|
|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 3:49:19 GMT 1
Jeremy gik roligt langs gaderne og så ind af butiksvinduerne. Han tog en dyb indånding og lod den friske luft fylde sine lunger. Hvor var det bare dejligt at være hjemme igen. Hogwarts var lige så meget et hjem for ham, som Godricdalen, men han savnede nu alligevel altid de kendte steder, når han havde været væk en tid. Aftenen før havde han tilbragt sammen med familien. De havde spist en dejlig middag sammen og havde siddet og snakket til langt ud på natten. Denne dag ønskede han dog at tilbringe med resten af troldsmandssamfundet i dalen og derfor slentrede han nu af sted uden mål og med. Hans æjne blev fanget af en butik, som solgte quidditch-kort og han stod et kort øjeblik og nød synet af alle de fantastiske spillere, som susede rundt og vinkede til ham. |
|
|
|
Post by Catherina Philips on Dec 21, 2014 4:18:21 GMT 1
Catherina havde formået at undslippe sin storebrors kontrollerende hånd og havde sluppet fri fra den konstante overvågning. Det var i sig selv lidt af et mirakel, når han havde været så entusiastisk på det sidste. Nu slentrede hun rundt mellem Godricdalens butikker og så på vinduer, indtil hun fik øje på noget mere interessant.
"Jeremy, godt at se dig!" Hilste hun og vinkede inden hun gik hen mod ham. "Nyder du den første tid af ferien? Har du været ude og spille quidditch?" Spurgte hun og blottede sine tænder i et strålendr smil.
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 4:30:03 GMT 1
Jeremy havde ikke stået der ret længe, da hans opmærksomhed blev fanget af Catherina, som stod og vinkede til ham, mens hun afleverede en hilsen. Han rettede sig op og smilede imødekommende, da hun kom hen imod ham. "I lige måde." Han lænede sig let op af butiksruden bag sig og lod den ene fod hvile mod muren. "Det kan du tro. Det er dejligt at være hjemme igen, synes du ikke?"
Han rystede lidt på hovedet og mærkede et sug i maven, som lysten til at finde sin kost frem og spille greb ham. "Ikke endnu nej. Jeg er trods alt lige kommet hjem. Men der kan ikke gå ret længe." Han smilede et skævt smil og kløede sig let på kinden - en vane han havde tillagt sig på det sidste. "Hvad med dig? Har du en god ferie indtil nu?"
|
|
|
|
Post by Catherina Philips on Dec 21, 2014 21:29:46 GMT 1
Catherina så på den ældre løve med et nysgerrigt blik, mens hun trak sin hue lidt længere ned over sine ører.
"Jo virkelig" Sagde hun og smilede stort, inden hun stillede sig ved siden af ham og lænede sig mod butiksruden og mimede den ældre drengs kropssprog.
"Det har jeg da" Svarede hun og strøg en lok af sit hår bag øret. "Nej, du kan vel ikke gå stille særlig længe.. jeg mener.. uden at spille quidditch.." Hun udbrød et tøset fnis og bed sig i underlæben, mens hun smilede drillende til ham. "Det er helt underligt at se dig uden din kost"
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 21, 2014 21:45:43 GMT 1
Jeremy tænkte igen over, hvor køn Catherina var. Især hendes smil oplyste hele ansigtet og han smilede i ren reaktion herpå. Han rev sine øjne løs lidt og fulgte dalens beboere og gæster, som de gik igennem dagens gøremål. Han rejste sig lidt fra glasset og lænede i stedet den ene skulder imod glasset, så han havde front imod hende.
Han trak let på skuldrene. "Nej, det er ikke altid lige let." Han havde - når sandt skulle siges - temmeligt svært ved at sidde stille og lave ingenting. "Jeg har da også kosten med hjem. Måske har du lyst til at træne lidt med mig senere?" Den unge mand badede sig i hendes interesse og nød opmærksomheden.
|
|
|
|
Post by Catherina Philips on Dec 21, 2014 22:08:53 GMT 1
Catherinas smil forsvandt ikke et øjeblik fra hendes ansigt og blev endda en anelse større, da han vendte sig mod hende. En svag rødmen dukkede op på hendes kinder, mens hun så ham i øjnene og rettede unødvendigt på sin fletning. Hans spørgsmål fik dog hendes øjne til at skinne endnu mere og hun rettede sig forbløffet op.
"Ja, men jeg er jo ikke så god som du er.. men hvis du vil.. det kunne da være hyggeligt" Svarede hun, uden at kunne få sig selv til at fjerne blikket fra den ældre, flotte løve.
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 23, 2014 8:43:53 GMT 1
Jeremy nød hendes smil og hendes åbenlyse interesse. Han kunne godt lide at blive beundret, selvom han ikke indrømmede over for sig selv, at det var grunden til hans tilbud. Hun var både en sød og en sjov pige og han kunne godt lide hende. Som ven. Mere havde han ikke planer om for øjeblikket og han tænkte ikke så langt, at det måske kunne såre den anden, at han agerede, som han gjorde.
Han lænede sig konspiratorisk frem og sagde med en høj teaterhvisken, "Det er der ikke ret mange, der er," hvorefter han smilede stort og lo lidt for at understrege, at det var ment som en joke. "Du skulle bare vide, hvor ensformigt det er at forsøge at tage tromleren fra sig selv eller skyde på tomme mål." Han kløede sig lidt på kinden i skægstubbene, som han havde været heldig med at kunne gro frem. "Jeg vil bare være glad for hjælpen."
|
|
|
|
Post by Catherina Philips on Dec 23, 2014 18:20:41 GMT 1
Catherina havde kærlighed nok til alle og Jeremy var sandelig inkluderet i denne gruppe. Hun smilede lidt over hans ord og rødmede en anelse mens hun flygtigt så ned. "Og jeg ville være glad for at hjælpe" Sagde hun og snoede sin fletning rundt om pegefingeren. "Hvornår har du tid?" Spurgte hun og lagde hovedet lidt på skrå mens hun så ham i øjnene. Han var virkelig alt for pæn, tænkte hun for sig selv og sukkede indvendigt.
|
|
|
|
Post by Deleted on Dec 26, 2014 9:36:14 GMT 1
Jeremy rettede sig lidt op og bevægede sin ømme skulder lidt. Det var ikke jordens bedste stilling, han havde fået sig stillet i der. I stedet endte han med at stikke begge sine hænder i jakkelommerne, mens han talte videre. "Du er en sand ven." Han grinede konspiratorisk til hende og fortsatte, "Jeg skal med mine forældre på julebesøg de næste par dage, så måske engang efter weekenden?" Han ville sikkert komme til at træne for sig selv inden det, men han kunne ikke give hende et fast tidspunkt, hvor han vidste, at han skulle træne førend det.
|
|
|
|
Post by Catherina Philips on Dec 26, 2014 10:09:08 GMT 1
Catherina lyste op i et smil over hans ord og nikkede ivrigt. "Ja da" Svarede hun og rettede sig også en smule op. "Det lyder fint. Jeg må hellere finde min bror, han leder nok efter mig. Vi ses." Bemærkede hun og strakte sig for at give ham et kys på kinden og et kram, inden hun strøg forbi ham og forsvandt ind i en butik.
Lukket
|
|
