|
|
Post by Hector Attwater on Jan 3, 2015 1:27:14 GMT 1
Mørket var allerede ved at falde på selvom det kun var sen eftermiddag i Godricdalen. Hector havde været henne og besøge Maggie og havde besluttet sig at gå hen til kirkegården, hvor han kunne gå en tur i fred uden at provokere andre end dem der lå begravet under stenene. Han kiggede på navnene mens han gik, selvom han efterhånden kendte dem alle godt og stoppede til sidst op ved sin families gravsted og stak hænderne i lommerne på sin kappe. Han overvejede om han burde have besøgt sin levende familie, men da han kendte sine forældres holdning til det han var blevet, havde han aldrig set nogen grund til det. De havde heller ikke forsøgt at finde ham, på trods af at han efterhånden var blevet trukket igennem en del nyhedsartikler i de forskellige magiker blade. Han skød derfor tanken til side igen og forsatte i stedet sin langsomme gåtur på stien mellem gravstederne. |
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 4, 2015 22:09:46 GMT 1
Kenna og hendes lærling havde været på jagt efter varulven i en dag eller to, da de sporede ham til kirkegården. De var forsigtige og Kenna beordrede lærlingen at holde sig i baggrunden, som hun nærmede sig med tryllestaven hævet.
Det var lidt for tæt på fuldmåne til hendes smag, men hun var trænet til kritiske situationer. Ikke med varulve, ganske vist, men til gengæld med mørkemagikere. "Hector," anråbte hun ham, da hun var sikker på at stå godt for at få et angreb ind.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 5, 2015 20:16:01 GMT 1
Hector havde kun lige lagt mærke til skridt i nærheden da han hørte en bekendt stemme sige sit navn. Han vendte sig brat op om så direkte på den yngre heks og løftede spørgende sine øjenbryn. Han forstod ikke hvad det var der skete, men så kom han i tanke om at han ikke havde været forbi ministeriet i noget tid og han sukkede indvendigt.
"Har de sendt en auror for at tage mig til møde? Tænk engang.. er jeg virkelig så farlig?" Spurgte han men forsøgte alligevel at hive sin tryllestav frem for at beskytte sig i tilfælde af hun ville angribe med det samme. Han overvejede flygtigt sine muligheder, hun var helt sikkert ikke dukket op alene, hans bedste chance var nok at løbe sin vej.
|
|
|
|
Post by Kenna F. Kinnaird on Jan 7, 2015 21:58:22 GMT 1
Kenna var ikke anspændt, men opsat og på vagt. Hun kneb øjnene sammen og vægtede situationen. Med sin tryllestav kunne han potentielt set forsvinde i den blå luft og de bruge dage på at opstøve ham igen. Uden den var han stadig en varulv. Det betalte sig at være varsom.
"Troede du, at du bare kunne undgå ministeriet?" Hun købte sig lidt tid til at overveje. Hendes lærling ville ikke angribe uprovokeret uden ordre. De havde tid. "Hvis du overdrager din tryllestav og følger frivilligt med, behøver der ikke ske mere, Attwater."
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 7, 2015 22:07:35 GMT 1
Hector stolede ikke længere på ministeriets løfter om at 'der ikke ville ske mere'. Han havde fået det samme at vide sidst. Det havde ikke gået på den måde som de havde lovet ham. Derfor fik han på et splitsekund sin tryllestav frem og transfererede sig væk fra kirkegårdspladsen. Han vidste det var et stærkt signal at sende, men han kunne ikke lade sig arrestere igen, hvis de ville have hans tryllestav måtte de vinde den fra ham.
Lukket
|
|
