Trivielle selskaber

[Wyat Whowood]

Shirley Felbrigg

Wyat havde taget til et selskab af pligt mere end lyst og da han havde set sit snit til at liste ind i det afsides bibliotek i det hus han var i, var han rimelig tilfreds med sig selv. Bøgerne var en del mere interessant end det selskab han havde haft derinde og den whiskey han var igang med at drikke gjorde da også hans tilværelse en del lysere. Nu stod han og studerede titlerne på bøgerne i reolerne og overvejede hvor længe der ville gå inden nogen opdagede han ikke var tilstede til selve receptionen. Forhåbentlig længe, han gad ikke høre på endnu en marionetdukke der ville fortælle om deres geniale politiske ideer.

[Shirley Felbrigg]

Shirley smilede varmt til en af sine forældres kollegaer, men havde efterhånden udtømt sin liste over samtaleemner. Det fik hende til at undskylde sig og hun besluttede at et besøg på badeværelset, måtte være den bedste måde lige at tage en pause på. Hun forlod rummet og rettede lidt på sit tøj, som hun så sig vurderende rundt på de mange, forskellige døre.

Af mangel på bedre muligheder, der ikke krævede at gå tilbage, åbnede hun den første og den bedste dør. Det var klart med det samme, at det bestemt ikke var det rigtige rum, og hun var på vej til at lukke døren igen, da hun fik øje på en bekendt skikkelse. Selv kunne hun dårligt huske hvornår hun sidst havde talt med ham, men redaktionen havde sin interesse, så hun genkendte ham naturligvis med det samme. Shirley smilede mildt. "Er du stukket af fra selskabet?"

[Wyat Whowood]

Wyat forberedte sig på endnu en person han ikke gad snakke med, da døren blev åbnet, men i stedet faldt hans blik på et bekendt ansigt der kun bragte positive associationer frem i ham. Han blottede tænderne i et smil over hendes ord og grinede afdæmpet, inden han tog en tår af sin whiskey.
"Det ser sådan ud, er du her for at afsløre mig?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn mens han så på hende med et drillende blik og vendte sig så mod bogreolen igen, mens han forsatte sit studie af titlerne.

[Shirley Felbrigg]

Shirley smilede klædeligt og åbnede døren lidt mere, så hun selv kunne træde helt ind. "Ikke hvis du ikke afslører mig," svarede hun og lukkede døren bag sig, før hun foldede hænderne foran sig og trådte lidt længere ind i rummet. Det var selvfølgelig ikke helt i orden sådan at gå op opdagelse i andres hjem, men det var nu relativt uskyldigt.

Et lavmælt suk undslap hende. "Det kan blive så langtrukkent, når man kun er en sekundær del af det," bemærkede hun og nikkede sigende mod døren, men med et mildt smil på læberne, der indikerede at hun ikke havde så forfærdeligt meget imod det. Til gengæld så hun lidt underfundigt på Wyat. "Det er længe siden, jeg har set dig."

[Wyat Whowood]

Wyat så sig flygtigt over skulderen da hun lukkede døren bag sig og overvejede hvorfor han fik den ide at tale med en skribent fra Alt for Heksene. Hun havde dog været venlig overfor ham engang og han kunne ikke rigtig få sig selv til at sende hende væk som andre journalister.
"Ja, ja det kan det" Sagde han og nikkede lidt og vendte sig først om da hun talte igen. "Bare rolig, jeg bryder ikke ud i gråd hver gang jeg taler med folk" Kommenterede han og lænede sig op af bogreolen, mens han så ned i sin whiskey og fik væsken til at cirkulere rundt i glasset.

[Shirley Felbrigg]

Shirley trak den hvide halvkappe lidt tættere om sig, som hun lod blikket glide over reolerne. Hendes opmærksomhed blev dog effektivt drevet tilbage til Wyat og hun rynkede lidt på brynene. Det var næsten ti år siden, men hun havde skam ikke glemt episoden og havde ingen problemer med at forstå, hvad han hentydede til. Skammede han sig over det, så mange år senere?

"Det regnede jeg heller ikke med," svarede hun mildt og betragtede ham diskret. Det var meget defensivt, men hun undlod at mærke sig med det. I stedet smilede hun forsigtigt og så spørgende på ham. "Har du det godt?"

[Wyat Whowood]

Wyat så op og smilede en anelse over hendes svar, inden han drak endnu en tår af sin whiskey. "Jaeh" Svarede han tøvende, inden han smilede skævt mens han så overvejende på hende. "Er det dig eller Alt for Heksene der spørger?" Spurgte han med et svagt glimt i øjet og et smil, der blegnede så hurtigt at det var tydelig at det rent faktisk var et ærligt spørgsmål. Han havde lært lektien om ikke at stole på journalister, gamle venner eller ej.

[Shirley Felbrigg]

Shirley blev ikke fornærmet over spørgsmålet. Tværtimod forsvandt det milde smil ikke, mens hun holdt hænderne afværgende op. "Ingen notesblok, ingen kvikskribler," svarede hun og så oprigtigt på ham. "Jeg har ikke for vane at undersøge nogen, uden de er fuldt ud klar over det." Hun havde respekt for privatlivets fred, uanset hvor svært det nogle gange kunne være.

Hænderne faldt og hun foldede dem i stedet løst som sine albuer, på tværs af brystet. "Det er almen interesse, Wyat. Intet farligt." Hun trak på skuldrene og så smilende op på ham.

[Wyat Whowood]

Wyat kneb øjnene lidt sammen og så mistænksomt på hende, men så trak han på skuldrene ligesom hende og løftede sine øjenbryn. "Fint fint.. Hvis du siger det" Bemærkede han, men havde alligevel ikke tænkt sig at svare på hendes spørgsmål, han gik ikke normalt rundt og fortalte folk hvordan han havde det.
"Det er ikke alle journalister der har respekt for privatlivets freds" Bemærkede han med et skævt smil og drak lidt af sin whiskey. "Er det overhovedet i orden indenfor jeres rækker? Troede det var en del af jobbeskrivelsen"

[Shirley Felbrigg]

Shirley blottede tænderne og lo lavmælt, kortvarigt kastende et blik mod sine tåspidser. "Der er mange, der vil være uenige," gav hun ham ret og gned sin overarm lidt, kastende et enkelt blik rundt i rummet. "Jeg har aldrig ønsket at skabe fjender. Det gør man, hvis man giver sig til at tale bag ryggen på folk uden at give dem en chance for at tale sin egen sag." Hun sendte ham et oprigtigt blik, før det gled ned over en bogryg.

"Men jeg er ikke på arbejde," fortsatte hun med et smil, der bad ham om at være overbærende. "Jeg havde bare brug for et pusterum fra al snakken om problemerne ved regulering af enhjørningeavl, eller hvad der nu lige er dagens emne."

[Wyat Whowood]

Wyat kunne ikke rigtig tro sine egne ører, det virkede lidt for godt til at være sandt, men han besluttede sig for at begrave stridsøksen, i hvert fald for en stund. Han smilede lidt over hendes ord og løftede sine øjenbryn. "Ja, det er da også det mest dødkedelige emne jeg nogensinde har forsøgt at tale om" Kommenterede han og satte sig ned i en sofa der stod i den ene ende af lokalet. Han lagde det ene ben over det andet og lænede sig mageligt op af ryglænet. Han havde ikke specielt travlt med at komme ud herfra, slet ikke nu han havde selskab.

[Shirley Felbrigg]

Shirley lo lyst, men lavmælt og tyggede kortvarigt ned i sin underlæbe, mens hun nikkede. "Det er ikke så slemt," forsvarede hun halvhjertet troldmændene og heksene i det andet rum, før hun øjeblikket efter måtte spidse læberne i et skyldigt smil og nikke en enkelt gang. "Men... Langtrukkent."

Hun frigjorde den ene arm fra den overkrydsede stilling for at stryge håret i den ene side om bag øret, mens hun tog sig et øjeblik til at læse endnu et par bogtitler. I virkeligheden ville hun gerne spørge Wyat hvordan han havde det igen, men det var ikke gået så godt sidst, så hun forholdt sig tavst og betragtede i stedet udvalget af læsestof.

[Wyat Whowood]

Wyat så forbløffet på hende, måske var det bare ham der fandt det utrolig kedeligt så, han virkede som om han var den eneste. "Langtrukkent" Bemærkede han og nikkede inden han ville tage endnu en tår af sin whiskey, men fandt ud af at glasset var tomt, så i stedet satte han rastløs glasset fra sig og vendte blikket mod hende.

"Såeh.. Hvor længe har du arbejdet for Alt for Heksene?" Spurgte han og så på hende med oprigtig interesse, mens han lavede en gestus mod den anden side af sofaen, hvis hun ville snakke, så var det vel det der skulle ske. Han håbede bare virkelig ikke at det ville ende i avisen i næste udgave.

[Shirley Felbrigg]

Shirley så tilbage på Wyat over skulderen og smilede lidt, før hun gjorde som hun blev budt og tog de få skridt over til sofaen. "En evighed virker det til," svarede hun og gled ned at sidde. Hun foldede anklerne over hinanden. "Mere eller mindre siden skolen. Men jeg har skiftet lidt rundt internt," forklarede hun og lagde hænderne i skødet, inden hun så på Wyat.

"Du leder stadig din fars klub, ikke?" Hun så kort ned. "Eller din, er det jo vel nu." Hun vidste det jo egentlig godt, men hun ville som sagt hellere høre tingene direkte fra kilden.

[Wyat Whowood]

Wyat nikkede til hendes spørgsmål og strøg fingrene gennem håret. "Ja, det er min nu." Bemærkede han og kløede sig lidt på hagen. "Er du glad for at arbejde på Alt for Heksene?" Spurgte han og overvejede hvorfor han kun kunne finde på så lamme spørgsmål. Han måtte da kunne finde på noget andet, men åbenbart ikke.
"Jeg mener.. er det det du gerne vil?" Spurgte han og så interesseret på hende, han havde aldrig selv taget det valg, men det gjorde det kun mere spændende.