op at sidde ordentligt igen mens han stadig ikke kunne lade vær med at grine af at hun var faldet ned over ham.

[ish]

Hun havde hævet brynet over hans svar. At pigerne var Huffepuff ikke var så sjove kom da en smule bag på hende. Hun havde ikke mange veninder derfra.. ja faktisk nogle få og det var ikke engang nogen hun kunne kalde for veninder de var bare bekendte. Hun forstod dog hvad han mente da han sagde at de gik i grupper og det betød at han ikke kunne have et ord indført. Det var ikke just sjovt at få et nej mens en flok piger stod og gloede på.
Da hun var faldet ned over ham havde hun rødmede og skubbede drillende til ham ”Enten er du blevet tykkere eller også er jeg bare blevet spinklere” svarede hun til sit eget forsvar ”Men hey.. ingen har sagt at jeg ikke vil tæt på dig” sagde hun drillende og lod ham hjælpe hende af sig. hun kom på benene igen og rakte hånden ned mod ham ”Lad os gå en tur jeg fryser ihjel” sagde hun.

[William Dickens]

William kiggede ned af sig selv med et grin og kiggede så på hende " lidt af hvert tror jeg" sagde han med et drilsk smil. det var egentlig ikke rigtig fordi han var blevet tykkere men han ville ikke sige at det bare var fordi hun var blevet spinkel Nej det er rigtig nok, Jeg havde bare fået den opfattelse af, at du ikke ville ligge helt op af mig, for ikke at sige oven på mig" sagde han drilsk og tog så hendes hånd og rejste sig op. "Det kan vi ikke havde." sagde han med et smil og tog sin egen kappe af og lagde den om hende. han havde alligevel en sweater inden under så det var ikke fordi at han ville fryse hvertfald ikke lige med det samme. " nu da de begge stod op kastede han et stjålent blik ned over hendes krop før han igen hurtigt kiggede ud over søen igen som om at han slet ikke havde kigget på hende.

[ish]

Hun lo og rystede på hovedet. Hun troede hverken at han var blevet tykkere eller hun tyndere, det var nok fordi hans vægt var kommet bag på hende. hans næste ord fik hende til at hæve brynet ”Det var da en helt forkert opfattelse ud havde fået der” svarede hun drillende. Og smilede da han endelig kom på benene ”Jeg vidste bare ikke at du ville blive så glad for at jeg faldt over dig… du ved godt at de var rent held at vi ikke knagede hovederne sammen” sagde hun med en latter i stemmen. Da han lagde sin kappe over hende smilede hun taknemligt til ham og trak den tættere over sig ”Du tager den bare når du fryser” sagde hun med et varmt smil. Hun bemærkede kort hans blik over sin krop og daskede ham over armen ”Gider du lige” sagde hun drillende. Underligt nok blev hun ikke vred over hans blik. Folk ville nok ikke se skævt på dem når de så dem sammen. Ishbel var så spinkel at hun ikke var over de 167 høj og ret lille derfor ville det ikke se forkert ud.

[William Dickens]

William grinte lidt og trak på skulderne "Jeg ved ikke hvad du mener, hvad mener du med den forkert opfattelse?" spurgte han drilsk. Han vidste ikke om hun ville havde ham til at slippe hendes hånd eller blive ved med at holde hende i hånden, så han gav bare slip på hendes hånd, for hvis han så tog fejl kunne hun altid tage hans hånd igen, istedet for at hun skulle bede ham om at slippe hendes hånd istedet for, og derved skabe en måske lidt trykket stemning mellem dem. "jeg er tykpandet, så jeg ville alligevel ikke havde lagt mærke til det" sagde han med et drilsk smil. Han sendte hende bare et drilsk smil da hun sagde at han skulle tage den når han frøs " Jeg fryser ikke så let, den her sweater varme lige så meget som den kradser" sagde han og hev samtidig ud ved halsen. Han fløjtede uskyldigt da hun lagde mærke til hans blik over hendes krop men han kunne dog ikke lade vær med at grine " det må du undskylde, jeg kunne ikke lade vær," sagde han med sin mest charmerende irsk accent han kunne komme frem med.

[ish]

Hun smilede drillende “Det siger jeg ikke” svarede hun bare for at drille ham og ikke give ham det han ville høre, for der låg ikke noget bag så hun ville ikke give ham et forkert indtryk. Da han slap hendes hånd rettede hun på kappen og begyndte at gå ved hans side. Hun havde intet imod at holde ham i hånden men han ville bare få en forkert opfattelse. Hun så på ham med store øjne ”Det tror jeg sgu ikke på at du er” sagde hun dybt alvorligt da han sagde at han da var tykpandet. Hun lo da han nævnte at sweateren kradsede og så kunne hun ikke dy sig for at sige det næste ”Så smid det og kom med ind under kappen” hun fortrød ordene så snart de havde forladt hendes læber og undgik at se direkte på ham. Hun hævede brynet af hans fløjten og daskede ham over skulderen men lo med ”Heey!! Ikke bruge den accent på mig” sagde hun og lod som om hun rødmede.

[William Dickens]

William grinte bare lidt og rystede på hovedet af hende "Som du vil"sagde han bare med det hans sædvanlige smil. Han havde opgivet at snakke med hende om dem på nuværende tidspunkt så han ville slet ikke sige noget. "Hvorfor tror du ikke det?" spurgte william med et grin og bankede sig mod panden, godt nok var det blødt, men det var jo også mere for at drille hende end for egentlig at bevise at det han sagde var sandt. Han stoppede op og kiggede på hende efter det næste hun sagde og studerede hende lidt før han besluttede sig for at hun bare lavede sjov og så forsatte han med gå ved siden af hende. William kunne igen ikke lade vær med at grine og blinkede til hende "mener du men irske accent? men den kan jeg jo ikke slippe af med" sagde han igen med den samme charmerende irske accent bare for at drille hende endnu mere.

[ish]

Hun rystede bare på hovedet af ham og fornemmede nærmest hvordan han opgav at snakke om dem. Hun tænkte det hele igennem endnu engang, de ting hun havde sagt før og de fyrer hun havde nævnt som han så gerne ville gøre noget ved. Da han var standset op efter hendes få dumme ord som hun havde fortrudt anede hun virkelig ikke hvad hun skulle gøre ved sig selv. Det havde været virkelig flovt. Da han drillede hende med den irske accent endnu engang ”Nej det kan du vel ikke.. og det er også den skyld at jeg nu har taget min beslutning...” sagde hun og vendte sig om mod ham så hun stod ansigt til ansigt med ham. Hun så ham direkte i øjnene inden hun lod de næste ord forlade hendes læber ”Jeg vil gerne følges med dig til ballet!” sagde hun bestemt, med et skævt smil over læberne og et af sine flotteste blikke.

[William Dickens]

William næsten tabte underkæben da hun sagde at hun ville følges med ham. Det var det sidste han havde regnet med, hvorfor den pludselige ændring af hendes mening?. Han stod lidt og bare stirrede på hende før han med et ryst på hovedet kom til sig selv "Men hvorfor den pludselige menings ændring? sagde du ikke at jeg skulle følges med en anden pige, der var tættere på min egen alder?" spurgte han undrene han. Han forstod virkelig ikke hvorfor at hun pludselig havde ændret mening, Ikke at det gjorde ham noget, tværtimod var han vildt glad for at hun havde ændret mening, men det forvirrede ham alligevel, Var det virkelig hans Accent der lå bag? eller var der mon noget andet som nagede hende?. Selvom Williams tanker var et stort rod, kunne han dog ikke lade vær med at smile til hende. Men samtidig vidste han ikke helt hvad han skulle gøre, skulle han kramme hende eller bare kigge tilbage ind i hendes smukke øjne?

[ish]

Hun kunne se både glæde og forvirring i hans øjne. Og endelig forstod hun grunden. Hun havde jo selv sagt at han skulle følges med en anden men på samme tid vidste hun jo hvordan han havde det med hende så det ville ikke glæde ham at se hende med en anden til juleballet. Desuden var han meget bedre end flere af de bumser der kunne finde på at inviter hende med til ballet og sidste men langt fra mindst så kunne han lide hende, ikke kun hendes krop og udseende men lide hende helt. Hun trak på skuldrende ”Jeg tror bare at vi to kommer til at hygge os ret godt sammen” sagde hun med et skævt smil og stillede sig tættere på ham uden at lade sit blik forlade hans, hun blinkede drillende til ham trak kappen af og rakte den til ham. ”Vi ses til ballet” hviskede hun blidt ved hans øre inden hun smuttede tilbage til skolen.

///out: kan godt svar i juleballet hvis du vil have det...

[William Dickens]

William var stadig meget forvirret, men han rystede det dog af sig da han hørte hendes grund. grunden både glædede ham og skuffede ham lidt *Kun fordi vi vil komme til at hygge os ret godt sammen? så er det er altså ikke fordi hun har nogen følelser for mig * tænkte han skuffet. Han lod hende dog ikke se det, og da hun trådte tættere på ham holdt han kort vejret uden at tænke over det, men han lagde hurtigt mærke til det og begyndte så at trække vejret normalt, mens han håbede på at hun ikke havde lagt mærke til noget. Han tog imod kappen og nikkede til det hun sagde "Vi ses til ballet" sagde han lavt, selvom hun dog allerede på det tidspunkt var begyndt at gå tilbage mod skolen så hun ville ikke kunne hører noget alligevel. Han stod lidt med sin kappe i hånden indtil at han var sikker på at hun var gået ind før han råbte højt "SÅDAN!!" Han var ligeglad med nogle af de få andre elever kiggede på ham, og da han var færdig med at råbe skyndte han sig ind på skolen
//out