Bøger og atter bøger

[Nicholas Dearborn]

Åben tråd

Efter en lang og hektisk arbejdsdag var det bedste Nicholas kunne finde på at tage en tur forbi Flourish & Blotts, hvor han følte sig hjemme på grund af de store reoler med bøger. Han var begyndt at samle sig en stabel med bøger, som han endnu ikke havde læst og selvom han nok burde spare lidt på sine penge denne måned, var dette en af de få ting han tillod sig selv. Han var i det politiske hjørne idag, efter den mugglerfødte elev var forsvunden havde han behov for at få lidt mere viden om uddannelses systemet og dets historie. Et meget fascinerende emne.

[Kevin Maddox]

Det var ikke fordi, Kevin ikke læste, men han befandt sig bare ikke særlig ofte i boghandlere. Lige i dag var dog en undtagelse, da han havde i sinde at overraske Azalea med en bog.

Med ansigtet fortukket i en tænksom grimasse bevægede han sig ned mellem reolerne. Hvad kunne hun lide? Et velkendt ansigt længere fremme rev ham dog ud af sin tanker, og han lyste op i et bredt smil. "Nich!" hilste han begejstret og strøg hen til vennen for at give ham et venskabeligt kram - på grund af hverdagens stress, var det længe siden, Kevin havde set Nicholas sidst.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas var ret fordybet i at bladre i en tyk bog og blev en smule forskrækket over at høre nogen kalde på ham. Da han fik øje på Kevin blev hans udtryk dog mildere og han blottede tænderne i et skævt smil og gengældte vennens kram.
"Kevin" Hilste han med et smil og løftede sine øjenbryn. "Hvordan går det?" Spurgte han, da han ikke havde set ham længe.

[Kevin Maddox]

"Det går fint. Travlt med arbejde," svarede han med et smil og begravede hænderne i sine lommer. "Hvad med dig? Det er efterhånden længe siden," tilføjede han og følte et lille stik af ærgerlse. Nicholas var en af hans bedre venner, og det var mærkeligt ikke at vide, hvad der foregik i hans hverdag.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas trak på skuldrene og lagde hovedet let på skrå. "Fint fint" Bemærkede han inden han satte bogen tilbage på hylden. "Vel nok det samme.. arbejde kalder jo hele tiden.. Det er travlt at være juniorassistent" Sagde han og blottede tænderne en anelse, inden han så vennen i øjnene. "Du må komme og besøge mig snart" Sagde han og smilede en anelse mere.

[Kevin Maddox]

"Helt sikkert!" svarede han og gav Nicholas et venskabeligt dask på skulderen. "Jeg kunne godt tænke mig at se, hvor magien sker," tilføjede han med et glimt i øjet og begyndte naturligt at bevæge sig ned mellem reolerne i et roligt tempo.

"Apropo det," begyndte han og kunne ikke lade være med at le en smule forlegen, "så har jeg mødt én."

[Nicholas Dearborn]

Nicholas fulgte stille og roligt med, han tænkte at hans stabel af bøger nok ville blive hvor den var, så han satte hænderne i lommerne og vendte ansigtet mod sin ven.
"Mødt en?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn. Det var et ret personligt emne at bringe op, ikke noget Nicholas ville have valgt at tale om.
"Hvem er det?" Spurgte han og mødte afventende Kevins blik.

[Kevin Maddox]

Kevin syntes, det var mærkeligt, at Nicholas ikke kendte til hans forhold til Azalea, og derfor faldt det ham naturligt at bringe på bane, selvom de befandt sig midt i Flourish & Blotts.

"Hun arbejder også i Ministeriet - du har sikkert mødt hende," svarede han med smilet i mundvigene og så på den anden. "Azalea Holmwood?" tilføjede han spørgende og følte sig en smule spændt efter at se vennens reaktion.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas var heldigvis ikke typen der lod sig rive med af sine følelser og da han sagde Azaleas navn, formåede han at holde en nogenlunde neutral mine. "Nåehja.. Holmwood.. " Gentog han og rynkede sine øjenbryn.
"Ja hende kender jeg godt. Sød pige" Bemærkede han og var meget bevidst om at undgå vennens blik. Han burde spørge mere ind til det, men havde egentlig ikke behov for at vide mere om deres forhold.

[Kevin Maddox]

Kevin var normalt god til at opfange følelser, men Nicholas var god til at skjule sine, og det var derfor kun en fornemmelse, han fik ved vennens reaktion. Et lille øjeblik hvilede hans blik tøvende på den anden, før han så frem for sig med et smil.

"Ja, hun er en sød pige," erklærede han sig enig og trak den ene hånd ud af lommen for at klø sig lidt i nakken. "Jeg tænkte egentlig ikke sådan om hende i starten, men jeg blev overrasket," tilføjede han og skævede diskret til siden, mens hånden fandt vej til lommen igen.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas havde ingen ide om hvordan han ikke kunne tænkte sådan om hende fra starten af, men der var de åbenbart forskellige. Nu måtte han dog forsøgte at lægge bånd på disse følelser, hvilket nok ville blive en smule svært, men det hjalp at vide at hun aldrig ville blive interesseret.
"Det er jeg glad for at høre, jeg håber det kommer til at gå godt" Sagde han og smilede venligt til sin gamle ven.

[Kevin Maddox]

"Tak," svarede Kevin med et lille smil og håbede også i sit stille sind, at alting ville gå godt. Det havde det ikke just gjort til maskeballet.

"Hvad med dig? Er der noget nyt på den front?" tilføjede han med en drillende undertone og så nysgerrigt hen på vennen.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas grinede en smule akavet over vennens spørgsmål og løftede sin hånd op til nakken, hvor han kløede sig mens han tænkte over sit svar. "Eh ikke rigtig nej.. Jeg arbejde vist for meget.. Er ikke rigtig typen der kan få hekse til at falde på stribe" Han grinede afdæmpet og lod sin hånd falde ned langs siden.
"Men sådan er det.. det er fint nok.. " Mumlede han og trak på skuldrene.

[Kevin Maddox]

Kevin akkompagnerede med et lavmælt grin og rystede let på hovedet. "Det er ikke alle, der er værd, at få til at falde på stribe. Du har bare ikke mødt de rigtige endnu," svarede han og granskede Nicholas' ansigt.

"Desuden er det ikke nødvendigt med så mange," tilføjede han med et skævt og let drillende smil. Han fandt det morsomt at snakke med vennen om hekse på denne måde og gjorde ikke rigtig noget for at skjule det.

[Nicholas Dearborn]

Nicholas var ikke helt tryg ved dette emne, han havde aldrig været den store forfører og det ville nok ikke ændre sig. Hans første gang havde været dejlig, men super akavet og pigen havde ikke så overraskende ikke ønsket at forsætte det.

"Nej det er det vel ikke" Han grinede nervøst og løftede sine øjenbryn. "Måske møder jeg den rigtige på et tidspunkt, ellers har jeg det fint alene"