Fornøjelser

[Ewan Froggenhall]

Kenna F. Kinnaird
19. december 2014

Selskaber som disse var ikke helt Ewans kop te og derfor stod han nu og tænkte på sit arbejde i stedet for rent faktisk at nyde festen. Han overvejede om han kunne lure små rygter ud af folk i aften. Det ville være fabelagtigt. Han var i humør til at finde en interessant historie. Gerne en der kunne forarge, men samtidig underholde læserne, en mørk hemmelighed, som ingen havde set komme. Desværre var han ikke favorit personen at fortælle disse ting til, mest fordi alle vidste hvem han arbejdede for.  Det ville være nemmere hvis ingen vidste hvad han lavede, tænkte han med en svag trækning i mundvigen. Han løftede derefter kedsommeligt sine øjenbryn og tømte bægeret han stod med og satte det på et bord i nærheden. Det ville blive en lang aften.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna havde spottet sin yngste onkel efter en kort tur på det nærmeste toilet, som var en del længere væk end hun huskede det. Hun lyste op i et smil og gik over gulvet i sine skinnende, røde læderstøvler, der klikkede let på deres vej over stengulvet. "Ewan," udbrød hun et kort stykke fra ham, før hun sendte ham et drillende blik og rakte sin hånd frem.

"Du ved, at du ikke slipper for at danse med din yndlingsniece," informerede hun ham uden fortrydelse, som hun standsede op. "Kom så."

[Ewan Froggenhall]

Ewan så sig om med et smil, da han hørte sin nieces stemme, men hendes gestus fik det flygtigt til at forsvinde igen. Han så tøvende på hende og himlede så med øjnene, hvorefter han sukkede dybt og nikkede.
"Så lad gå da..." Bemærkede han og tog hendes hånd, hvorefter han førte hende ud på gulvet mens de andre par samlede sig igen. Han bukkede inden dansen startede og placerede derefter en hånd på hendes talje og en på hendes hånd. "Tilfreds nu?" Spurgte han og løftede sine øjenbryn.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna havde visse udfordringer med at lade sin onkel føre og ikke selv tage styringen. Hun førte sig dog rankt, som hun trådte med ham ud på gulvet og standsede indtil musikken begyndte igen. Et tilfredst smil trak dog op på hendes læber og hun placerede sin ene hånd på hans skulder.

"Der skal jo ikke så meget til, ved du," svarede hun drillende, som hun tog det første skridt, uden at vente på at han gav signal.

[Ewan Froggenhall]

Det overraskede ham ikke at Kenna tog skridtet før ham, han havde for længst opgivet at lære hende at det var meningen han skulle føre. Alligevel forsøgte han akavet at føre hende, selvom det var utrolig svært når hun var så fastbesluttet på at gøre alting selv.

"Virkelig? Det har jeg aldrig bemærket" Han rynkede overvejende sine øjenbryn opad og trak derefter diskret på skuldrene. "Hvad har du så af nyheder at fortælle mig? Du ved jeg elsker at høre om alle dine små auror hemmeligheder" Han forsøgte at smile uskyldigt, men det virkede ret påtaget.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna faldt ind og smilede opgivende af sin onkel over hans evige spørgsmål. "Man skulle tro du var bedstefar nogen gange," kommenterede hun - og mente selvfølgelig sinbedstefar. "Du spørger altid om det samme og svaret er altid det samme, lilleonkel."

Hun kneb ham let på skulderen og svingede rundt med en munter lyd. "Hvorfor er du her, hvis det er så kedeligt?"

[Ewan Froggenhall]

Ewan blottede sine tænder i et lydløst smil og nikkede. "Og jeg bliver nødt til at forsøge hver gang" Bemærkede han og løftede sine øjenbryn i et sigende blik. Han dansede ikke specielt godt, men dog godt nok til ikke at ligne en klodsmajor.

"Fordi jeg skal.. og så kedeligt er det heller ikke.. Hvis jeg finder et par kønne øjne der gider tale med mig" Han smilede flygtigt og rynkede sine øjenbryn. "Men jeg skræmmer alle væk, ved du nok"

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna så nysgerrigt på sin onkel, før hun himlede lidt med øjnene af ham. "Hvis du stoppede med at surmule altid, er jeg sikker på, at du ville tiltrække flere mennesker og have det meget sjovere," konstaterede hun, lettere belærende, før hun lyste op i et smil.

"Og ellers kan du jo altid byde far op til dans. Han var god med sin ledsager, ikke? Ved du hvem hun er?"

[Ewan Froggenhall]

Ewans ansigt fortrak i en påtaget fornærmet mine, mens han skubbede hagen lidt frem. "Mig? Surmule? Aldrig" Kommenterede han inden han lod hende tage ordet igen og smilede lidt over hendes ord.

"Lucy. Ja hende kender jeg godt. Jeg har generet hende et par gange på Mungos, jeg kan godt forstå at min bror er betaget af hende." Sagde han ærligt og så hende i øjnene. "Hvad med dig? Ingen heltemodig auror i dit liv?"

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna fnøs og snurrede rundt, før hun grinende vendte tilbage og hendes frie hånd genfandt onklens. Hun betragtede ham med et sigende blik. "Er du nu blevet ansat af Alt for heksene, Ewan?"

Hendes muntre smil forsvandt ikke engang et øjeblik, som hun knejsede lidt med nakken og fortsatte i dansen. "Jeg fulgtes da med Olly fra afdelingen," konstaterede hun spøgefuldt med en mine, der tydeligt afslørede, at han ikke var et bud på en heltemodig auror i hendes liv.

[Ewan Froggenhall]

Ewan grinede over hendes spøg og rystede på hovedet. "Så hellere fare vild i Den Forbudte Skov" Bemærkede han flygtigt med et skævt smil.
"Imponerende" Svarede han tørt og stoppede derefter op mens musikken sluttede og bukkede for sin niece.
"Tak for dansen lille Kenna" Han så på den lidt højere kvinde med et drillende blik inden han tilbød hende sin arm, for at lede hende væk fra dansegulvet igen.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna fnøs muntert og tog Ewans arm. "Tak for dansen, lille onkel," svarede hun drillende, før hun fulgtes med ham væk fra dansegulvet. Han slap dog ikke så let for hende. Før hun lod ham stikke af havde hun pludret nok om oppyntningen til at få enhver til at overse, at hun følte sig en smule på vagt.

Det hjalp ikke, at hun flere gange synes, at nogen så lidt for længe på hende eller at en mørkklædt kvinde nær stødte ind i hende og skyndte sig videre uden at sige undskyld.

Tråd afsluttet