First meeting

[Bree Blance]

Vi skal tilbage i tiden. Langt tilbage. Det var nemlig 11 år siden, det skete.
Let's rewind.
--------------------------------------------------------------------
Huset havde været i sving hele dagen. Serena havde styrtet rundt som en vanvittig for at gøre rent, og den havde ikke fået for lidt; hendes ordenssans havde sørget for, at ruderne var pusset, spindelvæv fjernet fra hjørnerne, gulvet støvsuget og møbler tørret af. Alle børnene havde, til deres store ægrelse, fået pligter såsom at tage skraldet ud, dække bord og gå tur med hunden.
Det var 2 år siden Dan og Serena sidst havde set MacLeod parret, og da Serena vidste hvor velhavende de var, havde hun sørget for, at der ikke kunne findes nogle fejl i villaen i Liverpool.
Her, 15 minutter før vennernes ankomst, var huset et stort kaos. Dan rendte rundt for at finde skjortemanchetterne, Lucas havde taget Aarons butterfly om hovedet hvor Aaron ikke kunne nå den, hvilet forårsagede skældud fra Serena, James nægtede at komme ud af sit værelse fordi hans yndlingsprogram var i fjernsynet, og Bree havde siddet og surmulet i en stol fordi hendes yndlings barbiedukke var forsvundet.
Den lille pige var klædt på i sit stiveste puds; en hvid- og grønternet kjole der gik til lidt under knæene, samt et par røde laksko. Håret var flettet kunstfærdigt, og på armen havde hun et lille hjemmelavet armbånd af perler.
Indenfor de næste 5 minutter havde Serena samlet alle børnene nede i entréen, fundet sin mands manchetter og sat stegen i ovnen. Da det ringede på, præcis på klokkeslaget 18:00, slog hun dørene op med et stort smil. Lige bag hende stod Dan, og ved Dans ben stod en beklemt og surmulende Bree og tittede frem.

words --- 280
tagged --- Jonathan MacLeod
outfit --- here!
template --- PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION
notes --- First Meeting

[Jonathan MacLeod]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Jonathan havde ikke kunnet forstå, hvorfor hans forældre var så opsatte på at besøge en familie i England, og han kunne heller ikke forstå hvorfor de havde forment ham at snakke om magi, malerierne de havde på væggene på slottet og den lille husalf der så ofte vandrede rundt. Jonathan var klar over at der var ikke-magikere som hans mor derude, og han nærede på ingen måde afsky over for dem. Han var bare ikke vant til at leve så primitivt som dem, og han var bestemt for tvær til at gide tænke positivt om idéen. Han ville meget hellere sidde på sit værelse og lege med sine troldmandskort, som han også havde fået at vide han ikke måtte tage med.

Alligevel havde han dog fået sneget et enkelt med i lommen, hans absolutte yndlings med heksen Morgan le Fay, og det føltes varmt og fugtigt fra den hånd han havde stukket derned og holdt godt fast om det med. Hans far havde nævnt noget med, at familien Blance (som de vidste nok hed, men Jonathan bestemt ikke kunne udtale) havde en datter på hans alder, men hende havde Jonathan allerede nu bestemt sig for at han i hvert fald ikke gad lege med. Han var ikke interesseret i at blive smittet med hendes pigelus, og desuden så var piger altid kedelige. Det gad aldrig lege noget af det sjove.

Da familien MacLeod arriverede et stykke derfra, hvor de havde rejst med transportnøgle, skar Jonathan muggent ansigt mens hans mor rettede på hans ustyrlige krøller der altid nægtede at samarbejde. Surmulende, stak han hænderne dybt i lommen og skulede frem foran sig, som døren foran dem blev åbnet, og de voksne begyndte at sige goddag. Jonathan selv lod som om han ikke havde set den lille pige stirre frem fra moderens ben.

tag: bree blance
notes: -
words: 302
outfit: ickle jonathan

[Bree Blance]

Døren blev slået op, og foran Bree stod en mand, en kvinde og en lille krølhåret dreng, nogenlunde på Brees alder. Synet af hans skulende ansigt fik Bree til at rynke næsen fornærmet, på trods af at hun havde mødt ham med samme mine.
Der blev udvekslet glædelige hilsner mellem Serena, Dan, Richard og Anne. Dan og Richard havde været gamle venner, og det havde været et par år siden de sidst havde set hinanden. Som ægte mandfolk udvekslede de korte interne spøgefuldheder fra gamle dage og klappede hinanden på skuldrene, mens Serena og Anne gav hinanden elegante kindkys i en mere formel tone. ”Hvilken bedårende halskæde”, udbrød Serena, hvorefter Anne takkede hende. Bree så nysgerrigt op på sine forældre der viste MacLeod-familien ind med åbne arme.
”Og I har bragt jeres søn! Jamen dog, hvor er han bedårende”, sagde Serena i en lettere skinger tone, før hun bukkede sig mod Jonathan og lod hånden kærtegne de viltre krøller. ”Du er en flot lille mand, er du!”, sagde hun med et stort smil. I næste sekund blev øjnene rettede mod Bree, som pludselig kunne forudse hvad der ville ske. I et anfald af generthed prøvede hun at bakke bagud, tilbage ind i entréen, men de 3 brødre stod som solide støtter bag hende med skumle smil på læberne. ”Kom her skat, nu ikke så genert! Hils på... Jonathan, ikke sandt?”, sagde Serenas lyse stemme, før hun bestemt så på Bree, og trak hende hen foran Jonathan.
Bree stod genert foran sine forældre, med blikket rettet mod jorden. De to små skikkelser var pludselig i centrum, genstand for forældre og søskendes opmærksomhed, og det passede bestemt ikke den 6-årige Bree. Hun vendte mut blikket op mod Jonathan. Nægtede at tage det første skridt, på trods af Serenas protester.

words --- 297
tagged --- Jonathan MacLeod
outfit --- here!
template --- PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION
notes --- First Meeting

[Jonathan MacLeod]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Jonathans humør blev straks mere muggent, for han var bestemt ikke interesseret i at bruge en ellers helt perfekt sommerdag, sammen med hvad han nu kunne se, efter hans hoved, var et par almindelige, kedelige voksne, ikke ligesom hans onkel Douglas der kunne trylle en due ud af næsen, som sikkert bare ville side hele aftenen og snakke dum, kedelig voksensnak. Han var heller ikke det mindste interesseret i de drenge, som stod bag parret, for de var ældre end ham og ville sikkert bare drille ham med at være lille og dum, og det gad Jonathan heller ikke. Men den ting han allermindst havde lyst til, var at snakke med pigen som stod og stirrede skulende tilbage på ham.

Og da hendes mor trådte frem og rodede Jonathan i håret, knyttede han næsten fingrene ind i stoffet på indersiden af hans lommer, for ikke hysterisk at skubbe hendes hænder væk og fortsætte sit surmuleri. Normalt var Jonathan en munter dreng, men han var blevet afbrudt i at lege med sine elskede kort ude på den store plæne, der hørte til slottet, for at blive trukket indenfor og væk fra solskinnet. Og det havde gjort ham stædig og dyster. Efter lidt tid stoppede han dog sit skuleri, kun fordi den fremmede dame pludselig prøvede at skubbe pigen hen imod ham og det var med et plagende ansigtsudtryk han så op på sin far, som for at få at vide han bestemt ikke behøvede at sige goddag, og per automatik trådte han længere om bag faderens ben, i et forsøg på at skjule sig bag den gullige kilt, som var hvad alle medlemmer af Jonathans familie bar når de var i deres stiveste puds. Men han modtog ikke den medlidenhed han ønskede og modstræbende måtte han lade sig skubbe frem af faderens hånd mod hans ryg, og snublede en smule fremad mod pigen som også var blevet skubbet frem. Det blik Jonathans mor gav ham, forlangte at han ikke glemte sine manerer, og han kendte det blik så godt at han bestemt ikke var i tvivl om hvad hun mente. ”Tak fordi vi måtte komme, det er en…” han lignede mest af alt en der var ved at blive kvalt i ordet der kom frem: ”… fornøjelse.” Jonathan var allerede klar til at vende ryggen til, men endnu et irettesættende blik fra hans mor, naglede ham ufrivilligt til stedet.

tag: bree blance
notes: -
words: 398
outfit: ickle jonathan

[Bree Blance]

Det var først da Jonathan nærmest prøvede at gøre sig usynlig bag sin fars ben, at Bree så kilten denne havde på. Et kort sekund havde hun glemt alt om Jonathan, da nysgerrigheden overvandt genertheden. ”Hvorfor har du nederdel på, når du er en dreng?”, spurgte hun Jonathans far med rynket pande. Det stemte ikke overens i hendes verden. Der gik piger med kjoler og nederdel, og drenge gik i bukser. Hun havde i hvert fald aldrig set hendes brødre gå i den slags. Lille Bree kendte selvfølgelig ikke noget til skotternes skikke.
”I lige måde”, svarede Bree en smule tvært, da hun blev mindet om, hvorfor hun stod dér blandt alle forældrene, og sine mors formaninger om gode manerer. Bag sig kunne hun høre én, sandsynligvis Aaron, give et lille fløjt fra sig, og det var nok til at Bree peb, ”mooar!”. ”Så er det godt”, sagde Serena til sin søn, men den strenge mine skiftede hurtigt fra streng, til indbydende og smilende. ”Men kom ind, vi vil da ikke bruge hele aften herude”. Hun fik gennet begge familier ind i villaen.

Timer senere havde der været rundvisning, velkomstdrinks og forret. Middagen foregik ved det store spisebord under en elegant lysekrone i spisestuen. Lakseroulader blev serveret til forretten, steak, overdådig salat og saltkartofler til hovedretten, og tilsidst Serenas fantastiske apple crumble med vanilleis og frugt. På trods af den meget formelle velkomsthilsen gik snakken derudaf. Fædrene udvekslede minder, og de passede begge på, ikke at nævne noget om Hogwarts og troldmandssamfundet. Serena og Anne var inde i en heftig, om end venskabelig, diskussion om de royale monarker. Det var et held, Anne stadig interesserede sig for mugglerverden. Mellem børnene gik snakken også bølgehøjt som sædvanligt, og Serena måtte flere gange formane dem om at dæmpe sig. Drengene prøvede et par gange at snakke med Jonathan, og Bree forsøgte sig også få gange, da hun havde lagt sin muggenhed fra sig.
Ved dessertens slutning var børnene ved at være urolige, og de fik snart lov til at gå. ”Vil du med op og se mit værelse?”, spurgte Bree høfligt, som hun havde fået besked på af sin mor og far. Hun kravlede ned ad stolen og gik op ad trappen til førstesalen. Ned ad en lang gang drejede hun til højre og slog døren op til sit værelse.
Som den eneste datter i familien Blance, havde Serena og Bree givet den fuld skrue med pigeværelset. Væggene var malet lyserøde, og langs toppen gik en kant med lilla prinsessekroner og gule enhjørninge. En stor seng med prinsesseslør stod i midten af værelset op ad væggen, og ellers var der både skrivebord med halvfærdige tegninger, et lille makeup bord, et stort dukkehus i hjørnet, en legekiste og et lille fjernsyn. Alt hvad en en lille pige kunne spørge om.
Bree løb ind i værelset og hen til skrivebordet hvor hun fik ragede sine tegninger sammen og lagt ned i skuffen. Hun var blevet bedt om at rydde op utallige gange, og Jonathan skulle ikke have en chance for at fortælle videre, at hun ikke havde ryddet ordentligt op.

words --- 514
tagged --- Jonathan MacLeod
outfit --- here!
template --- PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION
notes --- Håber det er i orden det blev lidt god-mode fra min side. Synes vi trængte til lidt action for at skride frem i begivenhederne.

[Jonathan MacLeod]

on the right track, baby
. . . . . . . . . . . . . I W A S B O R N T H I S W A Y

Jonathan rynkede på næsen over hendes, for ham, latterlige spørgsmål og var tæt ved at kommentere på det, da hans far tog ordet og venligt forklarede den unge pige, i meget korte, præcise og letforståelige vendinger, som redegjorde for hovedtrækkene. En modvillig Jonathan, benyttede distraktionen til at træde en lille smule tilbage, og ville have fortsat om bag ved sine forældre, hvis ikke han var stødt imod moderens ben, og han så op imod hende, for derefter blot at få et lille puf fremad igen.

Heldigvis slap han for at sige mere, og begge familier blev gennet ind til spisebordet hvor forskelligt mad blev serveret og fortæret. Der foregik lidt af hvert, og Jonathan bed – med en ikke ligeså dyster grimasse, eftersom hans humør var blevet betydeligt bedre efter maden blev serveret – mærke i, hvordan ingen snakkede om de ting hans forældre forinden havde forment ham selv at nævne og det undrede ham en smule.

Jonathan forsøgte at ignorere pigen, Brees, spørgsmål og så i stedet sultent efter resterne af desserten, men et kort, skarpt blik fra Richard fra den anden side af bordet, fik ham muggent til at glide ned fra stolen og traske efter hende med hænderne dybt begravet i bukselommerne. Da han trådte ind på hendes værelse, gav han det lyserøde et meget kritisk blik, stillede meget ude af kontekst et spørgsmål han havde gemt på lidt: ”Hvorfor snakker du så mærkeligt?” Jonathan var ikke vant til det britiske, så meget som han var vant til den skotske dialekt han selv talte med, og til tider var svær at forstå.

tag: bree blance
notes: -
words: 263
outfit: ickle jonathan

[Bree Blance]

Bree fik fejet tegningerne væk, og vendte sig så om mod Jonathan, der i samme øjeblik spurgte hende om noget. Et øjeblik kneb Bree øjnene sammen for selv at forstå hans skotske accent, og ansigtet fortrak sig i en fornærmet mine da hun forstod hans spørgsmål. ”Synes du jeg snakker mærkeligt? Så skulle du høre dig selv”, sagde Bree triumferende, ligesom hun hvade hørt sine brødre give igen overfor hinanden. Hun gik hen til sin seng og kravlede op på den. Endnu engang måtte hun spørge sig selv, hvorfor hendes forældre ville have ham til at lege med den dreng.
Oppe på sengen rejste hun sig op, selvom hun vidste det var forbudt i huset. Stillingen gav hende en overlegen position, da hun kunne stirre ned på ham. Både drillende og irriteret satte hun hænderne i siden, så den ternede kjole krøllede sig sammen. ”I snakker mærkeligt, I går i nederdel og I kommer fra et eller andet underligt land”, sagde hun med sin lyse stemme, og løftede hagen en smule. Det faren havde fortalt om kilten som nationaldragt, havde tydeligvis røget ind af det ene øre og ud af det andet. ”Og så ligner du lidt en trold med det hår”, sagde hun konkluderende, og pegede på hans krøllede hårmanke. ”En trold fra et eventyr”. Bree brød ud i et fnis, før hun begyndte at hoppe i sin seng, så hendes flettede hår fløj op og ned. Alt den høflige opdragelse var røget ud af vinduet, ligeså snart børnene var alene. Hun var forvandlet til lidt af en djævel, men tog sig ikke af det. Det var hendes domæne han var kommet ind på, og her herskede Queen Bree.

words --- 275
tagged --- Jonathan MacLeod
outfit --- here!
template --- PANIC! ITS LAUZ @ CAUTION
notes --- First Meeting