|
Post by Geneva Greengate on Nov 23, 2014 16:24:33 GMT 1
Geneva sad ved et bord ved et af de duggede vinduer tæt på kaminen og varmede sig på en kop varm kakao med ildwhiskey. Hun havde stadig sin sorte kjole på, men hatten hang over ryglænet på stolen, hun var ikke særlig glad for at gå med hat, men ville gerne virke så integreret som muligt i det magiske samfund - specielt overfor Højmagiratet. Nu kunne hun så tage velfortjent fri, efter at have udført resten af dagens opgaver og vendte blikket mod gaden udenfor, mens hun betragtede de mennesker der gik forbi. Hun håbede at hun ville være i stand til at få dette lovforslag kørt igennem på en god måde, hvis det blev en fejltagelse, ville det være hendes ansvar og hun ville hun blive 'sendt til kentaur kontoret'. Ikke bogstaveligt talt selvfølgelig, men hun ville helst ikke komme tilbage til afdelingen for magisk transport, eller det der var værre. Hun var kommet så langt af en grund, hun elskede at have indflydelse.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 23, 2014 20:49:12 GMT 1
Dagens undervisning var overstået og lyden af tunge støvler lød udenfor indgangen til De Tre Koste. Fergus Froggenhall skubbede døren op med den ene underarm. Den svingede tungt i bag ham og han strøg fingrene igennem det gråsprængte hår og kløede sig under hagen, som han lænede sig ind over bardisken og bestilte en ildwhiskey.
Han drak muligvis mere end han burde, men aldrig før arbejdsdagen var slut. Han tog imod glasset med et anerkendende nik og lod blikket glide rundt i kroen, som den første tår brændte hele vejen ned gennem hans hals. Ofte tog han blot plads på en af de høje barstole, men nu skubbede han sig fri af den med vakt interesse og satte kursen mod en genkendelig skikkelse, der var særlig interessant denne dag. Han stoppede ved siden af hende og nikkede mod den tomme plads ved siden af hende. "Optaget?"
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 23, 2014 22:01:58 GMT 1
Geneva havde spottet den ret bemærkelsesværdige troldmand da han kom gående ind af døren. Han var ikke svær at genkende, med sit karakteristiske skæg og ansigt. Hun smilede diskret og håbede at han ville ændre sin kurs og sætte sig hos hende og da det viste sig at være tilfældet, mødte hun hans blik og blottede sine tænder i et smil. "Nej, sæt dig endelig ned Froggenhall, dit selskab er altid berigende" Bemærkede hun og drak en tår af sin varme kakao. Hun ville have spurgt ham hvordan det gik på Hogwarts, men hun ville lade ham komme til orde først, da hun regnede med han havde hørt om det der var sket i ministeriet i dag.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 23, 2014 22:07:37 GMT 1
Fergus knejsede lidt med nakken som eneste tak og satte sig tungt i stolen. Glasset endte på bordet og han drejede det en enkelt gang med fingerspidserne, som var det eneste der ikke var dækket af et par fingerløse læderhandsker. Han hvilede albuen på den sidste, tomme stol ved bordet og så vurderende på den yngre heks nogle øjeblikke, før han smilede antydningsvist.
"Jeg er nysgerrig efter at høre, hvordan vi klarede den i dag," begyndte han direkte. Der var intet nyt andre steder endnu. "Gode nyheder?"
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 23, 2014 22:23:39 GMT 1
Geneva slikkede overvejende sin overlæbe over hans spørgsmål og gengældte hans smil. Hun så ganske beskeden ud, men det var blot spil for galleriet. "Det gik glimrende. Loven er vedtaget. Og det betyder at jeg skal igang med en hel del arbejde.. " Hun lænede sig frem mod ham over armlænet og løftede sine øjenbryn med et tilfreds smil. "Så ja, gode nyheder. Jeg havde håbet på at fejre det med nogen - og hvem træder ind af døren? Det er perfekt timing" Bemærkede hun og løftede sit glas for at skåle med ham.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 23, 2014 23:32:42 GMT 1
Fergus' øjenbryn gled en anelse op, før en munter, hæs latter undslap ham. "Godt arbejde, Frøken Greengate," anerkendte han og greb ud efter sit eget glas.
Han hævede det og lod det klinke let mod den mere end ti år yngre kvindes glas, før han vippede sit eget og drak. Han tømte ikke glasset, men stillede det dog halvtomt tilbage på bordet. "Det er en barsk metode, men de fleste skal nok få øjnene op for, at det er den bedste løsning."
Han undlod belejligt at tænke på, hvordan han ville have reageret, hvis nogen havde forsøgt at tage Kenna fra ham. Sandsynligvis sendt adskillige afsted til Skt. Mungos.
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 24, 2014 16:06:09 GMT 1
Geneva kunne ikke se det barske i metoden, men hun havde heller aldrig fået børn, hun mente dog at de kommende magikere ville være taknemmelige når de engang blev voksne. Hun ville have været vred hvis hendes forældre ikke havde givet hende lov, hun kunne slet ikke overskue hvor anderledes hendes liv havde været hvis hun ikke var kommet på Hogwarts.
"Hvordan går det på Hogwarts? Er du glad for de nye elever der blev sorteret til Slytherin kollegiet?" Spurgte hun og så interesseret på ham. Slytherin havde været hendes hus ligesom hans og hun elskede at høre om de nye ambitiøse slanger. Hun var dog ikke i tvivl om at Fergus nok skulle gøre sit bedste for at de unge elever.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 24, 2014 16:19:43 GMT 1
Fergus lænede sig tilbage i stolen og åndede tungt ud over spørgsmålet. "Aye, det er en lovende flok," svarede han og kradsede sig lidt i arret på den ene kind, før han strøg fingrene over skægget.
"De små er ofte nemmere end de ældre. Der er noget under opsejling blandt de ældre, jeg kan mærke det." Han rystede let på hovedet med et fjernt blik. Der ville altid være dem, der var mere voksne end hvad godt var, men stadig havde ungdommens irrationalitet.
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 24, 2014 16:47:10 GMT 1
Geneva kneb øjnene lidt sammen med et undersøgende blik og bed tænksomt ned i sin underlæbe. "Noget under opsejling?" Spurgte hun en smule lavmælt og lænede sig en anelse mere hen over armlænet. Et smil sitrede i hendes mundvig imens hun betragtede ham og forsatte: "Opfører de sig ikke ordentligt?" Hun løftede øjenbrynene og så drillende på ham, mens hun strøg en lok af sit sorte hår om bag øret. Hun overvejede om det var ved at være på tide at besøge skolen igen for at se hvordan det gik, hun var dog ikke sikker på at hun ville blive modtaget godt, ikke efter den nye lov var gået igennem og alle havde set et billede af hende i profettidende.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 25, 2014 9:12:39 GMT 1
En hæs latter gled ud mellem Fergus' læber og han hævede øjenbrynene en anelse, som han drejede hovedet mod Geneva uden at løfte det fra ryggen af stolen. "Det ville være første gang, tøs," svarede han sigende. Han havde i hvert fald selv haft en anelse problemer med autoriteter, da han var yngre. Ikke at det var blevet så meget bedre.
Han kradsede sig lidt i skægget, før han rakte frem og drejede glasset rundt på bordet. "Selvom elevpolitik er blevet forbudt, har børnene har ikke færre meninger end de havde dengang jeg gik i skole."
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 25, 2014 16:26:46 GMT 1
Geneva smilede muntert og strøg sit lettere krøllede hår om bag skuldrene. Hun mindedes de gange hende, Terry og Lucy havde brudt reglerne. Det havde jo været ganske uskyldigt, blot narrestreger og ikke noget der egentlig gik ud over andre. Hun var lidt mere tilgivende overfor de unge magikere end hun var for dem der var blevet myndige. "Og du mener altså de har tænkt sig at handle på disse meninger?" Hun så undersøgende på ham, uden at være helt sikker på hvad hun skulle mene om dette. "Men kan det ikke få dem bortvist i sidste ende?" Spurgte hun og kneb øjnene spekulativt sammen.
|
|
|
Post by Fergus Froggenhall on Nov 25, 2014 21:44:05 GMT 1
Fergus flyttede lidt på kæben i en overvejende grimasse og så muligvis mere uinteresseret ud end han egentlig var. Han løftede det ene ben og hvilede anklen mod knæet og skævede mod Geneva ud under halvt lukkede øjenlåg. Uden at løfte hovedet.
"Måske," svarede han til sidst og trak på skuldrene. "Det er umuligt at forudsige, hvad der kommer til at ske. Det har vi oplevet ved flere lejligheder," svarede han en anelse mørkt og greb denne gang helt fat i glasset for at tage en tør. Den velkendte brænden var behagelig.
|
|
|
Post by Geneva Greengate on Nov 26, 2014 20:31:20 GMT 1
Geneva løb tør for kække bemærkninger da Fergus nævnte fortidens begivenheder og hun automatisk tænkte på den massakre der var sket kort inden hun startede på Hogwarts. Ja, det var umuligt at forudsige. Hun faldt hen i sine egne tanker og lænede sig tilbage mod ryglænet i sofastolen, mens hun betragtede kaminen og overvejede hvad fremtiden mon ville bringe. Hun håbede at det var godt.
Lukket
|
|