Første dag

[Oliver Morecambe Young]

Isabel Selene Swann

Det var kun én dag siden, at Oliver havde skrevet under på en splinterny kontrakt, der erklærede at han nu var Ballycastle Bats' nye søger. Det var i virkeligheden temmelig intimiderende. Der var en verden til forskel på at være reservespiller og rent faktisk være på det hold, der allerede nu trænede til den næste kamp. Især når resultatet i dén grad afhang af søgeren.

Han havde ikke været sikker på, at han var klar til at tage det ansvar det var, men som han sikkert landede på græsset efter den første træningsrunde, var det alligevel med et tilfreds og lettere overvældet smil. Han satte kursen mod bænken, der bar adskillige vanddunke og snuppede den ene af dem, netop som han fik øje på en mørkhåret, svagt velkendt kvinde nær tilskuerrækkerne.

[Isabel Selene Swann]

En stilling som lærling for Alt For Heksene var lige nøjagtig det som Isabel havde ventet på siden hun forlod Hogwarts med en middelmådig indsats og studerede videre i den kommunikative del af hvad universitetet kunne tilbyde hende. For nylig havde hun så sat sine ben for første gang på redaktionen hos Alt For Heksene og lige siden den dag havde hun holdt øjne og ører åbne efter hendes spidskompetence; gossip og interviews.

Det var det hun brændte så inderligt for, og faktisk anså sig selv som værende perfekt til. Derfor havde hun selvfølgelig fået at vide af nogle mandlige bekendte, at den famøse Brody Young Blance's lillebror skulle holde til på pladsen her i Hogsmeade. Quidditch-træning, naturligvis.
Isabels lange, mørke hår var glattet i dagens tilfælde. Hun havde haft en fridag, så der var rigeligt med tid til den slags. På fødderne sad der, som altid, er par høje, sorte stiletter og på den solbrune, slanke krop, en lige så sort kjole der var tætsiddende og gik ned til knæene, nylonstræmper og en lysegrå pelsjakke. Hun lignede ikke den typiske journalist, men alligevel påsatte hun et yndigt smil og tænde op for de store, brune øjne, da hun nærmere sig Oliver i selvsikre, klikkende skridt mod jorden. Et par blikke blev da kastet mod hende, men hun sendte bare folk et selvsikkert smil og så var den ligesom ude af verden.
,, Oliver Young, formoder jeg?", Isabel kneb let øjnene sammen og sørgede for fortsat at smile.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver hævede øjenbrynene svagt, da kvinden satte i hans retning og han kastede et lettere skeptisk blik mod skoene, der ikke ligefrem egnede sig til at vade ud på en græsplæne. Han tog en tår af vanddunken og lænede sig op ad sit kosteskaft, før han nikkede.

"Ja?" svarede han med et lettere skeptisk smil og nikkede ned mod hendes fødder. "Det der ser ikke særlig terrængående ud," kommenterede han tørt, men smilede alligevel antydningsvist og så afventende på hende.

[Isabel Selene Swann]

,, Perfekt!", hun lavede et lille, lydløst klap i de små hænder og inden hun overhovedet nåede at høre hans spørgsmål, løftede hun højre arm og afgav et knips. Lynhurtigt, føltes det som om, inden en blog pergament kom svævende som lynet og standsede op ved hende skulder. Pergaments-blokken havde endda et lille ansigt, der så mindre skræmt ud. Bange for at skuffe. Isabel knipsede atter igen og frem fløj en yderst køn, lang og kridt hvid fjerpen. Den så tilgengæld ikke spor bange ud, men gav sig hurtigt til at nedskrive dato og initialer.

,, Åh, du sagde..?", mumlede hun ud og så lidt mere indgående mod Oliver, inden hun så kom i tanke om det og slog blikket ned imod fødderne.
,, Hvad gør man ikke for mode?", ikke ligefrem et spørgsmål, som hun ønskede et svar på, men hun måtte dog lige træde lidt op på græsset igen, da hælene havde boret sig et stykke ned.
,, Så, Oliver, jeg ser at du er færdig med træningen. Er du frisk på et par spørgsmål? Jeg lover dig, at jeg ikke bider."

[Oliver Morecambe Young]

Oliver spærrede øjnene lidt op over alle de ting der pludselig skete og rankede sig ubevidst en anelse, uden dog helt at stoppe med at læne sig op ad kosteskaftet. Han var mere eller mindre den diametrale modsætning af kvinden foran sig, svedig og lettere vindblæst efter adskillige timer i luften.

Han fugtede læberne en enkelt gang og betragtede hende med hævede øjenbryn, som hun plaprede en ordstrøm af sig. Et muntert fnys undslap ham. "Ro på," svarede han afslappet og løftede hagen en anelse, som han så lettere undersøgende på hende. "Du har hverken fortalt mig, hvem du skriver for eller hvad du hedder," pointerede han med et afslappet smil.

[Isabel Selene Swann]

Hun havde jo fuldkommen glemt, at hun ikke havde præsenteret sig selv. Hun var trods alt ret ny til det her, og var netop 'blevet sluppet fri', for selv at interviewe de kendte ansigter. Førhen havde hun været sammen men an af de fastansatte skribenter, men nu var hun altså på egen fod.

,, Undskyld.", skyndte hun sig at sige med en overraskende selvstændighed og modenhed i stemmen, trods at hun lige var velvidende om, at den fejl ikke var alt for god i hendes erhverv.
,, Jeg hedder Isabel Swann.", startede hun ud i et mindre afklaret suk, over hendes egen fejl, der nu skulle rettes op på. Hun rakte ham uden tøven sin hånd og tippede hovedet en anelse.
,, Jeg skriver for Alt for heksene, og vi er altid interesserede i at følge med hvad der sker af fantastiske ting i de kendtes liv.", hun sagde det med pragt og stolthed i stemme, hvorefter hun skævede lidt over sine skuldre og lænede sig lidt frem i et bredt smil, samme hånden op ved siden af munden, som for at gøre klar til en hvisken.
,, Især i de mandlige kendtes liv. ", hviskede hun, men det var naturligvis halvt en spøg. Deres målgruppe var jo heksene, og dermed var mændene en svaghed. Hun, Isabel selv, foretrak at interviewe mænd. Dog lagde hun stor vægt på, at dem hun ønskede at interviewe ikke følte sig pressede, og tøvede derfor ikke med at skyde lidt sjov og spas af. Bum.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver smilede svagt og rettede sig lidt op for at tage imod hendes håndtryk. Han fnøs muntert og rynkede en anelse på øjenbrynene. "Jeg er ikke ligefrem sikker på, at man kan omtale mig som kendt," bemærkede han med et drenget smil og kløede sig lidt i nakken. "Så skal du vist have fat i nogle af de andre, der har spillet på holdet lidt mere end en dag."

Han så overvejende på hende, sukkede så resignerende og sendte hende et smil. "Men jeg vil gerne svare på nogle spørgsmål alligevel," gav han hende, med en svag følelse af, at det ikke ligefrem var noget hun havde gjort mange gange.

[Isabel Selene Swann]

Isabel trak blot lidt i den ene mundvig ved hans fnis. De var ikke decideret ondsindede, kunne hun høre, men alligevel var der noget ved dem. De mindede hende sjovt nok om hans bror. Den Brody, som hun jo godt kendte. Tja, næsten bedre hans krop end hans faktiske personlighed.

,, Ork, jo. Du er da kendt. Vi kan i hvert fald godt blive enig om at du er en upcoming stjerne.", Isabel skævede over skulderen, bare for at holde øje med at fjerpennen fik alt med. Det gjorde den sjovt nok. Så havde hun altså opdraget den godt nok.
,, Det lyder godt. Kan vi sidde her, eller vil du med hen og få noget varmt at drikke?", foreslog hun og afgav tegn til fjeren på at den kunne holde en kortvarig pause.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver var ikke overbevist. Til gengæld følte han sig en anelse akavet ved hele konceptet, uden noget brændende behov for a skulle stå i rampelyset. Han ville i virkeligheden helst bare spille Quidditch og så undgå alt det andet.

Han skævede over mod sine nye holdkammerater, der nu også landede på plænen én efter én. "Vi skal lige afslutte træningen," svarede han roligt, velvidende om at han ikke bare sådan kunne smutte. Han havde ikke tænkt sig at begynde at spille diva på sin første dage og bede de andre om at vente på at han var færdig. "Men du kan møde mig på De Tre Koste om en times tid over et krus ingefærøl?" tilbød han og sendte hende et drenget smil.

[Isabel Selene Swann]

Holdkammeraterne der landede mod plænen fangede kort Isabels blik. Det var jo en del, og well, nogle af dem kunne være interessante emner at interviewe. Ikke fordi at Isabel havde i sinde at kaste sig over nogle nu og her, men det var nu altid godt at være på forkant.

Hendes blik gled tilbage på Oliver ved hans ord, og hun nikkede selvfølgelig forstående tilbage til ham.
,, Naturligvis. God træning.", hun afgav et friskt, lille blink til ham og læberne dannede igen et yndigt smil, hvorefter hun skænkede quidditch-spillerne bag hende et sidste blik og drejede om på de høje hæle. Kursen hed nu De Tre Koste.

[Oliver Morecambe Young]

En lille time senere havde Oliver efterladt træningsroberne og været i bad. Han havde endda nået at drikke en hurtig øl med nogle af sine nye holdkammerater og var i godt humør, da han trak tasken lidt længere op over skulderen og skubbede døren ind til De Tre Koste op.

Han gik op til baren, bestilte en kop kaffe og så sig så søgende rundt, indtil han fandt Isabel med blikket. Han tog imod trækruset med et nik, smed et par mønter og dumpede inden længe ned ved sladderbladsskribentens bord. Oliver lænede sig afslappet tilbage. "Frøken Swann," hilste han og så opfordrende på hende.

[Isabel Selene Swann]

Da Isabel var nået hen på De Tre Koste, var hun langt fra alene. Af en eller anden grund, så var her altså rigeligt med hekse og troldmænd. Hun havde altid følt sig så godt tilpas her, mest pga. At der var væsentlig mere larm og aktivitet end derhjemme. Noelle med hendes bog og forældrene der altid var på arbejde.

Skoene klikkede mod trægulvet og søgte hen imod baren, hvor hun skænkede den flinke, ældre mand er skævt smil.
,, Mr. Poppins, godt at se dem. Lad mig få det sædvanlige og to ingefærøl.", ved hendes hilsen bankede hun blidt to gange mod trædbaren, som om at hun havde travlt. Mr. Poppins så ud til at forstå en ordre, men tog det på ingen måde som hunds. 34 sekunder efter stod de tre glas på en bakke og hun blev vist til et bord.

,, Young! sååå hvordan gik din første træning?", smilede hun stort ud da hun efter ca. 30 minutters tid fik selskab af dagens hovedperson igen.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver tøvede ikke meget med at puste på sin kaffe, der indledende var mere tiltalende end de søde ingefærøl. Overgange var godt. Han tog en forsigtig tår og rettede sig så op og lænede sig en smule frem med armene hvilende mod bordet.

Han smilede skævet og trak lidt på skuldrende. "Ballycastle Bats har nogle dygtige spillere og det er en fornøjelse, at få lov til at være med på holdet. Jeg vil sige, at vi er kommet godt fra start og forhåbentlig når vi at blive helt klar, før den næste kamp."

[Isabel Selene Swann]

Heldigvis havde Mr. Young også fået købt sig en kop kaffe, så de ikke kun skulle sidde og slukke tørsten i ingefærsøl. Isabel tog det dog bogstaveligtalt, da han sagde at de skulle mødes over sådan én. De stod dog begge stadig uberørte midt på bordet, og blokken havde Isabel fået tæmmet til sig og lagt ned mod træbordets overflade.

,, Så du satser altså på, at du kommer til at gøre stor karriere inden for Quidditch?", hun så så kort ned i sin kaffekop, tog en tår efter ordene og knipsede efter fjerpennen. Nu måtte den overtage. Hun skulle jo nødig på krampe i den lille, fine hånd.

[Oliver Morecambe Young]

Varmen fra kaffen spredte sig hurtigt til resten af kropppen og Oliver sukkede veltilpas, lidt mere afslappet efter det varme bad og den lune drik. Vintertræning var hårdt. Han trommede en enkelt, overvejende gang med fingerspidserne på bordet, før han trak lidt på skuldrene.

"Jeg elsker at spille Quidditch," svarede han ganske ydmygt og smilede skævt. "Hvis jeg kan få lov til at blive ved med at gøre det mange år endnu, så kan jeg dårligt bede om mere." For Oliver var spillet det vigtige. I virkeligheden ville han helst slippe for opmærksomheden der fulgte med, men velvidende om at det ikke ville komme til at ske, kunne han lige så godt få det bedste ud af det - som nu.