Jessalyn Taylor Blythe
Jul 16, 2011 18:44:17 GMT 1
Post by Jessie Taylor Blythe on Jul 16, 2011 18:44:17 GMT 1
JESSALYN TAYLOR BLYTHE
7. ÅRGANG · GRYFFINDOR · HALVBLODS
FØDSELSDAG 08-07-2067
NATIONALITET Walisisk. Hun er født på sygehuset i Swansea.
LOYALITET Status Quo. Efter et omskifteligt år, hvor Jessie nåede at være både apolitisk, medlem af the Hallows og sladderskribent for den nu lukkede skoleavis, meldte hun sig ind i Status Quo i februar. Hun har alle intentioner om at forblive i den politisk neutrale gruppe indtil hun går ud af Hogwarts om et år.
NATIONALITET Walisisk. Hun er født på sygehuset i Swansea.
LOYALITET Status Quo. Efter et omskifteligt år, hvor Jessie nåede at være både apolitisk, medlem af the Hallows og sladderskribent for den nu lukkede skoleavis, meldte hun sig ind i Status Quo i februar. Hun har alle intentioner om at forblive i den politisk neutrale gruppe indtil hun går ud af Hogwarts om et år.
Kuffert
TRYLLESTAV Lærk, ni tommer med en kerne af pulveriseret kimærhorn. Det er en Ollivanderstav.
KÆLEDYR En slagugle (Strix uralensis), som hun har navngivet Keyboard. Hendes far købte den til hende dengang hun startede på Hogwarts. Slaguglen er ikke en indfødt art i Storbritannien, men lever normalt i Sibirien. Det virker dog ikke som om det moderat varme vejr i Jessies hjemland generer Keyboard synderligt. Han har det glimrende i Hogwarts' ugleri.
KOST
Udseende
FACECLAIM Hayley Williams.
UDSEENDE
Jessie skifter næsten hårfarve som andre skifter sko, men er generelt blevet ret glad for de rød/orange nuancer. Hendes naturlige hårfarve er en kedelig lys mellembrun, selvom hun nærmere var blond som barn. Det er etageklippet med pandehår og fuldstændig glat fra naturens side. Hendes øjne er grønbrune og hendes blodstatus ganske tydelig på det tøj hun bærer, når hun er ude af uniformen. Hun elsker farverige T-shirts med enten band-navne, hendes favorit-hold eller smarte og flabede slogans. Hertil bærer hun sjældent nederdel på egen akkord, men foretrækker cowboybukser frem for alt andet. Hendes tøjstil er gennemsyret praktisk og lavet til at kunne være aktiv og rulle rundt på gulv, græsplæne eller sportsbane. Kriteriet for et stykke tøj er ikke så sjældent, at det kan tåle at hun smider sig i en mudderpøl og ende med at se nogenlunde fornuftigt ud igen efter en vask. Næsten alt det, der ikke lever op til standarden, lever en trist skæbne bagerst i hendes skab hjemme i Upper Killay. Hun er 1,69 slank, men med definerede muskler fra at spille quidditch og rugby og at løbe overenergisk rundt i det hele taget. Hun har ellers en familiær tendens til at blive temmelig rund, men daglig aktivitet holder vægten fint nede, selvom hun spiser som en hest (og til tider ligner noget i samme stil, når hun skovler i sig). Af kendetegn har hun det pang-farvede hår, adskillige fregner og særligt en stor en, som hun selv mener er formet som en hippogrif, på hendes venstre lår. Derudover har hun i starten af sommerferien 2082 fået sig en piercing i navlen, med en lille grøn sten i. Hverken hendes forældre eller bror har kendt noget til dens eksistens, eftersom den sikkert næppe ville blive ved med at være der, hvis de gjorde.
Personlighed
INTERESSER
● Quidditch
Sportsgrenen hun lever og ånder for. Hun støtter som en stolt waliser naturligvis ”the Caerphilly Catapults,” har flere plakater med dem hængende på sin sovesal og sit værelse derhjemme og mener selv, at hun misser alt for mange af deres kampe pga. skolen. Stod til hende selv, tog hun fri hver evig eneste gang de skulle spille.
● Rugby
Man kan knap være opvokset i Upper Killay uden at være blevet bare en anelse hjernevasket. Hvis ikke quidditch i en ung alder havde fanget Jessies hjerte, ville hun såmænd nok have drømme om at blive Rugby-spiller på nuværende tidspunkt. Hun støtter naturligvis hjemmeholdet ” Swansea Uplands RFC,” og har en enkelt vimpel hængende fra sin sengestolpe på slottets sovesal.
● Mugglerverdenen
Som den ses gennem en magikers øjne.
Faget 'mugglerstudier' har virkelig åbnet Jessies øjne for at samarbejdet og sammenfletningen af de to verdener faktisk kan være helt interessant. I kraft af sin egen opvækst havde hun ikke tidligere overvejet hvor mange simple misforståelser, der egentlig kan opstå og hvor vigtigt det kan være at få opklaret dem.
YNDLINGSFAG
PATRONUS Første gang hun lettede fra jorden på sin egen kost og så verden suse forbi under sig. Friheden, suset, spændingen og den sitrende fornemmelse af at det var hende, der styrede showet, er ikke en hun kender lige så godt nogen andre steder fra.
Den vil ideelt set tage form af en rørhøg, men hun har ikke engang så meget som forsøgt at fremtrylle den endnu.
DEMENTOR Hun husker tydeligt en dag for mange år siden derhjemme i Upper Killay, hvor hun legede gemmeleg med sin ældre bror og i et forsøg på at gemme sig i en fordybning under deres hus, stødte på en klam, fed og aggressiv rotte. Mødet landede hende på hospitalet, da der var fare for både infektion og rabies og selvom hun ikke fik varige fysiske men af oplevelsen, så er hun stadig rædselsslagen for gnaveren.
BOGGART Jessies største frygt er gnavere, primært rotter. Boggarten tager form af en særligt velvoksen udgave af det gråmelerede skadedyr med de spidse tænder og kløer. Hun har i en undervisningstime i Forsvar Mod Mørkets Kræfter forsøgt at få den til at fremstå humoristisk ved at forestille sig, at tænderne er helt latterligt overdimensionerede og at dens negle er dækket af et lag hot pink neglelak. Det var ikke en entydig succes.
DRØMMESPEJL Hendes største ønske er at kunne fortsætte med at dyrke sin yndlingssport for tid og evighed. Store ting som kærlighed, familie og egentlige præstationer er endnu ikke rigtig kommet ind på hendes radar.
Hun ser sig selv i en ældre udgave, vindblæst og med en kost i den ene hånd. I den anden holder hun en tromler og på sit tøj kan hun se sit absolutte yndlingshold, 'the Caerphilly Catapults', logo.
VERITASERUM En piercing i navlen, kendskabet til hendes svigerindes dobbeltspil sidste år og det faktum, at hun ligesom sin storebror er ganske hæderlig i et køkken – og desuden er ganske glad for at lave mad.
PERSONLIGHED
● Sangvinsk
Jessie tager for det meste tilværelsen let og har næsten altid en ukuelig optimistisk tilgang til det hun foretager sig (eller måske netop ikke lige får foretaget sig). Det kan nogen gange blive lidt enerverende for hendes omgivelser, at hun nægter at tage problemer, regler eller reelle farer seriøst, men hun vader direkte hen over negative hentydninger og lader sig sjældent stoppe af andres modstridende meninger, som hun oftest bare kasserer som pessimisme eller manglende kreativ tankegang.
● Stædig
Det hun mener er rigtigt, er næsten altid det rigtige og hun er hårdnakket helt ud i det dumstædige til tider. Især negative udmeldinger omkring fremtidige muligheder, egne præstationer eller potentiale kan få hende til at skyde hagen frem og bede vedkommende, der leverer sin mening, om at flette næbbet eller stikke en korkprop i hullet.
Hvis hun endelig er utilfreds med noget, så er der absolut ingen i hendes nærhed, der er i tvivl om det. Jessie er klar i spyttet og siger tingene præcis som de er – både de gode og de dårlige. Hun kan dog ikke altid snuppe samme grad af ærlighed fra andre mennesker, som hun selv leverer og er ikke bleg for at fortælle folk at de skal holde deres kæft, hvis de siger noget, der virkelig ikke passer hende.Det hun mener er rigtigt, er næsten altid det rigtige og hun er hårdnakket helt ud i det dumstædige til tider. Især negative udmeldinger omkring fremtidige muligheder, egne præstationer eller potentiale kan få hende til at skyde hagen frem og bede vedkommende, der leverer sin mening, om at flette næbbet eller stikke en korkprop i hullet.
● Ligefrem
● Kolerisk
Når tingene for alvor ikke går som hun vil have det og lokummet brænder eller hendes hold ikke vinder det de burde, så kan Jessie til tider konkurrere med de mest varmblodige hidsigproppe. Hun er en ægte lillesøster og har perfektioneret kunsten at stampe i jorden, skrige af sine lungers fulde kraft og udtrykke sin utilfredshed med farverige kraftudtryk fra både mugglernes og magikernes verden.
● OmstillingsparatNår tingene for alvor ikke går som hun vil have det og lokummet brænder eller hendes hold ikke vinder det de burde, så kan Jessie til tider konkurrere med de mest varmblodige hidsigproppe. Hun er en ægte lillesøster og har perfektioneret kunsten at stampe i jorden, skrige af sine lungers fulde kraft og udtrykke sin utilfredshed med farverige kraftudtryk fra både mugglernes og magikernes verden.
Fleksibilitet og impulsivitet er nøgleord i Jessies bog. Hun er oftest klar til at smide alt hun har i hænderne for at løbe en tur ned til søen på en varm sommerdag, smutte ned i fællesstuen til en fejring af en selvopfunden helligdag eller gribe sit kosteskaft for at spille et improviseret spil quidditch. Andres planer bliver sjældent kasseret, men ofte bygget ovenpå og man keder sig næppe i hendes livlige selskab.
● Grovmundet
Med et rimelig tilforladeligt kønt ansigt og en flagrende skolenederdel, kan det nogen gange overraske folk hvilke vulgære udtryk Jessie kan finde på at bruge. Hun censurerer kun sig selv for de aller færrestes skyld og kan, i visse situationer, bande som den mest opfindsomme gamle havnearbejder. Det kommer især til udtryk i Quidditch-sammenhæng, hvor følelserne og bølgerne nemt kan gå højt, også blandt publikum. Hun gør desuden nærmest en ære ud af at finde på nye kreative måder at svine modparten til på.
● OprørskMed et rimelig tilforladeligt kønt ansigt og en flagrende skolenederdel, kan det nogen gange overraske folk hvilke vulgære udtryk Jessie kan finde på at bruge. Hun censurerer kun sig selv for de aller færrestes skyld og kan, i visse situationer, bande som den mest opfindsomme gamle havnearbejder. Det kommer især til udtryk i Quidditch-sammenhæng, hvor følelserne og bølgerne nemt kan gå højt, også blandt publikum. Hun gør desuden nærmest en ære ud af at finde på nye kreative måder at svine modparten til på.
Med til at være både stædig, ligefrem og livlig, hører et behov for at skille sig ud, der har ledt til mange diskussioner både på skolen og i hjemmet i Upper Killay. Som enhver anden teenager ønsker Jessie til tider bare at være ligesom alle andre, men stærkere end det ønske er oftest netop det modstridende i ikke at ville falde sammen med tapetet eller blot blive endnu et kedeligt ansigt indrammet af pagehår, med et sødt smil på læberne. Hun kan sagtens finde på at gøre noget helt ufattelig dumt, bare fordi hun ved det vil skaffe hende opmærksomhed.
Baggrund
FAMILIE
FAR Quentin Blythe, 59. Halvblodsmagiker og ansat på et magisk postkontor i Swansea.
MOR Marilyn Taylor, 50. Muggler og ejer af sin egen lille forretning i Upper Killay, som sælger te, kaffe og specielle små gaveæsker med søde sager i.
SØSKENDE Matthew Taylor Blythe, 19. Halvblodsmagiker og i aurortræning hos ministeriet. Han gik ud fra Hogwarts i år 2083.
HUSALF Man kan argumentere for, at Albert, familiens lille West Highland White Terrier, har cirka samme ører som en husalf.
HJEMBY Upper Killay, en landsby et stykke uden for Swansea. Byen har sit eget rugbyhold, Swansea Uplands RFC, men ingen andre magiske beboere end Jessies familie.
HISTORIE Der var intet ekstraordinært over begyndelsen på Marilyn Taylor og Quentin Blythes forhold. De havde fælles bekendte i den walisiske by, hvor de begge var vokset op og kemien var der næsten med det samme, da først de rigtig faldt over hinandens selskab.
Tre år senere, blev Marilyn gravid med deres første barn og ved ankomsten af netop Matthew, flyttede den lille nye familie ud af Swansea, for at begynde et stille og roligt liv i Upper Killay. Der var intet banebrydende ved deres forhold, ud over den hemmelighed Quentin stadig holdt på, ud fra den idé, at der ikke var nogen grund til, at Marilyn skulle gå op i limningen over eksistensen af en verden, som hun måske aldrig ville behøve at tage stilling til. Tiden gik sin gang og to år senere dumpede Jessie ind i livet og fuldendte portrættet af en hel normal walisisk kernefamilie. De to unger var aldersmæssigt tæt nok på hinanden til både at lege og genere hinanden på det grummeste og de gjorde begge dele igennem hele deres barndom.
Da Matt var fem begyndte han at vise de første tegn på at have arvet sin fars egenskaber og Quentin var tvunget til endelig at gå til bekendelse. Marilyn var rasende i flere uger. Med med tiden faldt roen dog atter igen i det lille hjem og den brødbetyngede troldmand gav sig til at vinde sin hustrus tiltro tilbage, imens både Matt og den treårige Jessie lærte om magiens verden. Deres læremestre i de første spæde år var deres far og farmor, men med tiden kom også den dag hvor først Matt og siden Jessie blev sat på toget til Hogwarts, for at begynde deres magiske uddannelse.
Jessie blev, uden den mindste tøven fra hattens side, fordelt til Gryffindor. Hun var egentlig fuldstændig ligeglad med kollegier, men endte med at finde sig fint tilrette blandt de andre brølende løver, som hun nu har delt tårn med i seks år.
EMMA · 24 · JEG HAR LÆST REGLERNE