Out and about

[Freya Bythell]

Wyat Whowood

Det var fredag aften og Freya var taget på Tarantallegra for at få givet arbejdsugen baghjul. Man måtte tjene for at leve, og at leve var det der var hendes umiddelbare mål. Af og til kunne det godt virke lidt trivielt, men det forhindrede hende ikke i at henfalde i disse vaner. Og da det ofte bragte noget at foretage med sig holdt det også realiteterne lidt på afstand. Der var kedeligere vaner at have, ville hun mene... men selvfølgelig også billigere.

Dansegulvet var et af de steder hun følte sig bedst tilpas og det var også der hun havde befundet sig størstedelen af denne aften. Efterhånden havde der været mange aftener i byen hvor hun ikke rigtig havde foretaget sig andet end at være ude at danse i utallige timer fra hun kom til hun gik hjem. Om dette var en af de aftener var endnu uvist.

[Wyat Whowood]

Wyat havde for en gangs skyld ladet glasset med whiskey stå og stod nu og dansede med en ung heks. Et smil dukkede op på hans læber da han snurrede hende rundt, men så undskyldte hun sig og sagde hun havde behov for en pause. Han befandt sig derfor uden en partner, men forsatte med at danse i den store flok af mennesker uden rigtig at tænke over hvem der var omkring ham. I stedet forsvandt han ind i musikken og fortabte sig en anelse.

[Freya Bythell]

De mange dansende mennesker bevægede sig i mønstre som var både forudsigelige og uforudsigelige. Og pludselig fandt Freya sig på vej ind i et andet menneske. Hun nåede dog at rette op inden den værste skade var sket. Det kunne sagtens være endt værre, hun havde i hvert fald fået nok indenbors til det. Hun fandt sig selv ved siden af et ansigt hun havde set en masse gange, men aldrig rigtig havde udvekslet et ord med. Straks undskyldte hun, imens hun fortsat dansede hvorfor skulle hun dog stoppe? - og hun sendte ham et bredt smil der understregede den beklagende tone. Bevidst om at han nok ikke kunne høre meget af det, satsede hun på at hendes kropssprog sagtens kunne formidle budskabet.

[Wyat Whowood]

Wyat vendte sig om mod personen der var danset ind i ham og så undersøgende på hende. Han havde set hende her før, men aldrig talt med hende. Et smil bredte sig på hans læber og han tilbød hende sin hånd, for at kunne snurre hende rundt en enkelt gang for at vise hende at han ikke var vred. Desuden var hun ganske køn og han var beruset nok til at følge sin betagelse af den yngre heks.

[Freya Bythell]

Freya tog grinende imod hans hånd og fortsatte med at grine under rundturen hun fik. Hun mimede et tak da hun ikke gad at bruge sin stemme på at forsøge at overdøve musikken. Udover det fortsatte hun egentlig bare med at danse imens hun prøvede på at holde fast i hans blik, muligvis i et forsøg på at vurdere hvad han kunne være for en slags - interesseret.

[Wyat Whowood]

Wyat slap ikke hendes hånd med det samme, det var en køn lille heks han var stødt ind i og da hun ikke ligefrem trak sig væk fra ham, kunne han ikke gøre andet end at bevæge sig lidt tættere på hende. Hans blik veg ikke fra hendes mens han nærmede sig og glemte lidt at danse en kort stund, mens han lagde hænderne om hendes hovede og så på hende med et intenst blik i sine øjne. Det hele gik lidt hurtigere end det plejede at gøre for hans vedkommende, men han havde drukket en del her til aften og hun havde set ufattelig tiltrækkende ud i det dunkle lys.

[Freya Bythell]

Da troldmanden stoppede med at danse fulgte hun trop. Hun kunne sagtens have fortsat med at stå og danse som en lallende idiot foran ham, det ville overhovedet ikke være usandsynligt, men det var hans berøring som fik hende til at holde en pause. Det var ikke fordi det var første gang at hun kunne konstatere at han var en flot mand, men det ramte hende i det øjeblik. Måske var det hans blik, måske var det alt det hun havde fået indenbors; sandsynligvis var det en blanding. Med spillende øjne fandt hendes hånd op til hans hage som hun berørte med en lethed. Hendes refleksioner havde fløjet sig en tur.

[Wyat Whowood]

Wyat smilede en anelse inden han lod hænderne glide ned over hendes hår og ned langs hendes kæber, inden han bøjede sig forover. Han stoppede flygtigt op for at se hende i øjnene og få bekræftet at det var okay, inden han lod sin ene hånd vandre om på hendes nakke og plantede et blidt kys på hendes læber. Han følte sig pludselig en del mere beruset, men var ikke fuld nok til at stå og snave hende i gulvet lige her og nu, så han trak sig i stedet tilbage mens han så hende afventende i øjnene og smilede drenget.

[Freya Bythell]

Freyas hånd stoppede sine bevægelser men blev hvor den var med en tommelfinger på hans hage da han nærmede sig yderligere. Hun lænede sig ligeledes ind og besvarede blødt kysset som forblev kort. Da de havde sluppet det så hun ham i øjnene smilede inden det blev brudt i en latter og hun skubbede til hans kind med den hånd hun i forvejen havde haft ved hans ansigt. Hun samlede derefter hans hånd op og gav sig til at bevæge sig i takt med musikken igen, med et håb om at han ville deltage.

[Wyat Whowood]

Wyat grinede lidt da hun skubbede til hans kind og sendte hende et spørgende blik, som han opgav at få svar på og i stedet lod han hende tage sin hånd og dansede videre med hende. Han følte sig altid mest glad når han dansede, på disse tidspunkter kunne han glemme alle sine sorger og bare forsvinde ind i musikken og i dette tilfælde et andet menneskes øjne. Han fulgte rytmen der skiftede fra det ene musiknummer til det andet, mens han førte sit nye bekendtskab rundt og glemte alt om tid og sted.

[Freya Bythell]

Freya nød både at føre og blive ført men efter noget tid kunne hun ikke helt identificere hvem der førte på hvilket tidspunkt, hvilket hun tog som et godt tegn, hvor underbevidst denne observation end var. Det føltes for en stund for hende som om de faldt i et med musikken, samtidig med at hun fik bevæget sig tættere på ham i et forsøg på at opnå en form for tæthed eller nærhed. Det var nemmere med fysisk tæthed; det var nemmere at opnå. Et smil spillede over hendes læber, behaget over situationen.

[Wyat Whowood]

Wyat havde åbenbart fundet en der værdsatte det samme ved at danse som han gjorde og han havde efterhånden glemt alt om trin og fulgte bare musikken og hendes bevægelser. Det var nærmest helt hypnotiserende og han havde lyst til at blive ved i al evighed og forsvinde ind i musikken. Han dansede efterhånden ret tæt ved hende, med hænderne på hendes talje og hagen ved siden af hendes hoved. Til sidst trak han sig lidt væk for at se hende i øjnene, samtidig med at bandets sidste sang langsomt blev færdig og de holdt en kort pause.
"Du danser godt" Sagde han med et flygtigt smil og trak hænderne til sig da det pludselig føltes en anelse for intimt nu de ikke havde musikken som undskyldning.

[Freya Bythell]

Da musikken stoppede havde Freya en følelse af bare at stå der lidt i et par sekunder. "I lige måde," svarede hun muntert og fulgte hans hænder med blikket da de forsvandt fra hendes krop. Der gik dog ikke længe før det igen var fokuseret i hans øjne som hun havde fundet en eller anden form for tryghed i, hvor vanvittigt det end kunne lyde, taget i betragtning at hun overhovedet ikke kendte ham.

"Vil du med over at have noget at drikke?" spurgte hun og nikkede i en hentydende bevægelse imod baren. Hun kunne godt bruge en til, det kunne hun næsten altid, selv når hendes krop var uenig med hende. Der var hun dog ikke nået til på daværende tidspunkt.

[Wyat Whowood]

Wyat så hende i øjnene med en smule undren i blikket og overvejede hvad hun tænkte på. Han nikkede derefter til hendes spørgsmål og lagde en hånd på hendes skulder for at føre hende op til baren. "En drink lyder som en god ide" Bemærkede han og blottede tænderne i et skævt smil, hvorefter han flygtigt mødte hendes blik inden han begyndte at gå derop.
Da de nåede baren fik han hurtig fat på en bartender inden han vendte sig spørgende mod den yngre heks.
"Hvad vil du have?" Spurgte han og så afventende på hende.

[Freya Bythell]

Freya havde det lidt spøjst over at blive ført afsted på den måde, men slap det hurtigt af tankerne og tog det i virkeligheden ikke så tungt. Reelt var der jo intet galt med det. Hun smilede lidt i hans retning og tilføjede; "Jeg er fuld af dem." I hendes egen optik var det både sandt og usandt, da hun i hvert fald også var fuld af dårlige ideer.
"Ildwhiskey," svarede hun til hans spørgsmål både rettet imod ham og bartenderen han fået fat i. Hun fik fat i den lille clutch hun havde med sig og gav sig til at finde betaling frem. Hun måtte rode lidt i den for at finde det frem, for selvom den var lille var den forhekset så der var plads til lidt ekstra - hvilket i sidste ende blot resulterede i mere rod i den.