På visit

[Lucy Loddington]

Geneva Greengate

Det var usædvanligt at se Lucy Loddington gøre andet end at smile, men i dag var det tilfældet. De lyse ansigt var fortrukket i en let bekymret mine, og smilet til de forbipasserende, hun nu fik øjenkontakt med, var kun kortvarigt.

Heksen havde aftalt at mødes til en kop te hjemme hos veninden Geneva, da hun ikke længere kunne holde inde, hvad hun havde på hjerte. Tre hurtige bank blev placeret på døren ind til den andens hjem, og en mærkelig, nærmest nervøs følelse ramte pludselig Lucy.

[Geneva Greengate]

Geneva havde sagt ja til at få sin veninde på besøg, på trods af at det havde været en utrolig lang mandag og hun egentlig helst ville ligge i sin sofa og læse aftenudgaven af Profettidende. Nu havde hun alligevel taget sig sammen og fået sin husholderske til at lave te og sad selv og ventede ved bordet i stuen, da veninden blev lukket ind.

"Godaften Lucy, sæt dig endelig ned" Sagde hun og begyndte at hælde te op, mens hun overvejede hvad hun i alverden skulle snakke med sin gamle veninde om. Hun var helt blank.

[Lucy Loddington]

Udover et lille "godaften" til husholdersken, der åbnede døren, forholdt Lucy sig ellers tavs. Da hun havde afleveret den vinrøde kappe, lod hun sig føre ind i stuen, hvor den velkendte, mørkhårede heks sad.

"Geneva," hilste Lucy, og et smil fandt automatisk frem til hendes læber. "Hvordan har du det?" spurgte hun af ren høflighed, selvom hendes tanker var langt andetsteds. Elegant tog hun plads ved bordet og lagde det ene ben over det andet. Hun havde ikke været mange gange i dette hjem, og selvom det var for stort til hendes smag, kunne hun godt lide det - meget prydeligt.

[Geneva Greengate]

Geneva satte tekanden på bordet efter hun havde hældt op til dem og smilede varmt til sin veninde. "Tja.. Nu er jeg jo blevet forlovet.. " Sagde hun og smilede konspiratorisk til den lyshårede dame. "Med Coppernan" Tilføjede hun og gemte sit smil bag en hånd i en gestus der ikke helt passede til hendes alder.
"Hans far har mere eller mindre arrangeret det.." Forklarede hun og lagde fingrene om sin kop, uden at se ud til at være specielt mere lykkelig end hun plejede.

[Lucy Loddington]

Overraskelsen over Genevas ord malede sig i Lucys ansigt, og hun glemte for et øjeblik, de mange tanker der farede rundt i hendes hovede.

"Forlovet? Det må jeg sige . . . Tillykke," sagde hun med et lille smil og trak en af tekopperne hen til sig med sine slanke fingre. Det var oftest forældrene, der arrangerede ægteskabene i Lucys omgangskreds, så det kom ikke bag på hende. "Er han også ansat i Ministeriet?" Hvis heksen havde fået nyhederne under andre omstændigheder, havde hun sikker reageret stærkere på det, men nu tog hun i stedet en forsigtig tår af den varme te og forblev tavs.

[Geneva Greengate]

Geneva nikkede "Ja, det er han, han er overhovedassisten for Magiske Dyr" Bemærkede hun og blottede tænderne i et lidt større smil. "Og ganske flot" Tilføjede hun og løftede sine øjenbryn. "Han er lidt af en skørtejæger, men jeg er ikke konservativ.. Troskab er ikke en specielt vigtig ting.. Ikke for mig" Kommenterede hun og tog en tår af sin te, mens hun lagde benene over kors og lænede sig tilbage mod stolen.

[Lucy Loddington]

Lucy vippede lidt med hovedet. For hende var troskab alt. Men det var ikke første gang, at forskelligheden mellem de to hekse lyste igennem, og denne gang gad hun ikke sige Geneva imod.

"Ved I hvornår det bliver afholdt?" spurgte hun høfligt og rørte forsigtigt ved den varme kop med sine fingerspidser. "Jeg forventer en invitation," tilføjede hun og smilede. Selvom ægteskabet ikke betød særlig meget for den mørkhårede veninde, ville Lucy gerne være der. Uanset hvad ville det blive en stor forandring i Genevas liv.

[Geneva Greengate]

Geneva rystede på hovedet, inden hun drak lidt af sin te. "Ikke endnu. Jeg tror Coppernan kommer til at holde det. De vil sikkert gerne vise sig frem fra deres bedste side" Bemærkede hun og satte sig lidt bedre til rette i stolen, inden hun blottede tænderne i et smil og mødte sin venindes blik.
"Selvfølgelig får du en invitation" Svarede hun og tog derefter endnu en tår af sin te, mens hun afslappet lukkede sine øjne med et tilfreds smil på læberne.

[Lucy Loddington]

Lucy lo lavmælt og betragtede veninden med lukkede øjne et øjeblik, før hendes blik faldt ned i tekoppen. Med smilet hvilende i mundvigene sippede hun til teen. Da hun satte koppen fra sig, faldt hun langsomt hen i sine tanker, og smilet falmede.

Den lyshårede heks glemte at fortsætte samtalen, da tankerne tog over. Ubevidst fik hun det samme bekymrede udtryk i ansigtet som før, og Geneva kunne lige så godt have åbnet munden igen, uden at hun lagde mærke til det.

[Geneva Greengate]

Geneva åbnede til sidst sine øjne og betragtede den lyshårede heks med et skær af undren i blikket. Hun så voldsomt bekymret ud og de sociale regler fortalte Geneva at hun burde høre hvad hun havde på hjerte, selvom hun egentlig ikke rigtig var interesseret.
"Er der noget galt?" Spurgte hun og betragtede hende afventende mens hun tømte sin tekop, hvorefter hun gav sig til at hælde en kop mere op til sig selv.

[Lucy Loddington]

Lucy så op fra bordet, da Genevas stemme lød. Hun glippede lidt med øjnene og så først spørgende på den anden, hvorefter hun opfattede spørgsmålet. Det bekymrede udtryk blev erstattet med et alvorligt, og hun nikkede.

"Min bror er blevet ansat som afhenter," sagde hun og fik øjenkontakt med den anden. "Han er meget glad. Endelig har han et formål - det har han manglet længe." Hun tøvede et øjeblik og så eftertænksom ud. "Jeg ved ærligt ikke, hvordan jeg har det med det," tilføjede hun, og selvom de isblå øjne var fikserede på den anden, havde de et fjernt skær. Det var tydeligt, at heksen var opslugt af sine tanker.

[Geneva Greengate]

Geneva smilede først da hun startede med at tale, men da hun nåede til slutningen af sine ord, forsvandt hendes smil et flygtigt øjeblik. "Hvis han er glad for det er det vel det han skal." Bemærkede hun og så spørgende på Lucy. "Hvorfor skulle du have det skidt med det? Vil du hellere have at mugglerfødte børn bliver ladt i stikken og aldrig lærer det de skal? Personlig ville jeg have været meget vred, hvis magikersamfundet ikke havde skredet ind overfor min familie, selvom min fader til sidst gav sig" Bemærkede han og så overvejende på hende.

[Lucy Loddington]

"Selvfølgelig ikke," sagde hun med et dybt suk og rystede samtidig let på hovedet. "Jeg tror bare ikke, der kommer noget godt ud af hverken for barnet eller dets forældre at blive skilt ad," fortsatte hun og så på Geneva. Egentlig havde det ikke noget med hendes lillebror at gøre - det var bare det, der havde udløst det hele. "Det må være så svært for et barn at forstå så mange nye indtryk uden at have trygt hjem at falde tilbage på," tilføjede hun bedrøvet, og de slanke skuldre, der ellers altid blev holdt oprejst, faldt en smule sammen.

Teen, der var ved at blive kold, havde den lyshårede heks glemt alt om. De isblå øjne betragtede den anden, der tydeligvis ikke var enig med hende, spørgende. Hun var godt klar over, at Geneva var mugglerfødt, men det var bare endnu mere anledning til, at Lucy ikke forstod.

[Geneva Greengate]

Geneva så på Lucy med løftede øjenbryn. "Det er ikke spædbørn vi tager fra forældrene, det er børn der har en fremtid i den magiske verden." Forklarede hun utålmodigt. "Jeg kunne sagtens finde ud af at starte på Hogwarts. Jeg kan ikke se problemet i det, vi tager os godt af dem" Bemærkede hun og havde ikke meget overskud til at forsøge at overtale Lucy, som der alligevel ikke havde nogen politisk indflydelse.
"Dette er nødvendigt, selvom det lyder hårdt" Påpegede hun og drak lidt af sin te.

[Lucy Loddington]

"Jeg er ikke enig med dig," bemærkede Lucy ganske neutralt og så tænkende ud i rummet. Hun kunne godt mærke, at der ikke var meget at gøre ved situationen. Hun stod ikke i en position, hvor hun havde nogen indflydelse, og det var jo ikke fordi, hun ikke ville hjælpe de unge magikere. Et hørligt suk undslap hendes læber.

"Jeg har længe overvejet noget," sagde hun derefter og fandt den anden med blikket igen. Igen opstod den nervøse følelse i hendes mellemgulv. Hun tøvede, før hun åbnede munden igen. "Jeg har tænkt mig at adoptere." Det var mærkeligt at sige det højt - nu var det som om, at der ikke var nogen vej tilbage. Hun kunne ikke ombestemme sig. Tanken frembragte et smil på hendes læber.