Et beroliget sind

[Lucy Loddington]

Til Geneva Greengate

Det var en blæsende fredag, og mange magikere måtte holde fat i deres spidse hat for at undgå, at et vindpust greb den. Blandt dem var Lucy Loddington. Hun bar en kongeblå hat med tilhørende robe, der glimtede af små, gule stjerner og af og til små stjerneskud - som sædvanlig svær at overse. Med rosa, vindblæste kinder trådte hun ind på Madam Nuttetrus Tesalon, hvor temperaturen var langt mere behagelig. Med et smil bevægede hun sig længere ind i rummet for at finde et ledigt bord, og kort efter satte hun sig ved et tomandsbord med udsigt ud til den travle hovedgade. Det lyshårede heks nåede akkurat at hænge den spidste hat på stolen, før en husalf iklædt kjole trippede hen til hende. "Velkommen til Madam Nuttetruts Tesalon. Hvad kunne heksen ønske sig?" Lucy smilede venligt og så ned på den lille skikkelse. "Hvor ser du dog fin ud. En kop myntete ville være herligt," svarede hun i et roligt stemmeleje og kluklo af alfen, der havde fået røde kinder af at blive komplimenteret. Med et hurtigt, genert nik forsvandt alfen, og Lucy nåede akkurat at se, hvordan de små hænder strøg over kjolen, og hun lænede sig smågrinende tilbage i stolen. Med blikket fikseret på mylderet udenfor vinduet ventede hun.

[Geneva Greengate]

Geneva havde haft et langt møde på Ministeriet der var trukket ud og derfor var hun nu sent på den. Iklædt mørkegrønne rober og sorte støvletter skyndte hun sig hen over hovedgaden og hen til Madam Nuttetruts. Det var ikke mange hun mødtes med her, men Lucy vat undtagelsen der bekræftede reglen. Tesalonen opfordrede til ærlighed og intimitet og det var ikke Genevas fortrukne omgangstone. Tanken om en hyggelig samtale med veninden fik dog alligevel et smil frem på hendes læber.

"Undskyld forsinkelsen. Mødet trak ud. Var næsten ved at sende en note til dig." Bemærkede hun og gav smilende den lyshårede kvinde to kindkys. Derefter satte hun sig ned, bestilte en kop te og så så på Lucy.
"Hvordan går det?" Spurgte hun med et mindre smil og et undersøgende blik.

[Lucy Loddington]

Lucy løftede koppen op til læberne og tog en forsigtig tår af teen, da en velkendt skikkelse fangede hendes opmærksomhed. Hun viftede et par gange med hånden, da Geneva undskyldte sig, slugte teen og gengældte heksens kindkys. "Det er i orden," sagde hun med et smil og fulgte veninden med blikket, da denne satte sig ned. Lucy krydsede armene og lænede sig lidt frem med albuerne på bordfladen. "Åh," sukkede hun og smilet fik en træt skygge. "Det går, som det nu går. De sidste par uger på hospitalet har været skøre - der var denne unge pige, der havde puttet ufortyndet bobutube-pus i ansigtet! Stakkel. I stedet for at kurere sin akne må hun nu rende rundt med et rødbrændt ansigt i i hvert fald to uger." Lucy fnyste et sympatisk grin og rystede let på hovedet. "I dag er min første fridag i tre uger." Der havde så sandelig været travlt på Skt. Mungos, men det var heller ikke fordi, den lyshårede heks undede sig mange pauser fra sit arbejde - selv i dag havde hun tøvet, men der er også grænser for, hvor meget magikere kan klare.

Lucy vippede lidt med hovedet som for at sige, at det ikke var så slemt igen. "Hvad med dig, kære Geneva? Det er lang tid siden," tilføjede hun med smilet genfundet og strakte sin hånd ind over bordet for at give den andens arm et blidt klem.

[Geneva Greengate]

Geneva lyttede til venindens ord med løftede øjenbryn. Hendes hverdag var en del mere dramatisk, hun redede folks liv og deres forfængelighed, hvis Geneva havde haft mere behov for at gøre godt i verden havde hun måske valgt den vej, men hun havde aldrig været interesseret i at hjælpe andre mennesker.

”Det lyder skrækkeligt, for en ung pige..” Bemærkede hun og smilede så medfølende hun kunne præstere.

Hun så en smule utilpas ud over den intime kontakt, men lagde hurtigt ansigtet i venlige folder igen. Lucy havde et helt andet forhold til kropskontakt end hun selv havde.

”Fint fint, vi arbejder som altid på højtryk i Ministeriet, men jeg elsker det og jeg er stadig glad for mit arbejde. Det er utrolig berigende at være med til at forme de unge magikere.” Sagde hun, mens en kande med te og en kop blev sat foran hende.
Hun skænkede ikke husalfen et blik, men tog i stedet fat om kanden og begyndte at hælde op til sig selv. 

[Lucy Loddington]

Som så mange gange før lagde Lucy ikke mærke til Genevas utilpashed over hendes berøring. Den lyshårede heks havde aldrig været god til at opfatte sådan nogle ting - hun gjorde blot, hvad der (oftest) føltes passende.
Da den anden talte, lyttede Lucy opmærksomt. Hun tog en tår af den varme te og nikkede. "Ja, det kan jeg forestille mig," sagde hun efter at have slugt og formede et smil på læberne. "At være med til at sikre deres fremtid må give en speciel følelse," tilføjede hun og så kort efter husalfen, før de isblå øjne landede på Geneva igen.

[Geneva Greengate]

"Ja det er det bestemt også, jeg har masser af ideer til at hjælpe de mugglerfødte der ikke får lov til at lære magi af deres forældre. Det er vigtigt at de bliver taget hånd om, de små pus" Sagde hun med et lille smil på læben og så næsten sympatisk ud.
"Men det er selvfølgelig lang fra det samme som at hjælpe folk som du gør." Tilføjede hun og tog en tår af sin te.
"Hvad med ham du var begyndt at se? Er han stadig i dit liv?" Hun sendte hende et sigende blik og løftede sine øjenbryn med et smil.

[Lucy Loddington]

Lucy smilede. Hvis hun behandlede forbrændte teenagers hver dag, ville hun have viftet kommentaren væk, men det var ikke tilfældet. Som overhealer havde heksen haft alvorlige tilfælde - hun ville aldrig glemme første gang, en patient mistede livet.
Genevas kommentar rev Lucy ud af sine tanker. Hun så et øjeblik på den mørkehårede med et forbløffet ansigtsudtryk, så fandt det varme smil sig frem på læberne igen. Hun rystede på hovedet og tog endnu en tår af tekoppen. "Det var aldrig intentionen at udvikle vores forhold," sagde hun og gestikulerede med den ene hånd. Den lyshårede heks havde altid meget at sige, men lige indenfor dette emne blev hun tavs. Det at få en partner havde aldrig slået hende, og det var derfor ikke noget, hun tog sig tid til at tænke over.

[Geneva Greengate]

Geneva smilede lidt over Lucys bemærkning og trak på skuldrene. "Man behøver vel heller ikke udvikle det for at forsætte det" Hun så på hende med et glimt i øjnene. Derefter drak hun en tår af sin te og sukkede.
"Det er sørme en god te." Bemærkede hun og tog endnu en tår, mens hun lænede sig tilbage og betragtede de andre gæster i salonen et øjeblik. Hun var løbet tør for emner at bringe op, så hun var for en gangs skyld tavs, mens hun drak sin te.

[Lucy Loddington]

Lucy sagde ikke noget til Genevas kommentar, vendte blikket mod sin tekop og nikkede. "Jeg kommer også ofte her, når jeg bliver for træt af min egen middelmådige te," grinede hun og tog også selv en tår, mens stilheden sneg sin ind mellem de to hekse.
Lucy var ikke typen, der fandt situationer akavede, da hun oftest ikke var klar over det. Lige nu var hun så fordybet i sine tanker, at hun ikke bemærkede den voksende stilhed ved bordet. "Hvad mener du med det?" spurgte hun pludselig og så op fra bordet, som hun nærmest paralyseret havde stirret ned i, mens tankerne havde arbejdet bag hendes pande. Det var et spørgsmål til Genevas første bemærkning, hvilket den lyshårede heks glemte at påpege - en normalitet. Lucys sans for situationen havde aldrig været god, og hun sagde altid, hvad der lige faldt hende ind - nogle gange var det umærkeligt, andre gange ikke.

[Geneva Greengate]

Geneva smilede lidt over Lucys spørgsmål, hun var kær, den ældre dame. Nogle gange havde Geneva det som om hun var den ældste af de to, sådan havde det ikke været da de var yngre. Der havde hun set op til Lucy som var hun en gud, men nu var det anderledes, Geneva så stadig op til hende, men det var på grund af hendes menneskelighed.
"Åh du ved.. Ligemeget.. " Hun viftede lidt med hånden og drak en tår af sin te. Det var uforståeligt at hendes veninde aldrig havde fundet en mand at tilbringe sit liv med, den blide smukke kvinde måtte være enhvers drøm.

[Lucy Loddington]

Lucy tyggede tænkende på sin underlæbe, mens hun betragtede den mørkhårede kvinde. Teen foran hende var begyndt at blive kold, men det lagde hun ikke mærke til. "Ser du mænd uden at se et fremtidigt forhold med dem?" spurgte hun ganske skødesløst og med et interesseret ansigtsudtryk. Lucys viden indenfor dette emne var nærmest lig nul, men det var hun ikke sky over. Faktisk var heksen ikke klar over, hvad en 38-årig kvinde almindeligvis vidste om dette, og hun interessede sig hellere for mange andre ting end troldmænd i sit liv.

[Geneva Greengate]

Geneva nikkede mens hun sendte et stort smil til veninden. "Det må jeg vist indrømme at jeg gør. De yngre mænd er de sjoveste. Men de fleste plejer at kunne overtales" Hun løftede sine øjenbryn og drak en tår af sin te, mens hun så ud mod gæsterne et øjeblik inden hun vendte sig mod Lucy. "Jeg gik hjem med en forleden dag. Han var kær" Hun bed sig smilende i underlæben, hvorefter hun lagde hagen på sin hånd og kiggede ud af vinduet.

[Lucy Loddington]

Lucy fik et forbløffet udtryk. De to hekse havde kendt hinanden i mange år, og det var ikke første gang, de talte om det modsatte køn, men med årene var det blevet til mindre og mindre. Lucy forventede derfor ikke, at hendes mørkhårede veninde stadig beskæftige sig med sådan noget. Og yngre mænd?
Teen havde hun glemt alt om, og mens den stod og blev kold, var de isblå øjne interesseret fikseret på den anden. "Hvad lavede I dér?" spurgte hun, hvad man enten kunne kalde uskyldigt eller bare dumt.

[Geneva Greengate]

Geneva sendte sin veninde et langt blik og løftede sine øjenbryn. Hun trak på skuldrene og satte tekoppen ned på tallerkenen.
"Det du tror vi lavede" Svarede hun en smule undvigende og smilede til Lucy, derefter skiftede hun emne og snakkede lidt længere tid med veninden, inden hun måtte undskylde sig og gå. Det var et hyggeligt møde, men hun var nok bedre til at snakke med folk når hun var på arbejde.

Lukket