Voltage

[Aisling Ériaan Delaney]

TAG: BLAINE

[/color]

Hele storsalen var fyldt af den høje stemning og det var ikke til at holde ud, for dem der ikke havde vundet. Det vil sige, det var til at holde ud for dem der ikke var for stolte til at dele vindernes glæde. Folk festede og dansede rundt derinde, middagen var overstået og det var tydeligt at der var nogle kollegier der var i rigtig danse humør. Selv nogle fra de tabende kollegier var villige til at danse. Det gjaldt dog ikke denne person, der havde sat sig ned udenfor i gården, på en af stenbænkene, med ryggen til festen. Det var tydeligt at genkende hende, da hendes hår skinnede i lyset fra månen.

Den lyshårede pige kiggede utilfreds på sine sko og sukkede opgivende. Hun frøs kun en smule, sommeren havde taget over aftenen og gjort den varmere, hvilket kun var behageligt. Hun vendte blikket opad og betragtede himlen lidt, før hun satte albuen på sit knæ og hvilede hagen i håndflagen. Det var tydeligt at hun ikke var særlig oprørt over denne fest, tabet til Gryffindor betød for meget for hende, selv nogle af hendes venner havde lettere ved at feste. Aisling havde ikke set sin storebror nogle steder, hun var ret sikker på at han ikke gad være til selve festen om aftenen. Aisling tog fat i hårnålene der holdt hendes hår oppe og tog dem langsomt ud, hvorefter hun løsnede håret op med fingrene, så det igen faldt ned over hendes skuldre.
Hun gad virkelig ikke de lalleglade Gryffindor elever, hun kunne ligeså godt gå ned i opholdsstuen, tænkte hun og rejste sig.

[Blaine Dedrick]

A magical night

- Just like the blue moon

[/center]

Det lyse hår var ikke til at tage fejl af *Theodors søster* tænkte han kort for sig selv og bevægede sig tættere på hende. Den høje musik og de mange elever der syntes at juble hvert sekund, Gryffindor som Ravenclaw, var begyndt at blive lidt for meget, selv for denne løve. Han havde begivet sig ud i gården, så han kunne få et øjeblik for sig selv hvor der var plads nok til at trække vejret igen. Han løsnede de sorte handsker der var en del af Quidditch-uniformen og stoppede dem i baglommen. Med et lettet suk over stilheden, strøg han en hånd igennem de mørke lokker og plantede dem derefter i lommerne ”Skøn aften” Han henvendte sig til Aisling der nu ikke var andet end få meter fra ham. Hans blik var vendt mod nattehimlen som om han havde henvendt sine ord til denne, men tonen i hans stemme kunne tydeligt misforstås til sejren der stadig forgik indendørs. Dette var tråds alt også meningen. Hun så ikke ud til at more sig særlig meget, så han kunne ikke lade vær med at gøre det hele endnu værre. Hans hoved var stadig tippet op mod skyerne, men hans øjne søgte hende ud af øjenkrogen. Han smilte svagt, og trak på begge øjenbryn mens han ventede på hendes reaktion.
Aisling var helt sikkert en af de kønne piger på skolen, trods hendes alder og kollegium. Det var virkelig en skam at hendes skønhed skulle gå spildt til Slytherin. Blaine har aldrig haft et dissideret had til Slytherin. Han dømmer dem heller ikke blot på grund af hvad deres kollegium står for, men man kan vel aldrig helt løbe fra nogle af de fordomme man har til kollegiet og dens elever.


((Sorry det blev lidt kort.. Bliver nød til at smutte))

[/blockquote]

[Aisling Ériaan Delaney]

Da hun rejste sig op var Blaine allerede mere end halvvejs henne mod hende og det var ikke noget der ligefrem bragte smilet frem på hendes læber. Hun betragtede ham køligt, afventende på at se hvad hans hensigter var. Hun var klar over at han kunne være ret flabet hvis han lige havde lyst til det, og desværre havde hun det med ikke at kunne lade være med at svare igen. Aisling overvejede om hun skulle prøve en ny taktik denne gang. Hun var ikke sikker på at det kunne lade sig gøre.

Tonen i hans stemme var ikke til at tage fejl af, og så havde han oven i købet Quidditch uniformen på. Var han kommet herud bare for at ydmyge hende endnu mere? Han måtte helt klart have en ide om hvor stolt hun var.
Aislings blik var stadigt skulende, og betragtede ham køligt, mens hun lagde armene over kors.

”Pragtfuld” Sagde hun sarkastisk og vendte demonstrativt ryggen til ham. Normalt ville hun måske have overfuset ham med fornærmelser og hånen, men ikke denne gang, hun ville ikke lade sig provokere af hans tilnærmelser denne gang, på den anden side havde hun heller ikke tænkt sig at opfordre ham til et eventuelt mindre fjendtligt bekendtskab. Aisling var skudt i vejret i løbet af sit femte år og udviklet sig gevaldigt på andre punkter, og hun skulle stadig vende sig til at drenge så noget andet i hende end det de plejede. Der var enkelte der aldrig havde vist hende synderlig interesse der pludselig var meget interesserede, og det var ikke altid det var lige behageligt.