En storslået aften i vente

[Miles Heeney]

Sjældent gik Miles så mange længder for en pige. Især for en femtenårig, naiv grævling. Alligevel kunne Miles Heeney nu ses stående ved foden af indgangshallen med en buket blomster. Det mørke, halvkrøllede hår var strøget tilbage med lidt pomade, og i mangel af penge til nye festrober havde han fået tilsendt sit sorte jakkesæt hjemmefra og havde puttet en let, sort kappe udenover. Han så temmelig galant ud, syntes han selv.
En anelse utålmodigt kiggede han på sit ur og derefter atter op ad trappen. Indgangshallen var allerede fyldt til bristepunktet af mennesker, unge som gamle, og det vrimlede med smukke piger. Hvilket blot øgede en let irritation ved at være bundet til én. Men det var hans eget valg. Udkommet af aftenen havde bare at være godt.

[Catherina Philips]

Catherina havde det som askepot denne aften og var trådt i en lang lyserød kjole, med fortryllede glimtende blomster der omgav hendes skuldre. Hun havde brugt meget tid på denne lille detalje og var meget stolt af sit udførelige udseende. Hun håbede Miles ville finde hende smuk, hun havde i hvert fald både en flot kjole på og havde sat sit hår op i en høj knold, med løse, krøllede totter der dansede på hendes kraveben. Kjolen havde hun tigget sine forældre om penge til, men den var dog langt fra lavet af det dyreste materiale.  Alligevel var hun usikker på om hun nu gik an, hun ville så gerne imponere ham.

Da hun nåede indgangshallen og fik øje på Miles for enden af trappen blottede hun tænderne i et strålende smil, mens hendes hjerte dansede træskodans i hendes bryst. "Godaften" Sagde hun og strakte sig en anelse for at kysse hans kind, hvorefter hun rødmede en anelse og smilede genert til ham. 

[Miles Heeney]

Miles pillede utålmodigt ved sine lange ærmer og kiggede rundt da nogen pludselig fangede hans opmærksomhed så han nærmest knækkede nakken af led: en ung pige kom glidende ned ad indgangshallens trapper i en fortryllende smuk kjole, der gav et vidunderligt kig til nogle ellers sparsomme former. Ansigtet var yndigt iført en sparsom makeup som fremhævede et par markante kindben, rosa læber og hendes store øjne. Catherina Phillips var pludselig blevet fem år ældre og fem gange mere attraktiv end normalt.
Miles kunne slet ikke holde fingrene fra hende, da hun endelig nærmede sig: han var dybt betaget af dette nye udseende og ville ikke blot spise det med øjnene men sætte tænderne i hver en centimeter.
'For satan, du ser godt ud, Cathy', mumlede han, og da Cathy strakte sig for at kysse ham, vendte han hurtigt ansigtet og fangede hendes læber i stedet - et langt, begærligt kys. Hænderne greb hende om livet og kunne næsten nå hele vejen rundt - for hurtigt at runde bagdelen i en drillesyg bevægelse. Gallant bød han hende armen og smilede skævt. 'Min dronning, er du klar til en vidunderlig aften?' 

[Catherina Philips]

Cathy så undersøgende på Miles da han fik øje på hende og løftede sine bryn i et spørgende blik, da det næsten så ud som om han ikke kunne genkende hende et øjeblik. Hun lænede sig alligevel usikkert frem mod ham for at plante et kys på hans kind, men blev i stedet overrasket af hans læber. Den overvældende handling fik hende til at rødme og hun nåede knapt nok at gengælde kysset af ren forbløffelse. Alligevel smilede hun for sig selv, hun måtte have gjort noget rigtig, siden hun blev mødt på denne måde.

Hendes kinder var stadig røde da han trak sig væk og hendes hjerte bankede hurtigt og sprang næsten et slag over da hans hånd strejfede hendes bagdel. Dette fik blot hendes kinder til at brænde endnu mere.
"Jeg har glædet mig som et lille barn.. og tak for blomsterne.. det er sødt af dig" Sagde hun og smilede for sig selv, mens hun lagde en hånd på hans arm og tog imod buketten med den anden. Hun så oprigtig ud til at være rørt over det hele, hendes øjne var tilmed en anelse blanke.

Lukket