Tumult [Åben]

[Hector Attwater]

Åben Tråd

Hector stod i en stor mængde af mennesker tæt ved døren til Indgangshallen og forsøgte at finde Maggie med blikket, da han havde tænkt sig at tage hjem. Han kunne dog ikke se hende nogle steder, så derfor vendte han sig mod døren for at gå, men gik i stedet direkte ind i en elev, hvilket forårsagede at de begge to faldt mod gulvet. Han landede tungt ovenpå den unge magiker og nåede ikke at afværge faldet, så han ramte selv stenene hårdt. Situationen forvirrede ham så meget at det tog et øjeblik for ham at reagere på det der var sket og da han vendte sig om var der allerede begyndt at danne sig en cirkel af magikere rundt omkring ham og skoleeleven. Han så fortvivlet rundt, mens vrede råb lød fra gruppen af folk der stirrede på ham og en ubehagelig følelse af panik bredte sig i ham. Han vidste ikke hvad han havde gjort disse mennesker, men udfra det de sagde, mente de at han havde angrebet denne person med vilje og tilnavnene de kaldte ham mindede alle om at han var en del af de udstødte bæster, varulvene.

[Magnolia Dearborn]

Det var løgn hvis Magnolia forsøgte at benægte, at hun ikke havde overvejet at tage flugten fra balsalen op til sit værelse flere gange. Det var ikke fordi hun ikke var den selskabelige type, men på sit syvende år var balsalens skønhed bare ikke så betagende længere, og musikken synes at gentage sig selv, og nu hvor hun stod nær indgangshallen og hang, trak lysten til at fordufte ekstra meget i hende.

Med tanken om at hun skyldte sig selv at få det bedste ud af aftenen på sit sidste år, vendte hun sig stædigt rundt i en skarp bevægelse. Det var i det øjeblik at sammenstødet med en omtalt herre skete, og hun mærkede med det samme et hårdt slag mod sin skulder, før hovedet ramte gulvet med et højt slag, og efterlod hende med en skarp hovedpine.

Kort blev alt mørkt. Da hun åbnede øjnene sortnede det stadig for hendes øjne, og en masse høje stemmer skar i hendes øregange, uden at hun forstod hvad der skete.

[Terrance Tweedy]

"Hvad i alverden foregår der her?"

Terrance kom gående med lange skridt, skubbede sig igennem den forsamlede menneskemængde og tog skadens omfang i øjesyn. Han blinkede hurtigt og tryllestaven havde fundet op i hans håndflade næsten per refleks. Den blev rettet imod manden, der lå og rodede rundt, før han greb fat i armen på den unge Slytherinelev. Han hjalp hende på benene uden at slippe ulykkens ophavsmand med blikket. "Expelliarmus," hvislede han, klog af skade. Han havde hørt folks hvisken, men en bevæbnet varulv var stadig værre end en ubevæbnet.

[Hector Attwater]

Hector nåede ikke at reagere før nogen havde afvæbnet ham og han følte sig endnu mere sårbar, nu han ikke kunne forsvare sig selv. Han betragtede den mand der havde hans tryllestav i sin hånd med et undrende blik. "Giv mig den tilbage igen, det var et uheld.. jeg gjorde hende ikke noget" Forklarede han, en smule desperat efter at få sin tryllestav tilbage igen.

"Nej jeg så ham! Han angreb hende med vilje, det monster" Udbrød manden med det lange skæg, der havde været efter ham det meste af aftenen. Hector vendte blikket mod ham og begyndte langsomt at komme på benene, uden at vide hvad han skulle stille op i situationen. Det ville blive svært at overbevise en flok mennesker der allerede havde besluttet sig og hvis ikke det havde været fordi han ville have sin tryllestav tilbage, var han gået sin vej.

[Fergus Froggenhall]

Fergus kunne ikke undgå at bemærke det, da der opstod tumulter. Det var derfor han var der, og som sin kollega reagerede han ved at sætte kursen i retning af optøjerne. Det tog ikke lang tid at overskue situationen og som det naturligste i verden - for ham - stillede han sig på den anden side af varulven.

Han sagde ikke noget i de første øjeblikke, men det var tydeligt, at han ikke bifaldt situationen og noget i hans blik indikerede tydeligt, at han mente at det var på tide at varulven forlod festlighederne. Først da en anden troldmand kom med et vredt tilråb, rørte Fergus på sig. "Du gør de andre gæster nervøse, varulv. Der er børn til stede," brummede han lavmælt, svagt advarende. Festen var ikke for alle.

[Magnolia Dearborn]

Forvirring boblede indeni hende som ild under en heksegryde, og den smertende dunken i baghovedet gjorde det ikke nemmere for hende at bevare koncentrationen. Som en marionetdukke lod hun sig blive hjulpet op fra gulvet uden protester, og fik først registreret hvem det var, da hun var helt oppe og stå på benene.

Magnolia så rundt på de mange mennesker og brød sig ikke om hvad hun så. “Hvad er det der foregår?”, fik hun spurgt, trods det nok ikke var højt nok til at overdøve alle de tilråb der kom rundt omkring fra.

[Terrance Tweedy]

Terrance slap Magnolia, da hun var på benene. Han holdt varulvens tryllestav i venstre hånd og pegede endnu sin anden imod ham i det tilfælde, at han skulle få gode idéer. Som Fergus ankom, trådte han et halvt skridt bagud og tav.

Der var ikke brug for flere stemmer, der blandede sig. Han nøjedes med at kaste et kort blik på Magnolia. "Ti stille Dearborn og forhold dig i ro," hvislede han dæmpet til hende. Noget, der lod sig gøre, fordi de stadig stod lige ved siden af hinanden.

[Hector Attwater]

Hector kom en anelse klodset op at stå og så rundt på flokken af magikere, inden hans blik landede på hans tidligere lærer der pludselig stod ved siden af ham. Han havde set op til ham engang, men lige nu var han mere fokuseret på at få sin tryllestav tilbage end at opføre sig respektabelt overfor Professor Froggenhall.

"Jeg går ikke før jeg får min stav tilbage" Mumlede han vredt og nikkede mod den anden mand, som stadig havde hans tryllestav i hånden. Derefter blev hans opmærksomhed fanget af den vrede cirkel af magikere, der virkede som om de var utilfredse med at hans angreb ikke havde fået nogle konsekvenser. Hector svarede ved at stirre vredt på dem, hvilket ikke gjorde det meget bedre. "Pas jer selv!" Sagde han frustreret og vendte derefter blikket mod Fergus.

[Fergus Froggenhall]

Fergus så hårdt på Hector og svarede ikke. Han havde ingen lyst til at tale med varulven og blikket flakkede kun i et øjeblik over til Terrance, før han nikkede så svagt, at det næsten ikke var til at se.

Til gengæld gled professorens egen tryllestav frem fra ærmet. Det ville betyde, at de stadig havde overtaget, selv hvis varulven fik sin tryllestav tilbage. Det i sig selv ville afskrække de fleste fra at forsøge noget dumt.

[Magnolia Dearborn]

Magnolia lod sig ikke gå på af professorens irettesættelse. Desuden var hun slet ikke i en tilstand hvor hun var i stand til at lade sig påvirke af sådan noget. I stedet lod hun bare de grønne øjne hvile forstående i hans, før hun vendte dem ud mod flokken igen, og videre hen mod Hector. Hun vidste ikke hvad hun skulle tænke om ham, men i takt med at det hele blev klarere for hende, gik det langsomt op for hende hvad der vist foregik, og så kunne hun ikke holde mund.

“Sammenstødet var lige så meget min skyld som hans”, sagde hun, ikke højt i et forsøg på at overtromle alle de andre stemmer, men højt nok til at begge hendes professorer der stod nær hende forhåbentlig ville høre det.

[Terrance Tweedy]

Terrance så skarpt på Magnolia. "Stille, Dearborn," kommanderede han denne gang skarpt, før han så over på Fergus og kneb øjnene let sammen. Med to tryllestave peget imod varulven, blev det ikke meget sikrere.

Han kastede staven, så den landede foran Hector og strammede grebet om sin egen mærkbart. Det kunne ende galt, hvis de ikke var vågne.

[Hector Attwater]

Hector samlede langsomt sin tryllestav op mens han holdt nøje øje med de to andre magikere. Han vidste han var i undertal og ville ikke kunne udkæmpe de to og heller ikke resten af cirklen af magikere, der tilsyneladende tørstede efter blod. Hans logik var dog bukket under for en gennemtrængende panik, der fik ham til at agere dumt og han løftede derfor sin arm for at transferere sig. Han blev dog af et angreb der lammede ham inden han nåede at finde ud af at det stadig ikke var muligt at bruge transferens til at fjerne sig fra skolens område. Endnu engang ramte han gulvet hårdt og forsøgte uden held at afværge faldet, da han ikke kunne røre en eneste muskel.

[Fergus Froggenhall]

Under andre omstændigheder havde Fergus muligvis ikke været så tilbøjelig til at give varulves stav tilbage. Offentligheden af hele foretagenet ændrede dog omstændighederne og det var i Fergus' interesse at skabe så lidt opmærksomhed som muligt. Der var allerede rigeligt og ingen grund til at give yderligere grund til drejede ansigter.

Varulvens pludselige spasme hjalp ikke på Fergus' intention og hans læber fortrak sig kortvarigt i en grimasse af svag foragt. Det var dog snart skjult igen og han virkede næsten professionel, som han nikkede sigende til Terrance og selv bøjede sig for at trække den kollapsede mand på benene. I virkeligheden havde han ikke tilnærmelsesvis lyst til at røre ved varulven, men hvis de gav sig til at flytte på ham med magi, ville det kun trække mere opmærksomhed til situationen. "Forestillingen er ovre," brummede han i retning af de mange, vrede ansigter og så igen på Terrance, afventende at han ville tage varulvens anden arm. Det var tydeligt, at Fergus forsøgte at holde så lidt som muligt på ham.

[Magnolia Dearborn]

Magnolia var ikke i stand til holde facaden lige godt som Fergus, men spærrede i stedet øjnene op, og så på i chok, idet Hector faldt til jorden, som en marionetdukke der fik klippet sine snore over. Hun så forfærdet rundt på det publikum der havde samlet sig, så skiftevis på begge sine professorer, og forstod ikke hvorfor de ikke gjorde noget.

Til sidst blev det for meget for hende, og hun trådte et skridt frem, netop i det hun mærkede et hårdt greb i sin arm. “Magnolia”, stemmen var lav, men bestemt, og hun vidste hvem den tilhørte, uden at behøve dreje hovedet for at møde sin fars blik. Først efter et par sekunder reagerede hun på hans ord og drejede rundt.

“Kan du ikke se .. hvad der foregår?”, sagde hun til ham, mens hun så hvordan hans læber blev spidset, tydeligt ikke glad for hendes tone. “Du har slået dit hoved. Jeg følger dig op til hospitalsfløjen.”, Han begyndte at trække i hende, men hun tøvede, hvilket fik ham til at fnyse. “Magnolia. Vælg dine kampe med omhu og kom. med. nu.”, Magnolia kæmpede stadig imod, men slap så en irriteret lyd, inden hun drejede helt rundt, og rev sig fri fra sin fars tag, inden hun rasede op mod hospitalsfløjen.

Forlader tråd

[Aldrian Coppernan]

Aldrian havde befundet sig et stykke væk fra optrinnet, da han begyndte at lægge mærke til den menneskemængde, som pludselig samlede sig og han gav sig til roligt at bevæge sig i den retning. Da han kom tættere på, hørte han de kommentarer, der blev udslynget og som identificerede episoden som én, der uden tvivl faldt under hans kappe. Han så hen over de mindre tilskuere, at Terrance smed en tryllestav hen til konfliktens hovedperson og hvis ikke Aldrian havde været så pertentlig, som han var, havde han råbt af manden, at han skulle beholde staven. Aldrian havde nemlig endelig fået blik på hovedpersonen og var ikke overrasket over, at det var Attwater, der var sagens omdrejningspunkt.

Selv havde han forlængst trukket sin tryllestav og rettede den i stedet ind imellem de omkringstående og gjorde klar til at bruge en lammer-besværgelse, da dyret tilsyneladende klarede det selv og gik i brædderne. Aldrian brød igennem den forreste række, netop som Fergus rørte ved dyret. "Godaften de herrer." Han smilede tyndt og overfladisk til både Terrance og Fergus og rettede derefter opmærksomheden imod varulven. Han bøjede sig let ned, samlede hans tryllestav op igen og stak den i lommen. "Hr. Attwater. Så mødes vi igen." Stemmen var kold og næsten klinisk blottet for følelser.