Enestående aften

[Hector Attwater]

Magdalene Abbey
19. december 2109

Hector stod foran indgangshallen til Hogwarts og betragtede den dør han var gået ind og ud af så mange gange da han var yngre. Det havde været en begivenhedsrig tid siden sidste fuldmåne, men Maggies nye forhold var intet i forhold til hvad der ellers var sket. På en eller anden måde havde rygtet spredt sig om hans såkaldte monster tendenser. Han havde tøvet med at tage afsted da Maggie havde fortalt ham om Brody, han havde ment at hun skulle følges med ham, men nu var det noget helt andet der fik ham til at tøve. Han følte sig som en sten der skabte ringe i vandet, hvorend han gik opstod der problemer.

"Er du sikker på det er en god ide?" Sagde han og skævede nervøst til hende. "Jeg kan stadig gå hjem" Han smilede lidt til hende og løftede spørgende sine øjenbryn. Han ville helst ikke være i vejen og han følte sig kun som en klods om benet i øjeblikket. Han kunne ikke forestille sig quidditchspilleren var tilfreds med dette arrangement og hvis Maggie ville være sammen med ham, ville han ikke ødelægge noget.

[Magdalene Abbey]

Maggie var ikke blind, for de rygter der havde spredt sig om ringe i vandet. Hectors hemmelighed var ikke just nogen hemmelighed mere og Maggie vidste udmærket, hvad det betød. Det magiske samfund ville udstøde ham, hvis de kunne slippe afsted med det. Det eneste hun kunne gøre, var at sørge for at hun ikke gjorde det samme.

Af samme grund gav hun Hectors arm et fast klem. "Og efterlade mig stående alene?" svarede hun med et mildt, svagt drillende blik, der dog tydeligvis ikke havde tænkt sig at lade sig overtale. "Ikke tale om. Du har lovet mig en dans, og jeg har tænkt mig at holde dig op på det."

[Hector Attwater]

Hector smilede halvhjertet til hende og tog hende under armen. "Fint. Så siger vi det." Bemærkede han og opgav at tale hende fra det, han vidste når den yngre kvinde var fast besluttet på noget og dette var et af de øjeblikke. Derfor begyndte han at gå op af trapperne mod den store dør og tog en dyb vejrtrækning, inden han skubbede døren åben og holdt den for Maggie så hun kunne komme ind.

Umiddelbart var der ingen reaktion på deres entré, men da han førte hende videre ind i lokalet, blev der ubehageligt stille et kort øjeblik. Han bed kæberne sammen mens han forsøgte at ignorere de diskrete blikke der blev sendt deres vej. Han fortrød at han var gået med hende herind, det var nemlig ikke kun ham der fik onde blikke og nu var Maggie trukket endnu mere ind i det, end han nogensinde havde ønsket.

[Magdalene Abbey]

Maggie var ikke blind for den forandring der skete omkring dem. Der var tydeligvis flere der genkendte Hector og man behøvede ikke være noget geni, for at kunne regne ud, hvorfor flere sendte mørke blikke eller trådte en anelse til siden.

I stedet for at lade sig kue af det, rankede Maggie bare ryggen en anelse og strammede grebet om Hectors arm, før hun så op på ham og smilede varmt. "Hvad siger du til, at vi finder noget at drikke?"

[Hector Attwater]

Hector ville nok ikke have kunnet gå igennem indgangshallen uden Maggies faste greb i hans arm. Hun var en evig støtte for ham også når han var i komplikationer som dette. Han overvejede flygtigt hvad han ville gøre uden hende, samtidig var han stadig opmærksom på den klods han følte sig som.

"Lad os gøre det" Svarede han og så på hende et smil, der ikke nåede hans øjne. Hvis aftenen udviklede sig forkert og han blev nødt til at forsvinde i en fart, ville han i det mindste have et godt minde at tage afsted med. "De har nok lavet en eller anden vanvittig sød punch" Bemærkede han med et trækning i mundvigen.

[Magdalene Abbey]

Maggie havde et fast greb i Hectors arm, som hun sendte ham et bredt smil og trak ham med sig i retning af en af de mange fontæner, uden at tage sig de mange blikke eller den lavmælte hvisken, der syntes at kunne anes omkring dem.

"Det ville ikke være nyt," kommenterede hun muntert, kastende et enkelt, diskret blik rundt, uden at finde det hun søgte. I stedet slap hun vennen og rakte ud efter to pokaler og rakte ham den ene. "Glædelig jul, Hector."

[Brody Blance]

Brody var ikke tilfreds med situationen. Han var en landskendt Quidditchspiller, men den kvinde han havde inviteret til juleballet, var optaget af en ven. Hvem præcis denne ven var, havde han ikke forstået og han var egentlig også ligeglad.

Da Maggie dukkede op med en eller anden på armen, hørte han dog en hvisken om varulv. Han betragtede manden med sammenklemte øjne, før han endelig løsrev sig og gik frem imod dem, uden at tage sig af, at han var et væsentligt mere kendt syn end en eller anden ulvemand.

"Magpie," udbrød han, uden at se på manden ved siden af hende. "Glædelig jul."

[Hector Attwater]

Hectors blik fangede Brody på vej hen til dem, eller rettere Maggie, da han så godt som ignorerede Hectors tilstedeværelse. Den yngre mand betragtede de to en anelse forvirret, mens han overvejede om han kunne komme med en eller anden dum undskyldning for at få lov til at gå. Han kunne dog ikke komme på en og gav sig i stedet til at undre sig over hvorfor Brody opfattede ham som en trussel, han var jo ingen verdensberømt qudditchspiller og tilmed varulv. Ikke ligefrem kæreste materiale. Han vendte til sidst blikket væk fra de to turtelduer og fik øjenkontakt med en ældre troldmand, der sendte ham et ondskabsfuldt blik, hvilket medførte at Hector løftede sin hånd og vinkede smilende til ham.

[Magdalene Abbey]

Maggie så undrende på Hector, da han ikke svarede hende og drejede hovedet for at følge hans blikretning. Synet af Brody på vej i deres retning fik det til at gibbe lidt i Maggie og hun kunne ikke lade være med at smile en anelse mere, som hun trådte et halvt skridt til siden. Smilet falmede dog snart en anelse og hun modstod fristelsen til at himle med øjnene.

I stedet rettede sig hun sig en anelse. "Glædelig jul, Brody," svarede hun med et varmt blik i de mørke øjne, før hun så op på Hector og blidt tog ved hans arm igen. "Hector, Brody. Brody, Hector," introducerede hun, ignorerende blankt, at de to mænd ikke selv havde gjort noget forsøg. I stedet så hun forventningsfuldt fra den ene til den anden.

[Brody Blance]

Brody spændte svagt i kæben, som han flyttede blikket fra Maggie til hendes slidt-udseende, lettere lurvede ledsager. "Hector," hilste han tørt, inden han så tilbage på den langt mere tiltalende kvinde ved hans side.

"Ses vi senere?" Smilet fandt langsomt frem til hans læber igen. "Jeg har noget jeg vil vise dig."

[Hector Attwater]

Hector var godt igang med at lægge an til en hilsen, men så vendte Brody blikket mod Maggie og han kløede sig i nakken med hånden der ikke havde haft noget formål alligevel. Han smilede derefter akavet, hvorefter han drejede om på hælen og mumlede noget om et badeværelse, inden han forsvandt blandt gæsterne og gik i retningen mod døren igen.

[Magdalene Abbey]

Maggie behøvede ikke at sukke, for at gøre det tydeligt, at det var det hun havde lyst til. I stedet sendte hun Brody en blanding af et blik der var bedende og strengt, men nåede ikke at svare, før Hector i stedet stak af. "Hector!" Hun havde ikke tænkt sig at hindre ham i at gå på badeværelset, men hun havde en klar fornemmelse af, at det ikke var grunden til at han gik. "Husk at du har lovet mig en dans," kaldte hun efter ham med et svagt undskyldende blik, før hun så op på Brody igen.

Han fik nogenlunde det samme. "Han har det ikke nemt," mumlede hun svagt, med en lettere håbløs forhåbning om at det ville få Brody til at slappe en anelse mere af. Hun smilede prøvende. "Hvad ville du vise mig?"

[Brody Blance]

Brody skulede ganske kort efter Hector uden at vide, at det var det han gjorde. Han blev svagt opmærksom på det, da han mødte Maggies blik og selv hævede en hånd for at klø sig i nakken. "Nåh. Ja." Et smil trak forsigtigt op i hans mundvige og han skævede sig lidt over skulderen.

"Det er ikke herinde. Vi skal ud på en lille gåtur." Han rettede nærmest pertentligt på håret, før han tilbød hende sin arm med et spørgende blik.

[Magdalene Abbey]

Maggie så en anelse ubeslutsomt efter Hector, men resignerede så da han forsvandt. Smilet formildedes en anelse, omend hun rynkede lidt på øjenbrynene over Brodys ord. "Okay," svarede hun tøvende og rakte frem for at tage imod hans arm.

Det kunne ikke være mere end ti minutter siden at hun var ankommet til festen og nu var hun tilsyneladende allerede på vej væk fra den igen. En eller anden del af hende ønskede måske i større grad at Brody havde spurgt hende om hun ville ville danse eller sagt at hun så køn ud, men det var ikke noget hun nogensinde kunne finde på at sætte ord på. I stedet så hun bare spørgende på ham, bevidst om de ansigter der blev drejet i deres retning, da hun tog hans arm. "Hvad skal vi?"

[Brody Blance]

Brody så skælmsk ned på Magggie og ignorerede blikkene, som han førte hende ud af storsalen. "Vi skal på en lille opdagelsesrejse i fortiden," mumlede han drillende til hende, inden de gik ud af selve salen og befandt sig i indgangshallen.

"Kom, smukke. Vi skal skynde os, hvis ikke vi skal ende med at blive taget udenfor efter sengetid."

Han smilede skævt og drenget, som han trak hende med op af trapperne og op og op og op.