Endnu en fjerpen til samlingen

[Noelle Athena Swann]

Finn Kestrel
Ca. kl. 12.45.

'En ny fjerpen', læste Noelle højt for sig selv inde i hovedet. Hun var langt fra typen der ville stå og prædike om hvad hun havde på dagsorden. Hun have ikke engang i sinde at spørge trodsmanden bag den mørkebrune disk om hjælp. Den fjerpen vidste hun nøjagtigt hvordan skulle se ud. Let som ingenting, en solid og stærk fjerryg og med en overdådig mængde af dugbløde, hvide fjer. 

Noelle tog yderligere tre skridt ind i den lille butik, skænkede en anden kunde et venligt og formelt smil, inden hun drejede om hjørnet og lod benene føre hende til hylden med netop den fjer hun havde tænkt på. Hun var her dog ikke ene og alene fordi at hun søgte en ny fjer, men også fordi at Hogsmeade var stedet der mindede hende om hendes tid på Hogwarts - noget hun savnede inderligt..

[Finn Kestrel]

Efter at have lånt en af sine kollegaers selvforsynende fjerpenne havde Finn besluttet sig for at se hvad de havde hos fjerpennebutikken. Han var ikke sikker på at han foretrak disse slags fjerpenne, men han var da blevet overbevist om en hvis del af deres kvaliteter. Særligt til det ensformige papirarbejde. Og så havde han ikke tænkt sig at beholde Azaleas pen forevigt, så han havde besluttet sig for at se om de havde noget.

Han stod og så på nogle eksemplarer imens han kløede sig ubeslutsomt i baghovedet da døren til butikken gik op. Rent instinktivt så i dens retning og fik øje på en gammel veninde. Et mindst ligeså instinktivt smil bevægede sig over hans ansigt og han vendte ryggen til fjerpennene han havde stået at kigget på og så dermed istedet for på hende. "Noelle," hilste han, kort og præcist.

[Noelle Athena Swann]

Var det virkelig..? Noelle kneb de brune, lettere alvorlige øjne sammen, da en stemme lød og sagde hendes navn. Hun vendte sig hurtigt om og søgte imod stemmen med blikket. Åh jo. Det var den kære Finn, han var skam ikke til at tage fejl af efter alle disse år.

,, Korrekt observeret, Finn.", besvarede hun ud i en blid kvidren, for normalt villle hun havde lydt mere kontant, ligesom ham selv, men hun vidste at Finn var god nok. Noelle kendte ham jo, så der var ingen facader imellem. Dog hentydede hendes ord og ordvalg en form for indirekte utilfredshed ved at de så hinanden alt for sjældent, at Finn ligefrem måtte spørge om Noelle nu var Noelle. Kunne han måske ikke genkende hende længere?

Hendes blik var som altid lidt mørk, sortseende om man ville. Hun tog et skridt tættere på ham, som om at hun skulle til at hviske ham en hemmelighed.
,, Hvad er du nu ude på?", spurgte hun drilsk og forsøgte at bevare den alvorlige mimik for at kunne lave lidt gas med ham.

[Finn Kestrel]

Finn rystede lidt på hovedet over hendes korrekt observereret og fik også tilføjet et fnys der var kombineret med et smil - som om han kunne tage fejl. Det ville i hvert fald være svært efter at have brugt syv år på at gå op og ned ad hinanden. Okay, det var måske ikke helt præcist, men hun var helt klart en af dem der kom tættest på den beskrivelse. Og han mente nu også at der var gået tilpas lang tid siden at de sidst havde været i kontakt, så han var reelt glad for at støde på hende.

Ved hendes spørgsmål rømmede han sig en smule inden han lænede sig ind ved hende. "Jeg overvejer at købe en fjerpen," sagde han så ganske afdæmpet inden han trak sig tilbage og sendte hende et I-shit-you-not blik, som om det var en usædvanlig ting at foretage sig inde i denne butik.

[Noelle Athena Swann]

,, Interessant, interessant.", begyndte Noelle at nikke en, helt alvorlig i ansigtet, men tydeligvis var der et glimt i øjnene der sagde, at det hele var lidt skuespil og joke.
,, Jeg havde netop tænkt det samme. Gad vide om vi kan slippe godt fra det?", fortsatte hun lystigt i et skjult smil og i løbet af få sekunder, havde hun drejet rundt på hælene, grebet ud efter sammen fjerpen som hun havde kigget på før kun blev klar over at Finn befandt sig herinde og trak den ind til sig, hvorefter hun målrettet satte kursen op imod disken.
,, Vil du med?", spurgte hun sin gamle ven. Nærmere information om hvorhen var vel ikke nødvendigt. Spørgsmålet var bare om han gad at tilbringe lidt tid sammen med hende og så kunne de jo altid finde på noget skægt at lave sammen.

[Finn Kestrel]

Finn nikkede sammen med Noelle da hun gav udtryk for at det var interessant, selvom det naturligvis var en stor fed joke. Det var alt andet end interessant. Han skulle lige til at svare hende da hun vendte rundt og var på vej op til disken.

Han begyndte at vippe sin fod en smule og nikkede så til hendes spørgsmål. "Ja, det vil jeg gerne," svarede han og skulede lidt ned mod de fjerpenne han havde stået og kigget på. Ubeslutsomheden var grusom, men han endte med at samle en op som så ud til at være af god kvalitet og som samtidig også så meget simpel ud. Der gik derfra ikke længe før han stod oppe ved disken ved siden af Noelle.

[Noelle Athena Swann]

Oppe ved kassen stod den samme ældre troldmand, som også stod der da Noelle kom ind og overvejede hvorhen i butikken hun skulle gå for at finde den nye fjerpen til samlingen. Tænk, han stod næsten på præcis samme spot, i præcis samme stilling, med præcis det samme dødsens alvorlige blik i øjnene.

Noelle skyndte sig derfor at ligge kassen men fjerpennen foran ham og hive sin lille, brune læderpung frem, imens hun kastede et afventende blik tilbage imod Finn.
,, Tag Mr. Kestrels fjerpen med i købet.", anmodede hun om, idet hun sendte Finn ved hendes side et lille smil og lagde de passende mængde galleoner og et par knut. Penge havde hende og hendes familie mere end rigelig af, hvilket Finn var klar over, men det var ikke noget hun lod komme alt for meget til udtryk i hendes påklædning. Noelle var på ingen måde højrøvet.

[Finn Kestrel]

Finn sukkede en smule da hun vidst havde besluttet sig for at betale for ham. Han sendte hende et klagende, drillende smil, da han tvivlede på at det ville hjælpe at kæmpe imod hendes gavmildhed. Desuden havde han ikke ligefrem røven fuld af galleoner - og så gad han ikke at stå at diskutere med hende foran troldmanden der ligeså godt kunne være halvdød som han stod der. I virkeligheden håbede han bare på at kunne betale hende tilbage, på en eller anden måde, på et senere tidspunkt.

"Tak Noelle," sagde han så da hun havde betalt og der herskede næppe nogen tvivl om at han mente det reelt. Han fattede den nyerhvervede pen og fik lagt den ned i sin taske på vej ud af butikken. "Er du stadig i lære som healer?" spurgte han så idet han vendte sig imod hende. Hvis ikke ville det nok komme bag på ham at han ikke havde hørt noget fra hende om det, men høfligheden tog over for en stund og mindede om den tid de ikke havde set hinanden.