Owain Ellis
Mar 14, 2015 3:07:30 GMT 1
Post by Owain Ellis on Mar 14, 2015 3:07:30 GMT 1
OWAIN ELLIS
FØDSELSDATO 25, 13/09/2084
NATIONALITET Walisisk.
BLOD Halvblods.
FACECLAIM Matthew Beard.
UDSEENDE Slank, af middel højde og stadig en anelse ranglet, selvom han har sagt farvel til teenageårene og den akavethed, der fulgte med. Han er komfortabel i sin egen krop, men klæder sig temmelig konservativt. Garderoben indeholder både afdæmpede farver og det mere spraglede og sprælske. En ældre kollega fortalte ham for et par år siden, at en ægte journalist forstår at falde i et med vægtæppet. Han forsøger at mestre denne kunst og finder en hvis hjælp i sine bedstemødres hjemmestrik. Det ville være synd at kalde ham dristig, moderigtig eller ungdommelig i påklædningen. Han har derudover brugt læsebriller siden skoletiden.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Owain er introvert, energisk, privat, intens, stolt, dedikeret, flyvsk, medrivende og til tider lettere manisk. Han går op i sit arbejde med liv og sjæl og har flere gange stødt frustreret på muren, der er Profettidendes manglende ytringsfrihed. Han har lyst til at rapportere alle sider af de sager han kommer i nærheden af og nærer en dyb kærlighed til objektivitet, som ikke næres eller tilfredsstilles i hans arbejde på avisen. Derhjemme har han hundredevis af arkiverede småskriblerier, som aldrig har set dagens lys, fordi de enten var for små historier, ikke var interessante for den magiske læser eller direkte blev ham forbudt at arbejde videre med. Han har aldrig overskredet grænsen, men han fristes dagligt. Han har et brændende ønske om at være et navn med gennemslagskraft og han vil gerne være kendt for at fortælle de rigtige historier. Historierne med kant. Den ambition er svær at opnå med mundkurv på.
Privat, som ven, lillebror og søn, er den unge mand med den walisisk klingende accent relativt sympatisk, men ofte svær helt at få til at sidde stille. Han har krudt i rumpetten, som hans farmor plejer at sige. Tit foretrækker han sit eget selskab, men han er ikke hverken genert eller usocial og forstår såmænd godt værdien i et krus øl. Så længe han ikke behøver blive hele natten, kommer han gerne til selskabelige arrangementer. Det er dog ikke Owain man finder dansende på bordene eller hængende fra lysekronen til fester. Temmelig ofte sniger han sig i stedet væk for at undersøge hvordan værten har indrettet de værelser, der ikke bliver brugt til selve festen.
SÆRLIGE EGENSKABER -
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Slytherin, 2102.
BESKÆFTIGELSE Skribent for Profettidende under sektionen for Politik.
TRYLLESTAV Ask, 13 tommer med en magisk kerne af selkiehår.
ANDRE EJENDELE Sløruglen Jernigan, et pragteksemplar af en ugle, som dog har et par år på bagen efterhånden. Owain har en uheldig vane med at konversere med Jernigan. Desuden ejer han en hæderlig ældre Nimbus.
BAGGRUND
FAMILIE
Far: Arthur Ellis, 62 år, halvblods- og meditroldmand på Skt. Mungos Hospital.
Mor: Brynwen Ellis, 63 år, halvblodsheks og hovedassistent i Afdelingen for Magisk Uddannelse.
Bror: Mordred Ellis, 33 år, halvblodstroldmand og lige dele Owains største idol og konkurrent. Han er skribent med otte års forspring og Owain higer stadig efter hans accept, selvom han har skabt sig sin egen karriere. Det er en konstant frustration, at Mordred ikke deler sin lillebrors holdning til journalistisk integritet.
Bror: Bran Ellis, 31 år, halvblodstroldmand, healer på Skt. Mungos Hospital og en helt igennem sympatisk mand. Owain har måske karrieremæssigt mindre tilfælles med Bran, men til gengæld er den yngste storebror væsentligt nemmere bare at holde af.
BOPÆL Godricdalen. Han bor stadig hjemme, men har overnattet mere end en enkelt nat på sit lille, delte og rodede kontor hos Profettidende.
HISTORIE
2084
Owain bliver født som efternøler, seks år efter sin yngste storebror. Familien Ellis bor i Caerphilly i det sydøstlige Wales. Hans storebrødre sætter ikke umiddelbart pris på dette skrige-apparat, der tager forældrenes opmærksomhed.
2087
Mordred forlader reden og sendes til Hogwarts. Owain forstår ikke rigtig hvad der foregår. Han vokser op som en sund, rundkindet knægt med en stor interesse for lokal Quidditch.
2089
Da Bran sendes afsted til Hogwarts, er Owain stor nok til at fatte hvad det betyder. Han tuder hjælpeløst, imens toget forlader perronen. Efterfølgende har han dog glæden af sine forældres fulde opmærksomhed. Det er en blandet fornøjelse og han savner begge brødre, som snart modtager tegninger i bunkevis. Kvaliteten er svingende, eftersom Owain kun er fem år. Han sørger også for at illustrere den dag, hvor han viser, at han er magiker ved at sætte ild til sin mors skørt ved et uheld. Tegningerne af denne specifikke hændelse får hans far til at klukke af latter.
2095
Den store dag for Owains egen skolestart oprinder. Han er ved at gå til af angst, da han træder op til fordelingsceremonien og stirrer storebror Bran i øjnene, imens hatten overvejer hans skæbne. Han forstår det ikke helt, da han fordeles til Slytherin, men småsnubler ved høflige klapsalver over til kollegiebordet.
2097
Owain har ikke den store interesse i nogen af valgfagene på Hogwarts, men vælger Spådom og Oldtidens Runer ud fra en idé om, at det må være fornuftigt både at kunne læse hvad man skrev for tusinder af år siden og kunne se ud i fremtiden. Han er generelt en hæderlig, men ikke videre markant elev. Samtlige læreres evalueringer af ham siger, at han er væsentligt bedre til teorien og det skriftlige end til udførslen.
2100
Under sin vejledende samtale på femte årgang nævner han, at han gerne vil være skribent, ligesom sin storebror. Han rådgives til at fortsætte med alle de fag han kan, for at give ham en bred palet. Efter sine U.G.L.'er må han dog opgive Botanik, Talmagi og Forsvar mod Mørkets Kræfter. Han fortsætter med de resterende seks obligatoriske fag og valgfag og går et travlt sjette år i møde.
2101
Med lidt held, sikrer Owain sig en praktikplads på Alt For Heksene i sommerferien mellem sjette og syvende år. Han havde langt foretrukket Profettidende, men man må tage hvad man kan få.
2102
Owain afslutter Hogwarts med udmærkede, men ikke fremragende, karakterer. Han kommer dog ind på en læreplads på Profettidende og er glødende stolt. De temmelig kedelige opgaver, der sendes hans vej, bliver alle behandlet med stor passion og han trives.
2105
Hemmelighedsdekretet falder og Profettidende går i selvsving. Owains familie må i mellemtiden rykke teltpælene op og flytter til Godricdalen. Han selv flytter med, men skriver side op og side ned om mugglerne i Wales og det Sydvestlige England. Han bedømmes udlært og bliver fastansat skribent under sektionen for Gode og Dårlige Nyheder.
2109
Efter ønske, flyttes Owain til sektionen for Politik. Hans insider-kendskab til lovændringen om mugglerfødtes rettighed til uddannelse giver ham et forspring og han får for alvor slået sit navn fast på avisen.
ANDET
BOXNAVN Emma.
ALDER 25.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Ja.