|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 15:37:49 GMT 1
Julen havde indtrådt på Hogwarts med dekorationer, salmer og fede måltider. De rastløse elever tvang sig nu igennem undervisningen, kun styrket af løftet om den kommende ferie. Det blev ikke ligefrem bedre af at mange af lærerne lod til at have valgt at repetere semestrets pensum i de sidste uger inden ferien.. Alastair pillede distræt ved sit slips og kastede endnu et blik op mod uret. Forvandling var rent faktisk et af de fag han var god, og den gentagne undervisning var altså ikke for hans fordel. Det skadede naturligvis ikke at få lov til at øve visse besværgelser igen, men selvom han sædvaneligvis var relativt flittig, var han begyndt at kede sig. Han skævede til sidemanden, eller det vil sig.. -Kvinden. "Såh.. Frøken Maverick-Bones." sagde han lavt, med blikket stadigt rettet fremefter men et grin spillende i mundvigen, "Hvis du skulle forsvare dig mod en ond troldmand og du kun måtte bruge forvandling.. Hvordan ville du gøre?" |
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 15:46:56 GMT 1
Selvom julestemningen var steget de fleste elever til hovedet, og dette tydeligt afspejlede sig i den noget langsommelige og urofyldte undervisning, var Alana dybt koncentreret om undervisning. Den sorte fjerpen havde kun forladt pergamentstykket, der lå nydeligt foran hende, for at finde ekstra blæk i det lille blækhus i hjørnet af bordet.
De blå øjne var kun skiftet mellem professoren og de sirligt skrevne ord til en stemme omhyggeligt hviskede hendes navn. En anelse forvirret vendte hun blikket mod Alastair, der sad på hendes venstre side. Det tog et par sekunder, før hun registrerede, hvad han havde sagt, og de rosa læber formedes i et eftertænksomt 'o'.
"Afværge," svarede hun i en lavmælt hvisken og rykkede sig en anelse tættere på sidemanden, mens Professor Froggenhall gav sig til at besvare et spørgsmål et andet sted i klassen. Tankefuldt tilføjede hun: "At fratage en troldmand sin stav er den mest magtfulde position at stå i." En tanke ramte hende. "Desuden er ondskab en subjektiv ting, hvis den da overhovedet eksisterer." Et glimt spillede i hendes blå øjne.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 16:26:54 GMT 1
Alastair nikkede forstående. Det var ikke helt konkret nok til at han ville have givet det F for fremragende, men i det mindste forsøgte hun.
"Så fjerner vi den etiske dimension.." sagde han og dyppede sin fjerpen i blækhuset som havde han tænkt sig at tage noter. "Møl."
"Forestil dig at du støder på kæmpestore, gråbrune, kødædende møl med et vingefang på 2-3 fod plusminus i kælderen.. Hvad gør du?" Han gnavede lidt i fjerpennens spids og efter at have tøvet et halvt øjeblikt, tilføjede:
"..Rent hypotetisk.. Naturligvis."
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 17:12:21 GMT 1
Alana så forskrækket på Alastair, da han gjorde mine til at fortsætte spørgerunden og tilmed dyppede fjerpennen i blækket. Ville han nu også sidde og quizze hende? Hun kæmpede for at tvinge brynene ned frem for at de nærmede sig hårgrænsen og lagde panden i dybe folder. Lad dem aldrig se dig svede, fortalte hendes forældre altid.
"Jeg ville først benytte mig af diminuendo til at hjælpe på størrelsen og derefter impedimenta for at lukke det ud i friheden igen," mumlede hun prøvede og så undersøgende på Alastair for at tyde reaktionen på hendes svar. Selv under Professor Froggenhalls undervisning følte hun ikke samme form for tvivl, og det irriterede hende. 'Små kartofler' hørte hun sin far sige i sine tanker, men Alastair Ó Catháin var ikke en lille kartoffel.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 17:26:49 GMT 1
"Di.. mi.. nu.. en.. do." Gentog Alastair i takt med at pennen kradsede hen over papireret. Igen var det ikke just det han havde overvejet, men det var heller ikke fuldkommen det han havde brug for. Det var ikke fordi at han havde noget imod at spørge andre om hjælp, men han morede sig lidt over det indirekte format og derfor føltes den næste ting han sagde også unødvendigt pinlig.
"Lad os sige at du.. Ikke var så god til besværgelser som forvandling." Sagde han og kløede sig flovt i nakken. Det var efterhånden rimelig tydeligt at hele situationen ikke rigtig omhandlede hende og generelt ikke lod til at være speciel hypotetisk. Alastair løsnede lidt på sit slips og kom i samme instans til at afsløre noget på hans hals der grangiveligt lignede et enormt insektbid.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 18:02:16 GMT 1
Alanas rynke mellem brynene blev kun større i takt med, at Alastair fik skriblet ordene ned på pergamentet. Det virkede helt fjernt, at han sådan sad og udspurgte hende på alle mulige felter. Hun trak en tot af det mørke hår bag øret og betragtede vurderende slangen, da han igen hævede blikket.
Så formulerede han sit spørgsmål og fik sat den manglende brik i det store puslespil, så Alana igen kunne forstå, hvad det hele handlede om. Et smil sitrede ved hendes venstre mundvige, og hendes ene hånd greb frem mod hans og gav den et blidt klem. "Jeg har mugglerstudier efter Forvandling indtil 10:45, men efter det skal jeg have lavet en aflevering til næste gang, vi har Besværgelser," hun trak hånden til sig igen, "Ville du have lyst til at lave den med mig?" Alana vendte igen blikket mod sine noter og skriblede lidt videre.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 18:47:31 GMT 1
Alastair lyste op i et smil. Han havde egentlig bare regnet med at brainstorme lidt for at få tiden til at gå, men hvis hun selv meldte sig frivilligt. Det lod også til at hendes metode kunne fungere selvom hun måske lidt undervurderede antallet af møl han var stødt på.
"Ej vil du?" Spurgte han med en begejstring der rykkede det midterste ord en oktav eller to for højt op. Han rømmede sig rødmende.
"Vi kan mødes udenfor Slytherins opholdsstue." Sagde han og gav sig til at folde papiret med noter sammen og lægge det i inderlommen, "..Det tror jeg er nemmest."
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 19:11:47 GMT 1
Alana hævede blikket til slangen igen ved lyden af hans åbenlyse begejstring, der straks femkaldte et tandsmil fra hende. " Hellere end gerne, forsikrede hun ham med et nik. Så kom hun i tanke om noget. " Alastair, jeg ved jo ikke, hvor Slytherins opholdsstue er," pointerede hun og rystede lidt på hovedet. " Skal vi ikke bare mødes ved trappen omkring Eliksir-lokalerne?" foreslog hun i stedet og vendte sin opmærksomhed tilbage til Professor Froggenhall. Selvom hun var god til Forvandling, var det ikke et fag, hun kom sovende til. - - - Efter mugglerstudier havde Alana straks pakket sine ting og var, med en solid stak pergament, sat i lunten ned mod krypten. Det glædede hende, at Alastair havde valgt at spørge netop hende til råds, og hun ville hellere end gerne hjælpe ham med Besværgelser. Nederdelen strøg blidt om hendes bare knæ, da hun trippede ned ad trapperne og gav sig til at vente på ham. Det røde slips var løsnet en anelse, og skjortens øverste knapper knappet op, så hendes hud om kravebenene var synligt. En fløjten forlod hende, mens hun lænede sig op ad gelænderet. |
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 19:35:13 GMT 1
Alastair drejede rundt om hjørnet, smårød i ansigtet efter at have hastet derover men hans smil var stadig et relativt permanent træk.
"Alana." Hilste han varmt da han så hende stå der. Det overraskede ham ikke at hun havde været der lidt før tid, eller også var hans ur atter bagud og han var faktisk lidt sent på det.
"Det er skønt at du vil hjælpe mig." Det havde længe været et problem for ham at den gren af kælderen havde været afskåret for ham på grund af nogle dumme - enorme - insekter.
"Denne vej." opfordrede han og pegede hende med en let hånd midt på hendes ryg hende ned af en smallere, mindre brugt gang. Han tøvede et halvt sekund og trak så hurtigt hånden til sig og begyndte selv at gå.
"Hvordan var mugglerstudier?"
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 19:47:09 GMT 1
Alanas læber havde været samlet, mens hun fløjtede, men skiltes omgående i et smil ved synet af Alastair, som han drejede om hjørnet. Hans udtrykte begejstring og værdsættelse fik kun smilet til at vokse. "Det var da så lidt," mumlede hun hurtigt, en anelse forlegen. Hans varme hånd mod hendes lænd fik sat hende i bevægelse og sendt blodet op i hendes kinder. Let rødmende gik hun ned ad gangen.
"Mugglerstudier var.." hun tøvede for at finde det rette ord til at beskrive det, "Du ved.. Mugglerstudier." Der var simpelthen ikke anden måde at beskrive det på. "Har du bare haft fritime?" Alana smilede mildt til ham.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 20:17:53 GMT 1
Alastair nikkede sammentyggende. Det var ikke altid ligetil at finde ord til at beskrive det fag, det havde i hvert fald aldrig rigtig sagt Alastair noget. Han behøvede ikke have den store omgang med mugglerne og han havde hørt fra nogle af de mugglerfødte elever at det ikke altid var helt rigtigt det de lærte.
"Du kender næsten mit skema bedre end jeg gør." Lo han og drejede dem ned af en anden gang med et blidt greb i hendes albue. Det var en overdrivelse, men det ville alligevel ikke komme bag på ham, "jeg skulle oversætte nogle runer til i morgen men det har jeg ordnet i mandags.. Har ikke eliksirer længere, forstår du."
Han kløede sig i nakken med et dumt grin. Han tog det ikke så tungt at han havde dumpet, men følte sig alligevel lidt flov over at indrømme det overfor klassekammeraten, måske fordi hun var lidt mere studieorienteret end ham.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 20:24:56 GMT 1
Alana rødmede dybere. Det havde egentlig bare været et gæt, men nu frygtede hun, at Alastair så hende som en stalker viet til at snage i hans liv. Hurtigt rystede hun tankerne af sig. Han virkede ikke til at hænge i det, så hvorfor skulle hun? Roligt lod hun sig styre ned ad gangen og så undrende op på ham, før det slog hende. Måske han slet ikke havde brug for hjælp til Besværgelser, men bare havde brugt det som dække til at tilbringe tid med hende.
Hyperbevidst om Alastairs berøring af hendes arm, betragtede hun slangen, men turde ikke at spørge ind til det. Hvad troede han, der ville ske nede i krypten? "Det var ærgerligt." Alana var meget oprigtig. Eliksirer havde altid været et af hendes yndlingsfag, og der stod næsten altid F i hjørnet, når hun fik opgaverne tilbage. "Men i det mindste har det givet dig god tid til at fokusere på dine andre fag." Hun sendte ham et opmuntrende smil
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 20:34:32 GMT 1
"Fag.." Gentog Alastair tænksomt, "..naturligvis." Han brugte den tid han følte var nødvendigt på hver klasse, men det ville være synd at sige at han ikke havde brugt sin nyfundne tid på ting der ikke var direkte.. skolerelaterede.
"Ah her." Sagde han og stoppede op ved en dør. Han tog i håndtagen men fandt den, som altid, låst - hvilket var spøjst fordi han efterlod den altid ulåst. "Alohomora." Med et klik kunne han nu svinge døren åben og sagde galant: "Efter dem."
Dette fortrød han dog straks da han kom i tanke om hvad der egentlig lå bag døren, men det var allerede for sent fordi en stor skygge kom nu baskende ned mod dem - eller måske snarere lyset af døråbningen.
|
|
|
|
Post by Alana Maverick-Bones on Dec 25, 2014 20:41:32 GMT 1
Alana stirrede undrende på døren og tilbage på Alastair. Selvom hun havde haft en del fag med slangen, og de to efterhånden havde udviklet et venskab, vidste hun ikke, om hun var klar til at gå ind i det ukendte rum med ham. Ganske vist var han sød, men.. Hans ord fik afbrudt hendes tanker og af ren refleks trådte hun et skridt frem. Så så hun det.
Et hyl fløj over hendes læber ved synet af det gigantiske møl, der fløj direkte mod hende og hun trak straks staven. "Immobulus!" Møllet stoppede omkring en fem centimeters penge fra den rædselsslagne piges ansigt, og hun stirrede rædselsslagen på det gigantiske dyr. "Hvad i Dumbledores slidte støvlers navn er det!?" hylede hun skingert uden at kunne fjerne blikket fra det igen.
|
|
|
|
Post by Alastair Ó Catháin on Dec 25, 2014 20:58:46 GMT 1
Alastairs blik flakkede usikkert mellem Alana og møllet og han begyndt langsomt at få fornemmelsen af at der var foregået en eller anden form for misforståelse.
"Øhhhh..." sagde han og viftede lidt til insektet. Det var enormt stort så der kunne ikke rigtig nogen tvivl, det var meget åbenlyst et møl. "Det eeer.." han pillede lidt ved slipseknude men kunne ikke beslutte sig om han ville løsne eller stramme det.
"Et.. møl."
Han lo forsigtigt, men en latter der der langsomt visnede til en hosten.
"Du ved, som vi snakkede om."
|
|
