Daniel Owens
Jan 1, 2015 17:30:52 GMT 1
Post by Daniel Owens on Jan 1, 2015 17:30:52 GMT 1
DANIEL OWENS
FØDSELSDATO Enogtyve, 02/12/2088.
NATIONALITET Halvt skotsk, kvart irsk og kvart engelsk.
BLOD Halvblods.
FACECLAIM Colin O'Donoughue.
UDSEENDE Daniels garderobe består primært af mørkt tøj og indeholder temmelig meget læder. Han foretrækker slidstærkt og holdbart, men han har også en indre blærerøv og kan lide at se godt ud. En onkel, der er magisk tatovør har foreløbig givet ham muligheden for at få livstræet tatoveret på sin ryg, så det øverste netop stikker op fra tøjet og en sol tatoveret på skulderen. Af sin unge alder, har han desuden en temmelig imponerende skægvækst. Han beholder da også netop sit skæg fordi han efter eget udsagn ligner en femtenårig knægt når han er glatbarberet.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED Livsglad, sprudlende og jubeloptimistisk er beskrivelser, som Daniel er vandt til at høre om sig selv efterhånden. Han forstår ikke hvad det skulle hjælpe at hænge med mulen, medmindre der er sket noget direkte forfærdeligt; og det er der jo egentlig sjældent. At han er optimist til benet betyder dog ikke, at han er hverken idiot eller lalleglad. Tværtimod er Daniel relativt kvik og arbejder gerne hårdt – når han kan se en mening med det. Han er intet geni og skolen var aldrig rigtig hans store interesse, men hovedet er skruet godt nok på til at han ved hvad hans egne kvaliteter er.
Dan er en underholder helt ind til benet. Han er temmelig opofrende og bryder sig ikke om at se folk i dårligt humør. Dertil kommer at han er ekstremt udadvendt og næppe har været i et rum i fem minutter, før han har gjort sig gode venner med halvdelen af de tilstedeværende.
Politik interesserer ham ikke og selvom han er lige så skuffet som resten af familien over at de måtte flytte, så kan han ikke rigtig gennemskue hvad der er det rigtige og stoler på, at klogere mennesker end ham har styr på hvad de laver.
SÆRLIGE EGENSKABER Metamorphagus.
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Gryffindor, 2106.
Hatten var i tvivl, da den landede på Dans hoved og brugte en rum tid på at overveje mellem Hufflepuff og Gryffindor, før den landede på det sidste. Han har altid tænkt en del over hvordan det var gået, hvis det havde været anderledes.
BESKÆFTIGELSE Bartender på Den Tørstige Hat, samt violin og fløjtespiller i et band med en flok venner.
TRYLLESTAV Elleve tommer, rosentræ og dragehjertebånd. Moderat fleksibel.
ANDRE EJENDELE To violiner, adskillige fløjter, en guitar og en gammel Cleansweep, som fulgte ham i sin tid på Hogwarts, men nu mest står i klædeskabet.
BAGGRUND
FAMILIE Far: Timothy Owens, 44. Ejer af Den Tørstige hat og halvblodstroldmand.
Mor: Cecilia Owens (née Hayes), 49. Illustrator for profettidende. Halvblodsheks og metamorphagus.
Søstre:
Erica Owens, 18. Assistant for Isla Kinnaird og halvblodsheks.
- Owens, 16. Hogwartselev og halvblodsheks.
- Owens, 11. Hogwartselev og halvblodsheks.
BOPÆL Godricdalen. Han er flyttet hjemmefra og bor på et loftsværelse i et mindre hus i udkanten. Det er ikke meget, men det er virkelig godt at have sit eget.
HISTORIE Lige fra han blev født har Dans liv været fuldt af musik og han stod selv første gang på en scene før han kunne tale. Hans fars familie har altid optrådt for kroens gæster og der var aldrig nogen tvivl om, at Dan skulle lære at spille mindst et instrument.
Livet på familiens kro i Oxfordshire var trygt og rart og Daniel og hans søskende voksede op i gode rammer med en stor familie. Ud over den jævnaldrende fætter kom der andre unger til med tiden og familiesammenkomsterne var altid lidt af et kaos. Dan trivedes dog i forvirringen og charmerede kroens gæster fra før han kunne tale. Det var klart ret tidligt at han havde arvet sin mors egenskaber og skiftede hårfarve og ørestørrelse i ét væk som helt lille. Han var født til at være i centrum og underholdt ofte familie og gæster så snart han var i stand til at sanse, at det var en ting at få folks opmærksomhed.
På Hogwarts røg han ind på den gamle mands tidligere kollegium og fandt sig ret tilfreds der. Hans tid på skolen var ret ukompliceret indtil 2105, hvor verden blev vendt lidt op og ned. Han var der ikke selv til at opleve, at familien måtte pakke alting og flytte. Det lykkedes dem dog at få solgt kroen og pengene var nok til at købe huset i Godricdalen, der i dag huser ”Den Tørstige Hat”.
Da Dan afsluttede sit syvende år, var han ikke i tvivl om hvad han skulle. Han flyttede hjem på kroen og følger den dag i dag i sin fars fodspor. Ved siden af spiller han dog med i et band med en flok kammerater og drømmene om at det bliver til noget større skorter det ikke på.
ANDET
BOXNAVN Emma.
ALDER 25.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Ja.