Party Hard

[Miles Heeney]

Storsalen så i sandhed prægtig ud med sin dalende sne, sølvfontæner og svævende juletræer. Alting var overdådigt, men nogle timer ind i festen var begejstringen faldet betydeligt for Miles' vedkommende. Der var enormt mange, ukendte mennesker, især smukke kvinder, som Miles havde lyst til at flirte med, men han var bundet til den lille madame, Cathy. Ikke af moralsk pligt, men af sit løfte til sig selv om at færdiggøre spillet. Nu havde han givet så meget at det var for sent at bakke ud. Selvom det var svært når kjolerne var stramme og nedringede.
Miles rettede på sit slips og gik hen mod en sølvfontæne. Cathy var på toilettet, så han havde et lykkeligt øjeblik for sig selv. Han dykkede et par sølvpokaler ned i væsken og tog en ordentlig slurk mens han stirrede rundt.

[Casimir Ó Catháin]

Casimir var ikke koncentreret om festen. Samfundet var råddent indefra og juleballet var kun lak på facaden. Han deltog udelukkende for at lytte til de voksne menneskers samtaler og forsøge at få fat i flere nyheder end Profettidende kunne byde på - hvilket i forvejen ikke var særlig meget.

Han var ikke klædt som de andre i fine festrober. I stedet var han klædt i sit sædvanlige, spraglede tøj og stod og betragtede festdeltagerne som en udefrakommende. Det var også nøjagtig det han efterhånden følte sig som. Selve udefrakommende skulle dog bruge noget at drikke og han nærmede sig fontænen, hvor også glas med vand fra at finde. Blikket mødte Miles Heeneys og han løftede et enkelt øjenbryn, ganske uimponeret.

[Miles Heeney]

Miles drak begærligt af pokalen imens han betragtede en meget køn bagdel hvirvle rundt i fortryllende dans - da en kendt krøltop pludselig skærmede synet. Med et ligeså uimponeret blik Casimir sendte, lod Miles sit glide ned af ham. 'Wow.. Du', sagde Miles og pegede på ham med sin finger og øjenbrynet hævet, 'ser fantastisk ud. Virkelig. Har du selv syet det?'
Af en eller anden grund var den jævnaldrene grævling umulig at komme under huden på, og det var ret frustrerende. Men på et eller andet tidspunkt skulle Miles nok finde hans svage punkt. Også selvom det ikke var lykkedes efter syv år. Men hey, det var jo det, han var bedst til. 

[Casimir Ó Catháin]

Casimir betragtede den jævnaldrende Slytherin skeptisk og trak lidt på smilebåndet, før han gav sig til at hælde et glas med vand op fra en kande. Han trådte et skridt tilbage og mødte Miles Heeneys blik med komplet sindsro.

"Har du nogensinde selv skabt noget, Heeney? Med dine egne hænder?" Han lænede sig tilbage på sine hæle og tog en tår af glasset.

[Miles Heeney]

'Jeg har skabt vidundere med mine hænder. Især den højre', drævede Miles slesk og løftede pokalen som skål da Casimir havde hældt op.
'Men svar mig nu: har du? Eller er det din mor?' Miles hævede øjenbrynet og slog så hånden op for munden med en dramatisk undskyldende grimasse. 'Åh, er hun retarderet? Ej, undskyld, nu forstår jeg'. Det var et kritisk punkt når Miles sigtede efter noget så lavt som mor-jokes, men han kedede sig og var utålmodig efter, at der skulle ske noget. Hvad som helst.

[Casimir Ó Catháin]

Casimir betragtede Miles roligt og drak af sit glas, uden at tage sig af skålen. Han smilede mildt for sig selv over den andens absurdteater af verbale angreb og falbalader og endte med at se nærmest medlidende på ham. Lidt som man betragter en hund, der jager sin egen hale.

"Det er dejligt at høre, at du har et sundt forhold til din egen krop," svarede han afslappet. "Min mor plejer ellers at sige, at katolikker har et helt forkvaklet syn på seksualitet og onani."

[Miles Heeney]

Miles havde altid svært ved at finde rundt i Casimirs kommentarer: han kunne aldrig afgøre om det var en sofistikerede måde at give flabede tilbagesvar, eller om han simpelthen bare sagde nogle mærkelige, malplacerede ting. Han valgte at tolke det som sidstnævnte, for førstnævnte ville gøre ham dum, eftersom han sjældent forstod dem - eller i hvert fald tolkede dem på sin egen måde, og gled upåvirket over den egentlig betydning.
Hvis det var en fornærmelse mod Miles' religion, tog han det ikke personligt. I stedet gik han hen til Casimir, lagde armen om hans skuldre og sagde, 'Det er okay, retarderede mennesker siger mange mærkelige ting'. Han vendte blikket ud mod den dansende folkemængde og nikkede mod ryggen af en kvinde, der blev svunget forbi dem. 'Hvor er din date? Jeg er lidt nysgerrig efter hvem du har bragt!'

[Casimir Ó Catháin]

Casimir smilede blot og lagde sin egen arm omkring Miles, som om de rigtig stod og havde et tæt øjeblik. "Lige nu virker det som om du er jaloux," konstaterede han roligt, som han drejede hovedet og så på den jævnaldrende dreng.

"Men selvom jeg godt ved, at det kan være forvirrende at være sytten år gammel og have lyster, der peger til højre og venstre, så vil jeg befri dig for kvalerne: Jeg er ikke rigtig interesseret. Men ellers tak."