Is this really necessary?

[Graham Blaine Brewster]

Graham var en mand, der på denne blæsende vinterdag allerhelst ville bænke sig hjemme i sin dagligstue med et godt glas whisky i hånden. Ikke desto mindre var han nået til den tid på måneden, hvor han allersenest skulle aflægge rapport om sit igangværende arbejde med de walisistiske drager. En rapport han stort set altid valgte at aflevere i sidste øjeblik, trods han sagtens kunne aflevere den lige fra starten. Det kom sig mest af alt af, at han kun sjældent kunne overskue at rejse hele vejen til Hogsmeade. 
Nu havde han dog taget sig sammen og iført sine mest behagelige mørkeblå gevandter - ikke at det hjalp på den tydelige ubehag og utilfredshed som var malet i hans ansigt. Han kunne ikke vente med at komme hjem igen. Her var alt for trængt og alt for mange mennesker.
Det var kun knap og nap at han fik mast sin vrissende vej igennem menneskemængden, så han kunne smutte indenfor ministeriets trygge vægge. Herinde var der naturligvis også en del mennesker, men de havde alle travlt med deres egne gøremål, så det gjorde ham lidt bedre tilpas. Han åndede lettet op, rettede på gevandterne og fandt så endeligt rapporten frem fra inderlommen, mens han spadserede afslappet mod sin afdeling - pludseligt orkede han ikke at have travlt. 
Graham lagde ikke mærke til meget - han var dybt og inderligt opslugt af egne behagelige tanker, som lukkede den trælse  - i hans optik - omverden ude. 

[Geneva Greengate]

Geneva havde haft et møde ude i byen og var nu på vej tilbage mod sin afdeling iført en lang sort kappe og matchende tøj. Hun var en kvinde der elskede drama og hendes valg af tøj understregede selvfølgelig dette. Da hendes øjne fangede dragetæmmeren smilede hun en anelse og gik hen mod ham. Det var sjældent hun så ham, da han for det meste havde travlt med sine drager, så hun måtte udnytte chancen nu han var her.
"Brewster" Hilste hun da hun nåede hen ved siden af ham. "Godt at se at det stadig er dig der tæmmer dragerne og ikke omvendt. Det er ellers længe siden jeg har set dig" Bemærkede hun og blottede sine tænder i et stort smil mens hun så på ham med et sigende blik.

[Graham Blaine Brewster]

Da hans navn blev nævnt af en, erindrede han vagt, genkendelig stemme, drejede han hovedet for at finde ejermanden og årsagen til, at hans lille lykkelige bobbel af tanker var blevet ødelagt. Hvem vovede at forstyrre den smule fred han havde erhvervet sig? Geneva Greengate, selvfølgelig. 
"Greengate," brummede han lettere utilfredst, inden han sukkede. "Meget morsomt. Men her er jeg," sagde han roligt og så indgående på hende. Hvad ville det kvindemenneske? Han havde jo egentlig en rapport, han skulle have afleveret ... Måske han kunne snige sig væk? Han overvejede det et kort øjeblik, men han var ikke dum. Geneva ville bare følge efter ham. 
"Man ser heller ikke meget til dig." sagde han endelig - det var nok ikke sandt, men han så ikke meget til hende.

[Geneva Greengate]

Geneva brød sig ikke rigtig om den måde han talte til hende på, men blev enig med sig selv om at det alligevel var rart at tale med en der i det mindste var åbenlyst ærlig.
"Gør man ikke? Jeg er ellers på arbejde hver dag.. Men jeg troede slet ikke at jeg var din opmærksomhed værdig" Bemærkede hun og smilede næsten varmt til ham. "Tænk engang at jeg har opnået den ære. Mit hjerte banker af glæde" Hun smilede drillende og så på ham med et enkelt løftet øjenbryn, hvorefter hun vendte blikket mod elevatorne de nærmede sig.