Magisk aften

[Terrance Tweedy]

Agnes Tweedy

Terrance genlevede det øjeblik, da Agnes' fingre gled ind imellem hans og dørene gik op. Han havde, som kollegieoverhoved, været en af de første til at følge rektor og ministeren ind i salen sammen med sin kønne, unge ledsagerske. Inden dansen var overstået, var han temmelig sikker på at hele slottet var klar over navnene på samtlige professorers ledsagere, men han havde absolut den bedst klædte og mest elegante.

Efter dansen gik han for at hente drikkevarer og blev holdt op af en tidligere kollega fra ministeriet i en tid. Han undslap dog og gav sig til at lede efter Agnes, som han fandt stjålet af en jævnaldrende veninde i farvestrålende hekseskrud, som dog undskyldte sig med et lidt for vidende smil, da hun så Terrance nærme sig. Han stoppede med en pokal i hver hånd og så svagt tøvende ud et øjeblik, før han rakte den ene frem imod Agnes. "Her. Punch?"

[Agnes Tweedy]

Ved den ene af storsalens vægge, stod en ung kvinde klædt i en sort fløjlskjole dekoreret med tusindvis af små, lilla perler, der strålede magisk i skæret fra de svævende juletræer. Agnes havde stadig den ekstatiske følelse fra dansen i kroppen og hun kunne dårligt lade være med at smile, som hun udvekslede et par ord med en veninde.

Dennes undskyldning fik heksen til at se sig over skulderen, før hun øjeblikket efter vendte sig mod Terrance med et indbydende smil. "Tak," svarede hun og tog imod den ene pokal og tog en diskret tår af den behagelige, søde drik. Hun rettede sig en anelse op og lod blikket glide flygtigt ud over rummet. "Det er et imponerende fremmøde."

[Terrance Tweedy]

Terrance så ganske kort efter veninden, før hans blik var tilbage på Agnes og et smil tog plads på hans læber. Han drak en lille tår af sin punch, fugtede læberne tilfredst og nikkede en anelse som svar på hendes konstatering.

"Det er godt vi fik udvidet storsalen. Ellers ville det godt nok være trangt. Men Georgiana havde forudset, at der ville være mange. Det er jo årets største fest." Han tog en kort indånding. "... Men mon ikke også folk er her fordi de er nervøse?"

[Agnes Tweedy]

Agnes fugtede læberne en enkelt gang, som hun sænkede pokalen en anelse og så op på Terrance. Hun rynkede svagt på brynene over hans ord og smilet svandt en anelse ind.

"Nervøse?" gentog hun spørgende og kastede endnu et blik rundt, for at se nærmere på gæsterne og ikke bare helheden i sig selv.

[Terrance Tweedy]

Terrances blik flakkede lidt og han tog en hurtig tår af pokalen, før han smilede svagt og prøvende. "Det er bare en fornemmelse," endte han med at sige, lettere opgivende. "Det føles som om, at der er noget i gære. Du er ikke involveret, vel?"

En bekymret rynke voksede frem på hans pande og han kastede et undersøgende blik rundt. Præcis hvad det var, der fik hårene til at rejse sig i hans nakke, var han ikke fuldstændig sikker på.

[Agnes Tweedy]

Så snart Terrance havde påpeget det, kunne Agnes ikke undgå at bide mærke i det. Hans spørgmål fik hende til at rynke alvorligt på øjenbrynene i stor kontrast til det varme, afslappede smil der havde domineret hendes ansigt for et øjeblik siden. "Jeg har ikke hørt om noget," svarede hun direkte.

Hun så rundt igen og rystede så lidt på hovedet. "Men du har ret. Stemningen er trykket. Jeg havde bare ikke opdaget det over... Alt det andet," svarede hun med et lidt halvhjertet smil.

[Terrance Tweedy]

Terrances skuldre sank lidt og han smilede en anelse beklagende. "Det var ikke meningen, at jeg ville ødelægge din aften," mumlede han dæmpet. "Men hvis der sker noget vil jeg gerne have, at du finder mit kontor på femte sal. Vil du det?"

Hans blik flakkede kort, før han tog en tår af pokalen, rettede ryggen lidt og så ganske normal ud. Det at tiltrække sig opmærksomhed var ikke kvikt og han smilede derfor, som om han ikke var dybt alvorlig.

[Agnes Tweedy]

Agnes rystede afværgende på hovedet, så de enkelte, løse krøller dansede svagt. Blikket var stadig alvorligt og hun så i nogle lange øjeblikke undersøgende ind i Terrances, lyse øjne. "Selvfølgelig," forsikrede hun ham lavmælt med et svagt bekymret blik. Hun formåede ikke at se helt så afslappet ud som den ældre troldmand.

"Tror du at nogen ville gøre noget på så offentligt et sted?" spurgte hun lavmælt, med en svagt ubehagelig fornemmelse i mellemgulve. De tanker hun havde haft for et øjeblik siden om dans og punch var forsvundet som dug for solen og i stedet ubehagelige påmindelser om Hogwarts' blodige historie og den snak de havde haft om oprør og censur.

[Terrance Tweedy]

Terrance nikkede let og smilet blev en anelse mere ægte, før han hævede et øjenbryn og slog lidt ud med den ene hånd. "Jeg ved det ikke. Her er en hel bunke ministerieansatte, som ville tage sig af meget af det, hvis noget skulle opstå. Og os, staben, selvfølgelig. Lad os lade være med at bekymre os." Han løftede sit krus en anelse.

"En skål," sagde han dæmpet. "For godt selskab og endnu en kjole, der burde være kriminaliseret, Agnes."

[Agnes Tweedy]

Agnes nikkede, omend bekymringen ikke forsvandt fuldkommen. Det blev dog hjulpet ganske godt på vej af Terrances næste ord og hun rankede sig ubevidst den mindste smule, som tænderne igen kom til syne i et langt mere oprigtigt smil.

"Skål," svarede hun simpelt og tog en diskret tår af sin punch. Da hun sænkede pokalen igen var det med et underfundigt smil. "Og jeg vælger at tage det som et kompliment," tilføjede hun og glattede stoffet over den ene hofte en anelse. Kjolen ville være passende med de lange ærmer og det lange skørt, hvis det ikke havde været for den temmelig dybe udskæring. Hun løftede hagen en anelse og sendte ham et skælmsk smil. "Du ser også godt ud, Terrance."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede lige så underfundigt som Agnes og kløede sig en anelse på sin nybarberede kind, imens han betragtede hende. Et let nik fulgte hendes antagelse og han begik den fejl, at komme til at lade blikket glide kort ned over hende, før han hastigt løftede det til de mørke øjne igen med et næsten beklagende smil.

Tankerne om den trykkede stemning var absolut ikke væk, men han kom ikke længere af at tænke over det. Hellere flirte med sin ledsager.

"Tak." Han tog endnu en tår af pokalen og så lidt ud over rummet igen. "Det er lige før jeg ville driste mig til, selvfølgelig temmelig manérløst, at opfordre dig til uanset hvad at finde mit kontor i aften. Lige før." Han rømmede sig lidt med en tydelig sitren i den ene mundvig og så stjålent på Agnes ud af øjenkrogen.

[Agnes Tweedy]

Agnes hævede øjenbrynene lidt over Terrances ord og måtte presse læberne sammen om et insisterende smil. "Terrance Tweedy," udbrød hun lavmælt, med tydelig påtaget forargelse i stemmen. "Og her var jeg blevet forledt til at tro, at du var en rigtig gentleman," svarede hun drillende, uden tilnærmelsesvis at virke skuffet.

Hun spidsede læberne lidt og modstod fristelsen til at række ud for at rette på hans krave, der sad nøjagtig som den skulle. Det var bare så god en undskyldning for fysisk kontakt. I stedet foldede hun begge hænders fingre om pokalen. "Men så igen. Lige før. Måske er du stadig en gentleman. Eller også har jeg ikke gjort mit arbejde godt nok." Hun smilede skælmsk.

[Terrance Tweedy]

Terrance rømmede sig lidt med et smil, der var temmelig svært at dæmme ned for, men som han alligevel formåede at holde nogenlunde sobert. Han så ind i Agnes' øjne med et muntert spillende blik og måtte tage en enkelt, dyb indånding over hendes sidste bemærkning.

"Det var vist lidt af en tilsnigelse," indrømmede han dæmpet. "Der er ikke meget gentleman over mig længere. Men jeg ville alligevel ikke byde dig, at skulle liste ud herfra uden skiftetøj i morgen tidlig..." Han smilede beklagende. "Hvis du fandt mit kontor, ville jeg dog have morderligt svært ved ikke at måtte opholde dig temmelig længe."

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede afslappet, omend med en anelse uro i kroppen over det efterhånden overvældende behov for bare at vise en eller anden form for affektion. Manglen på det var uvant, men hun holdt sig i skindet med den påmindelse at det var hans arbejdsplads og at det (forhåbentlig) blot ville blive endnu bedre når (hvis) det skete.

"Måske kan du få lov til at vise mig dit kontor senere på aftenen," bemærkede hun roligt, uden nogen umiddelbare intentioner om at ende netop i den situation, hvor hun skulle liste afslørende ud den efterfølgende dag. Det havde hun dog for meget stolthed til. "Men først skal jeg i hvert fald have mindst et par glas mere af det her og, hvis jeg kan slippe afsted med det, endnu en dans." Hun spidsede læberne og løftede pokalen en anelse, med en sidste tilføjelse før hun tog en tår. "Se? Tålmodighed. Tid. Jeg lytter."

[Terrance Tweedy]

Terrance smilede krøllet for sig selv og nikkede let. En munter lyd forlod ham over hendes tilføjelse og han sendte hende et kort sekund et næsten udmattet blik. "Jeg ender med at være den utålmodige," mumlede han, lettere underholdt over situationen. "Men jeg opfordrede bestemt heller ikke til at forlade festen nu. Nogen af os skal jo arbejde i aften."

Han hævede et øjenbryn. "Desuden kan du få alle de danse du vil - indenfor en realistisk tidsramme."