|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 31, 2014 1:52:44 GMT 1
For mindre end fireogtyve timer siden, havde Maggie skøjtet, leet og fået et par enkelte blå mærker. Nu virkede de overfladiske blå mærker som ingenting, som hun sad alene i køkkenet i sine forældres hus med hænderne knuget om en kop kaffe og en dyb rynke mellem øjenbrynene. Hun havde nærmest gnavet underlæben hudløs, og selvom hun ikke havde lyst til at gå nogen steder hen, havde hun også svært ved at sidde stille. Natten forinden spøgte for hendes indre blik. Hun havde skændtes med Brody før, men det var første gang efter de havde været sammen at det var sket. Og det var ikke ligefrem endt godt. I virkeligheden havde hun nok langt større ting at bekymre sig om - såsom det faktum at hun havde indvilliget i at give husly til en tilsyneladende eftersøgt varulv - men det var bare ikke det, der dominerede hendes tanker. |
|
|
|
Post by Hector Attwater on Dec 31, 2014 10:40:03 GMT 1
Hector havde sovet tungt, men da han vågnede op var han stadig træt. Humøret var dog bedre, men det var også kun fordi han troede at alt var i orden nu. Ministeriet kunne ikke genere ham længere, men han havde i al virvaret glemt at han havde et møde i ministeriet idag.
Han kom ud i køkkenet iført Hr. Abbeys natbukser og nattrøje, hvilket var en anelse komisk da det var en smule for stort til ham. Da han fik øje på Maggie i køkkenet blev hans blik mørkt da han så hvor bekymret hun så ud og han satte sig stille ved siden af hende. Han sagde intet fordi han havde på fornemmelsen hun havde noget at sige. I stedet så han ned på sine hænder og overvejede hvordan han kunne have fået den ide at søge ly hos Maggie. Alle de ting han havde været for træt til at tænke på igår, dukkede nu op og fik ham til at indse hvor ubetænksomhed han havde været.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Dec 31, 2014 12:57:25 GMT 1
Maggie så kun flygtigt op, da Hector satte sig ved siden af hende. Hænderne flyttede stadig uroligt på kaffekoppen og hun virkede rastløs, selvom hun bare sad stille i køkkenet. I nogle øjeblikke endnu forblev hun tavs, før hun så en enkelt gang ned i koppen og dernæst drejede hovedet mod Hector.
"Hvordan har du det?" spurgte hun med et lille smil. Uanset hvor dårligt hun selv havde det, var hun altid mere bekymret for andre. Det var ikke altid hendes bedste karaktertræk. Det var næsten det samme, der havde landet hende skænderiet med Brody. Maggie holdt dog stadig fast i sin beslutning.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 1, 2015 13:03:09 GMT 1
Hector smilede svagt og vendte blikket mod hende. "Jeg har det efter omstændighederne godt." Svarede han og så derefter undersøgende på hende. "Maggie, hvis der er noget der bekymrer dig skal du sige det.. Jeg kan godt klare det.." Han forsøgte at smile opmuntrende, men det blev ikke til meget mere end et halvhjertet smil. "Jeg passede engang på dig hvis du kan huske det. Helt skrøbelig er jeg ikke" Han så på hende med et glimt i øjet selvom hans blik stadig var en smule træt og gav hendes skulder et lille klem.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Jan 1, 2015 16:38:32 GMT 1
Maggie nikkede, lettere fraværende, indtil Hectors ord endelig fik fanget hendes opmærksomhed. Hun så i et øjeblik overrasket ud, før hun kom til at smile et smil, der fik hende til at minde utrolig meget om den sekstenårige pige Hector omtalte. Et lavmælt suk undslap hende og hun strøg tommelfingeren et par gange over kaffekoppen, før hun sagde noget.
"Du skal bare ikke bekymre dig om det," svarede hun og så op med et halvt beklagende smil, der ikke virkede helt oprigtigt. Hun strøg håret i den ene side om bag øret. "Brody og jeg havde et skænderi, og det endte ikke ligefrem godt," hendes blik flakkede lidt. Hun var ikke i tvivl om, at Hector godt kunne regne ud, hvad grunden til skænderiet havde været.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 1, 2015 19:32:56 GMT 1
Hector behøvede ikke at spørge, han vidste hvorfor de havde skændtes og det havde været hans skyld. Han burde have tænkt sig om inden han tog herhen, men var det i virkeligheden derfor? kunne han være så egoistisk? Han tænkte ikke tanken til ende men rynkede i stedet sine øjenbryn.
"Jeg kan godt forstå ham.. Jeg ville heller ikke bryde mig om at du boede med en varulv.." Han blottede tænderne i et skævt smil, men så igen alvorligt på hende. "Hvis jeg tager afsted snart.. kunne det så løse det?" Sagde han og så på hende med et tøvende blik. Han havde ikke lyst til at gå, men hvis det var nødvendigt ville han gøre det.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Jan 1, 2015 21:56:38 GMT 1
Maggie så undersøgende op på Hector og rynkede lidt på brynene. "Det ved jeg ikke," svarede hun ærligt og tydeligvis tøvende. Hun gnavede lidt på sin underlæbe, før hun rystede let på hovedet.
"Uanset vil jeg ikke smide dig ud," tilføjede hun bestemt. Det ville nok gøre det nemmere at rede tingene ud med Brody, hvis Hector ikke blev boende, men hun havde ikke tænkt sig at vænne sin ven ryggen. Så lavt ville hun ikke synke.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 1, 2015 22:22:01 GMT 1
Hector tog beslutningen for hende og trak på skuldrene. "Hvis jeg må låne jeres telt er jeg ude inden nytår" Svarede han og smilede skævt inden han rejste sig op og satte vand over. "Jeg har gjort det før det er ikke et problem" Han vendte sig derefter om og tvang et smil frem på sine læber. Han vidste han ikke kunne blive boende men tanken om at bo i skoven igen, langt væk fra folk, var ikke ligefrem noget han så frem til. Det ville han dog ikke lade hende vide.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Jan 1, 2015 22:33:41 GMT 1
Maggie rynkede lidt på øjenbrynene igen og så overvejende ned i sin kaffekop. Da hun så op igen, var det med et alvorligt blik. "Men det er jo vinter," svarede hun bekymret. Der var selvfølgelig ildsted i teltet, men stadigvæk...
Hun rystede på hovedet. "Jeg kan ikke forstå, at det skal være nødvendigt... Jeg ville ønske, at jeg kunne gøre mere, det ved du godt ikke?" Hun så undskyldende op på ham. Selvom hun ikke kunne lide måden han blev behandlet på, kunne hun ikke sige for meget om det. Det kunne nemlig ende med at koste hende jobbet hos ministeriet.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 1, 2015 23:04:44 GMT 1
Hector nikkede og smilede halvhjertet over hendes ord. Han ville ønske der var mere hun kunne gøre, men det var der ikke. Han var nødt til at klare dette alene.
"Ja Maggie, det ved jeg" Svarede han og forsøgte at smile, men det gik ikke så godt som før. Han undgik bevidst at svare på hendes argument for at han ikke skulle sove i et telt. Han havde gjort det før. Det var ikke et problem. Det var ikke just et ferieophold i Egypten, men han kunne ikke gøre andet end at holde kæft og svømme videre.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Jan 1, 2015 23:35:40 GMT 1
Maggie tyggede på sin underlæbe, og det var tydeligt at hun ikke var meget for at acceptere. "Er du sikker på, at du ville være okay?" Det var tydeligt, at Maggie i hvert fald ikke var overbevist om det. Hun rynkede brynene kraftigt og følte sig mere eller mindre som verdens mest usle menneske, over at skulle sende sin ven ud i kulden.
"Der må da være en anden løsning..." forsøgte hun, selvom hun godt var klar over, at det var der nok ikke. Ikke hvis først Ministeriet havde kastet sit blik på Hector. Hun havde oplevet det før.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 1, 2015 23:49:19 GMT 1
Hector betragtede hende et langt øjeblik og rystede på hovedet. "Coppernan ved jeg fulgtes med dig. De vil højst sandsynligt kigge her hvis de er ude på noget. Det er ikke en holdbar situation." Konkluderede han bestemt og så alvorligt på hende, inden han smilede. "Jeg kan stadig komme på besøg.. eller du kan komme ud i skoven og besøge mig hvis det kan gøre dig mere rolig.." Han holdt en lille kunst pause og smilede selvsikkert, et smil der fik ham til at se fem år yngre ud.
"Jeg er uddannet auror Maggie, jeg er ikke så nem at få ned med nakken" Han smilede hemmelighedsfuldt og så på hende med et tilfreds smil. "Jeg kender alle deres tricks" Hector formåede at skyde alle negative tanker om at bo ude i kulden væk, for at forsøge at overbevise sin veninde om at det var det eneste valg.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Jan 2, 2015 15:36:45 GMT 1
Maggie så på Hector med store, bekymrede øjne og hun gnavede lidt på sin overlæbe, som hun forsøgte at overbevise sig selv om at Hector havde ret. Det gik ikke særlig godt, men hun endte alligevel med at acceptere det mere eller mindre. I hvert fald nok til at skubbe sig frem på stolen og trække ham ind i et fast kram.
Da hun trak sig tilbage, så hun alvorligt på ham. "Jeg kommer ud til dig," lovede hun og rynkede lidt mere på brynene, velvidende om, at der ikke var mere hun kunne gøre. Hun ville virkelig gerne, men hun kunne godt se, hvad Hector mente.
|
|
|
|
Post by Hector Attwater on Jan 2, 2015 15:58:27 GMT 1
Hector smilede for sig selv da hun trak ham ind i et kram og nikkede stille. Han lagde også armene om hende og placerede hagen på hendes hår, hvorefter han gav hende et blidt klem.
"Og du kan altid komme. Jeg er heldig at have en ven som dig Maggie" Sagde han og trak sig forsigtig væk for at se hende i øjnene. "Tak" Mumlede han og blev siddende lidt tid med armen om hende. Han ville nyde dette øjeblik de havde sammen, inden alting endnu engang ændrede sig.
Lukket
|
|
