Hemmelige møder

[Catherina Philips]

Miles Heeney

29. november 2109

Catherina var sluppet væk fra sin storebror, da en eller anden trejde års elev havde fået hele lokalet i De Tre Koste til at fyldes med sort røg. Hun var vældig klar over at Adam ikke ville synes om hendes beslutning om at mødes med Miles, men det var hendes liv og hun havde tænkt sig at gøre som Casimir havde foreslået og danne sin egen mening om den ældre dreng. Desuden var hun en romantiker og tanken om at mødes hemmeligt med en dreng man kunne lide appelerede alt for meget til hendes eventyrslystne fantasi. Kærlighed på trods af modstand, ja det kunne ikke blive tættere på dramaet i de bøger hun læste. Dette tænkte hun på mens hun stod og ventede, hun havde trukket sin kappe tæt om sig selv, da det var koldt og hun rystede en del. Hun havde ikke turde gå nogle steder i tilfælde af hun ville støde på Adam, så hun havde måtte vente på at det tidspunkt kom, hvor Miles ville dukke op. Derfor stod hun bag bygningen til De Tre Koste og ventede spændt på sin forbudte kærlighed.

[Miles Heeney]

Miles havde stukket hænderne godt ned i lommerne som værn mod novemberkulden, der havde sat sig i grunden omkring Hogwarts. Det var også med en del modvilje, at Miles havde bevæget sig mod Hogsmeade, trods det faktum, at det var ham, der havde sendt en besked til Cathy og bedt hende komme. Irritationen over deres forrige møde sad stadig i ham, og han ville ikke lade den lille, tåbelige pige slippe afsted alt for let.
Alligevel måtte han indrømme, at hun så bedårende ud som hun stod dér og emmede af ungdom og livsglæde, med kinder der glødede af spænding og kulde.
Uden sit sædvanlige skæve smil trådte Miles hen mod Cathy. Stemmen var autoritær og en anelse kold da han, uden nogen hilsen, sagde, 'Cathy, hvorfor er du kommet idag? Ser du, sidst fik jeg det indtryk at jeg havde tvunget dig, men her står du, ganske frivilligt!' Han så stumt ned på hende, hvilket ikke var svært, eftersom han var en del højere. 

[Catherina Philips]

Catherina blev en smule skræmt af Miles' kolde blik og måtte tage sig godt sammen for ikke at stikke af. I stedet sukkede hun dybt og så undskyldende på ham.
"Det er jeg ked af.. jeg mente det ikke. Adam bliver bare så vred hvis jeg ikke gør som han siger. Men jeg er træt af det, han kan ikke bestemme over mig hele mit liv." Hun rynkede frustreret sine øjenbryn. "Kan du tilgive mig?" Spurgte hun og mødte hans blik med et bedende udtryk i sine øjne og et stort smil på sine læber. Hun plejede at kunne smile sig ud af de fleste problemer, så dette var hendes instinktive taktik i denne situation.

[Miles Heeney]

Miles rynkede brynene og betragtede afmålt Cathy. Noget ved hendes smil fik Miles til at tro, at hun var vant til at sno sig uden om undskyldninger med sin uskyldige attitude. Det fik en irritation til at sitre i hænderne. 'Du bliver nødt til at stå op for dig selv', bemærkede Miles, uopmærksom på det faktum, at han med sin manipulation virkede på præcis samme måde som Adam. Der var dog noget ved Cathy, som ikke virkede så uskyldsren som han havde troet i første omgang. De var katten efter musen, og det var tid til at vise, hvem der legede med hvem.
Der gled en mørk skygge over Miles blik da han trådte helt hen mod Cathy og greb hendes hænder. 'Sig det, Cathy. Sig, at du vil mærke mine læber mod dine, og jeg sværger, jeg kysser dig, som du aldrig er blevet kysset før! Det er tid til at blive voksen'. 

[Catherina Philips]

Catherina smed hovedløst sig selv ud i den uforudsigelige situation og besluttede sig for at leve sit liv. Hun så ned på hans hænder og trak øjeblikket lidt ud, men så vendte hun blikket op og blottede sine tænder i et genert smil.
"Så kys mig hvis du virkelig så gerne vil, for det er derfor jeg er kommet Miles. Jeg vil gerne være voksen" Sagde hun og gav hans hænder et klem, inden hun mødte hans øjne med et afventende udtryk i sit blik.

[Miles Heeney]

Cathys ord ramte plet og fik Miles til resolut at stille sig tæt ind til hende og kysse hende: det var ikke et forsigtigt og tålmodigt kys, men råt og voldsomt, som blev alt det begær, han ikke kunne holde tilbage fra den lille madame, samt irritationen og fryden ved at 'vinde' over Adam, kanaliseret ud gennem kysset. Hænderne slangede sig rundt om livet på hende og fik med et fast greb om hofterne tvunget hende baglæns op ad muren. Bare så hun for en sikkerheds skyld ikke kunne smutte.
Først efter lang tid lod han hende komme op og få luft, og han åndede tungt kun få centimeter foran hendes ansigt. For fanden hvor havde han lyst til at smide hende over skulderen og marchere et sted hen, hvor de kunne være i fred.

[Catherina Philips]

Catherina spjættede en smule over det voldsomme kys, men hun skubbede ham ikke væk, selvom det måske var lidt for meget for hende. Hun forsøgte dog at gøre sit bedste for at gengælde det, men hendes erfaring gjorde at hun famlede lidt i blinde og kunne slet ikke præstere samme begær som hans. Da han skubbede hende tilbage mod muren blev hun en anelse forskrækket, men det var en flygtig følelse der forsvandt hurtigt. Hun hev efter vejret da han slap hende til sidst og så ham i øjnene med et indbydende smil på sine læber. Hvis han ikke havde holdt fast på hende havde hun nok gået sin vej, bare for at pirre ham endnu mere, tænkte hun for sig selv og bed ned i sin underlæbe med et drillende blik i sine øjne.
"Har du fået nok nu?" Spurgte hun og løftede spørgende sine øjenbryn.

[Miles Heeney]

Miles så tavst på hende mens han samlede sig. Det tog noget tid, eftersom han var ganske klar, til at lade tingene gå et skridt videre. Det gik op for ham, at hun ikke var videre rystet over seancen, men nærmere tilfreds over den måde, tingene havde udviklet sig på. Nej, hun var muligvis ikke forelsket i ham, men hun var ikke ligeså umoden som han havde troet, og måske ville hun snart være klar til at tingene et skridt videre.
Alligevel kneb Miles øjnene en smule sammen, og i stedet for at svare strammede han grebet om hende og kyssede hende hårdt igen. Bare lige for at vise, at han ikke kunne få nok.
Da han endelig trak sig tilbage igen, voksede et stort, drenget smil frem på læberne. 'For satan, du er ikke til at stå for, Cathy'.

[Catherina Philips]

Catherina havde også formået at overraske sig selv, hun vidste slet ikke hun havde dette blandt sine sider i sin personlighed, men hun havde alle intentioner om at udforske det. Hun smilede en anelse da han kyssede hende igen og lagde hånden på hans nakke, mens hun gengældte det.
"Du er da ikke besvimet endnu" Bemærkede hun og smilede drillende til ham. "Havde du planlagt vi skulle stå herude i kulden hele dagen, for på trods af dine hede kys fryser jeg som en kanin uden pels på" Hun løftede øjenbrynene og så spørgende på ham, med et uskyldigt blik i sine øjne.

[Miles Heeney]

Miles kunne ikke gennemskue hvor denne  nye side af Cathy pludselig kom fra. Men den fik ham til at ryste på hovedet med et skævt smil. Han var ikke sikker på, om han fandt det interessant og tiltrækkende eller savnede hendes uskyldige facade. Medmindre det selvfølgelig havde været spil hele vejen igennem.
'Nix, lad os gå ind og varme os, frøken', sagde han og fjernede blikket fra hende. Han lagde armen om hendes skulder og førte hende med et fast tag ind i varmen på kroen, ligeglad med hvem der øjnede dette umage par, og hvad de hviskede om det. 

//Lukket