Hulkende toiletbesøg

[Camille Thomas]

Eira Argall

Camille var af ren morgentræthed kommet til at slentre ind på Hulkende Huldas toilet for at få lettet blæren. Det havde resulteret i en kæmpe forskrækkelse, da toilettets beboende pludselig valgte at stikke hovedet nysgerrigt gennem toiletdøren midt i processen.

Men i stedet for at smutte så hurtigt som muligt, havde den unge heks valgt at blive på toilettet for at drille Hulda - du ved, for at gøre op for forskrækkelsen - og nu druknede hendes grin i spøgelsets gråd, der klagende fyldte de nærmeste korridorer.

[Eira Argall]

Som så mange andre af skolens piger, brød Eira sig ikke om at bruge det hjemsøgte badeværelse. Modsat nogle var den rødhårede ravn ikke bange for spøgelse, hun orkede bare ikke at høre på hendes selvmedlidenhed.
Desværre havde botaniktimen endt med at være rimelig hektisk og det havde resulteret i at hendes makeup var blevet bare en lille smule sjusket (for ikke at tale om hendes hår). Det var de færreste der ville lægge mærke til det, men Eira selv havde, og det var slemt nok.
Så som hun smuttede diskret nærmede det sjældent brugte toilet, havde hun forventet at høre den sædvanelige hulken men ikke at høre en anden stemme.
"Har du ikke en time du skal til, Thomas..?" Spurgte hun med en enkelt, fin rynke i panden. Hun brød sig ikke om gemenhed, selv hvis det var mod umennesker.

[Camille Thomas]

Camille så sig overrasket over skulderen, da en anden stemme lød på toilettet. "Argall," hilste hun en anelse irriteret over at blive afbrudt og drejede om på hælen. Det røde hår var nemt at genkende.

Heksen trak på smilebåndene og samlede hænderne bag ryggen. "Måske," svarede hun og vippede på fødderne. "Hvad med dig selv? Jeg troede ikke, du var typen, der pjækkede fra undervisningen," tilføjede hun og så vurderende på den anden. Hun kendte ikke ravnen særlig godt - måske blev hun positivt overrasket?

[Eira Argall]

"Næppe." Svarede Eira afmålt og siden Hulda lod til at have drevet vrælende bort, tillod hun sig at træde over til et af de mindre beskidte spejle. Hun skævede til sin armbåndsur, "Jeg har et par timer til næste lektion.."
Hun fandt fermt sit makeupsæt frem fra tasken og gav sig til at fikse imperfektionerne. Det var heldigvis ikke så håbløst som hun havde forestillet sig, hun rettede lidt på sit hår.
"Men hvis jeg ikke tager meget fejl," Begyndte hun i et tonefald der udtrykte hvor sandsynligt hun fandt det, "..plejer Slytherin og Hufflepuff at have mugglerstudier lige om lidt."

[Camille Thomas]

Nej. Ingen positiv overraskelse dér, hvilket hun kunne have sagt sig selv. Da ravnen begyndte at rette sin makeup, betragtede Camille hende dumt, som om hun aldrig havde set noget lignende før - slangen var bestemt ikke typen, der gik op i sådan noget.

Stadig med hænderne bag ryggen gik hun hen til spejlet ved siden af den anden. Spejlbilledet viste en klump uregerligt hår, der strittede i alle retninger, og vist også noget skidt på kinden. Med et lille fnys gned hun skidtet væk med fingrene og vendte sig mod den anden. "Det er godt, at andre kan huske mit skema, når jeg selv glemmer det," sagde hun ironisk og lød mere tør, end hvad havde været hensigten. "Det skader ikke at holde fri engang imellem," tilføjede hun og lænede hoften mod håndvasken. "Gør du aldrig det?"

[Eira Argall]

De kriblede lidt i kanten af Eiras bevidsthed da Thomas trådte over ved siden af hende; hvorvidt det var fordi hun generelt var en smule utilpas over at lade andre se hende lægge makeup - selvom det var hendes yderste facade føltes det stadig en smule privat - eller om hun bare havde svært ved at bemærke de minimale fejl med hendes egen mascara i kontrast med den katastrofe der var slangens udseende.
"Sjældent.." Svarede Eira ærligt, ikke medmindre hun fejlede noget men det havde hun ikke tænkt sig at sige. Selvom hendes stemme var rolig - på kanten af venlig og kølig, hentydede hun med sit fremadrettede blik og lidt afvisende kropssprog at samtalen i hendes optik var afsluttet.

[Camille Thomas]

Camille overså totalt, at Eira havde planer om at komme videre i sit liv, end at stå på Hulkende Huldas toilet og småsnakke. Skeptisk hævede hun øjenbrynene og krydsede armene foran brystet.

"Mener du, at du næsten har været til alle lektioner i seks år?" spurgte hun, som om det var en selvfølge, at man ikke var det. "Det ville jeg blive sindssyg af. Har du så overhovedet tid til at lave noget sjovt?" tilføjede hun og betragtede den anden spørgende. Mange ville ikke tro det, men det var et helt oprigtigt spørgsmål. Brugte hun virkelig så meget tid på skole?

[Eira Argall]

Og der var ikke et spørgsmål Eira ikke havde tænkt sig at svare på. Dels på grund af hvad der lå impliceret i det, at hun var kedelig, og dels fordi at hun ikke følte nogen grund til at informere Thomas om de andre ting der optog hende. Hun så ikke nogen grund til at lade deres forhold været andet end så overfladisk som muligt. Det lod dog ikke til at diskrete hentydninger virkede og siden af Eira ikke havde en time hun skulle skynde sig til, kunne hun ikke ty til mere direkte uhøfligheder endnu.
I stedet spidsede hun læberne, lagde de sidste detaljer på og foldede så læbestiften sammen og lagde den tilbage i tasken. I fuldkommen samme flydende bevægelse frem bragte hun en børste og fik med hurtige strøg styr på sit røde hår.
"Sådan." Sagde hun med et lille, tilfreds smil, før hun blev ramt af en småsadistisk inspiration, "Skal vi gøre noget ved dit hår også?" Hun tog et skridt over imod Thomas, "Jeg tror lige vi har tid."
Det var egentlig ikke et reelt forslag, Eira regnede i hvert fald ikke med at den anden ville tage det. Dette var dog skjult bag en maske af venlighed der, i sin uskyld, fuldkommen skjulte at Eira var udmærket klar over at med slangens filtrede krøller var det nærmest en trussel om at udøve vold på hende.

[Camille Thomas]

Camille var egentlig ligeglad med, at Eira ikke svarede på hendes spørgsmål - hun var allerede meget overbevist om, at Eira måtte leve det mest kedelige liv nogensinde, selv hvis hun havde sagt det modsatte.

Hun var dog ikke ligeglad, da ravnen tog et skridt tættere på med børsten i hånden, der i hendes øjne lige så godt kunne have været en tryllestav, der skulle til at lamme hende. "Wow!" udbrød hun med håndfladerne beskyttende op foran sig og trak sig en smule tilbage. "Det var ikke min mening at fornærme dig," kun lidt, "der er ingen grund til at trække børsten." Camille kunne ikke lade være med at trække flabet på smilebåndene - den rødhårede heks skræmte hende ikke. Kun at hun vidste så meget om pigeting.

[Eira Argall]

Eira snurrede nonchalant hårbørsten i hånden et par gange for var den et våben, før hun teatralsk lagde den tilbage i tasken, med den heftige hentydning at den sagtens kunne komme frem igen hvis Thomas prøvede på noget.
"En skam.." Svarede hun men slangens smil blev ingenlunde afspejlet på Eiras stoiske ansigt, hun var relativt god til at skjule den slags udtryk.
I stedet udnyttede hun afvisningen, komisk eller ej, til at passere det jævnaldrende pigebarn uden ytre et yderligere ord.
"To minutter, Thomas." Mindede hun hende hjælpsomt om som hun trådte ud af døren.

[Camille Thomas]

"To minutter, Thomas," efterabede hun lavt for sig selv og vippede hovedet frem og tilbage, så det sorte hår hoppede op og ned. Hun fulgte ikke efter ravnen i protest - også selvom det betød, at hun ville komme for sent til Mugglerstudier.

Slangen følte sig ikke nødsaget til at sige farvel til den anden. For det første gad hun ikke se den anden igen - hvilket selvfølgelig ville ske - og for det andet, håbede hun, at den anden fik en snebold lidt midt i ansigtet, så der skulle mere til at rette på sminken end lidt hist og her.

Tråd afsluttet