Til en afveksling.

[Philippa Blythe]

Ulve antikvariatet var ikke ligefrem en boghandel Philippa havde fået anbefalet. Tværtimod havde hun hørt rygter om at stedet var dårligt vedligeholdt, bøgerne ligeså, og at de der befandt sig der, ikke var folk man ønskede at omgås. Det forhindrede hende dog ikke fra at aflægge butikken et besøg på vej hjem fra arbejde.

Philippa gik lige forbi butikken i første omgang. Det var først da hun vendte rundt, og studerede de mange huse mere nøje, at hun fik øje på skiltet over døren, der truede med at falde ned over hovedet på folk hvornår det skulle være. Det var ikke løgn når hun hørte andre sige at butikken ikke så særlig gæstevenlig ud. Hun stillede sig hen til vinduet, og tog det valg at puste til det tykke lag af støv for at se ind, et valg hun bitterligt fortrød sekundet efter, da støvet hurtigt fik fyldt hendes hals, og som resulterede i et mindre hosteanfald.

Det første hun kiggede efter var bøgerne. Hun blev altid fyldt med en ekstrem nysgerrighed når hun trådte ind i en ny boghandel – denne var ingen undtagelse. Først da det øjeblik var over lagde hun mærke til at hun var den eneste i butikken. Hun tog sig god tid til at studere de mange bøger, men blev hurtigt draget med ud bagved, hvor hun samlede en bog op, med en interessant, gylden forside. Philippa fik straks en ide om at bogen måtte omhandle noget smukt og poetisk, men opdagede hurtigt at det ikke var tilfældet da hun læste bagsiden, og varme steg med det samme til de runde kinder.

[Hector Attwater]

Hector rendte rundt i baglokalet og sorterede de brugte bøger de havde fået ind igår. Det var ikke specielt interessant og han kedede sig, men det var alligevel det eneste han kunne overskue efter forvandlingen sidste uge. Han havde kun lige kommet sig over den, men så stadig ilde tilredt ud.

Han fik et mindre chock da døren gik og han hørte fodtrin i butikken, ejeren var væk et stykke tid og ville nok ikke være glad for at høre at han ikke havde taget sig af en af de få kunder de havde fået idag. Derfor tvang han sig selv til at dukke op i den åbne dør ud til butikken og forsøge at smile til den kønne pige, som vist ikke havde noget at gøre i dette antikvariat. Han skævede flygtigt til den bog hun stod med.
"Kan jeg hjælpe dig frøken?" Spurgte han og smilede træt.

[Philippa Blythe]

Stemmen bag hende kom uventet, og fik hende til at slå bogen ned i bordet, og drejede så rundt i en hurtig bevægelse, stadig med hænderne presset ned mod forsiden. ”Aha.”, svarede hun i mangel af bedre ord, men fik sig så rettet lige op, og fjernede de svedige håndflader fra bogen, for at lade sine arme krydses. ”Jeg mener ja.”, svarede hun, og fik gengældt hans trætte smil med et mere friskt et, hvorefter hun kort lod blikket spejde rundt, for at finde noget hun rent faktisk kunne spørge om hjælp til.

”Kan du vise mig hen til fiktion. . nej, afdelingen for biografier , tak.”, forsatte hun, men skiftede mening undervejs, da det slog hende at deres sektion for fiktioner meget vel kunne være den der var lige bag hende.

[Hector Attwater]

Hector havde håbet synet af ham ville få hende til at gå, men ikke engang hans fedtede hår var nok til at skræmme den unge kvinde ud af butikken. Han fulgte overvejende bogen med blikket, mens hun lagde den på disken. Han valgte ikke at kommentere på det den handlede om, da det ville blot gøre hende mere forlegen.


"Vi har et par biografier herovre.. " Bemærkede han og nikkede mod et af hjørnerne. Han måtte dog skubbe et rullebord med bøger væk for at komme derhen. "Dumbledore.. Flamel.. Potter.. Hvad er du ude efter?" Spurgte han og vendte sig mod hende med et smil der var svagt drillende.

[Philippa Blythe]

Selvom det ville være synd at sige at væggene i boghandelen var de lyseste hun før havde set, så var lokalet trods alt oplyst nok til at Hectors fremtoning ikke var gået ubemærket forbi. Et udseende der i starten havde fået hende til at kigge lidt længere på ham end normalt, men som datter af en far der i årevis havde kørt det fedtede hår og de spidse skægstubbe som en del af sit avler-image, så var der intet videre bemærkelsesværdigt over det.

Pippa fulgte interesseret hans blik da han talte, og drejede hovedet, kun for at rykke sig et skridt bagud, så hun undgik at blive ramt af rullebordet han pludselig skubbede til. Hun hævede et øjenbryn ved hans spørgsmål, kun efterfulgt af at vippe hovedet let på skrå, da han smilte tilbage til hende. En tænkende grimasse faldt over hendes ansigt, inden hun spidsede læberne for at svare. ”Hvad med.. den biografi der har ligget og samlet mest støv på det sidste?”, hun tog sig selv i overraskende at smile svagt drillende tilbage, og forstod ikke hvorfor hun følte for at prøve hans bogviden af. Hun var bare nysgerrig omkring hvor langt den viden rakte udover at nævne de tre nok mest efterspurgte biografier – ifølge Pippa.

[Hector Attwater]

Hector så afventende på den jævnaldrende kvinde og da hun svarede, blev hans smil en del større og han løftede øjenbrynene let. Han lagde sit ansigt i en overdrevent overvejende grimasse og strøg sig hen over hagen.

"Der er altid Herpo Den Hæslige, den har ingen hentet endnu.. Måske var det noget for dig?" Han trak den ud af boghylden mens han betragtede hende og fandt hende flygtigt bekendt. Hun måtte også have gået et år under ham, det var kun dejligt at hun tilsyneladende ikke kunne genkende ham. Heldigt, virkelig heldigt, han burde nok stikke af til baglokalet ret snart.

[Philippa Blythe]

Philippa holdte kort blikket på ham, men lod det så vandre rundt alle andre steder i butikken end ham, indtil han snakkede igen. Hun var ikke god til småsnak, specielt ikke med fremmede. Hun var vel lidt af en enespænder når det kom til stykket, hvilket hun nu ikke havde det dårligt med. Hun var også blevet bedre på det sociale plan, det skete bare ofte at hun fik sagt de forkerte ting, når hun endelig var det.

Trods overstående kunne hun ikke modstå at forsætte deres snak. Især ikke da hun så bogen mellem hans hænder. ”Herpo Den Hæslige. . Husker jeg forkert, eller var han ikke den første troldmand til at skabe sin egen horcrux?”, spurgte hun, og så spørgende på ham, tydeligt med et nysgerrigt glimt i blikket, som kom af at have fået præsenteret et navn for sig hun ikke var helt sikker på.

[Hector Attwater]

Hector smilede skævt over hendes nysgerrighed og nikkede med et sigende blik i øjnene.
"Jo, det var det.. og der står mange interessante ting om ham i denne bog, men det er selvfølgelig ikke for sarte sjæle." Han løftede sine øjenbryn og så undersøgende på hende, mens han rakte bogen hen mod hende for at hun skulle tage den. Den var gammel og skrøbelig, men siderne var trods alt stadig bundet sammen.
"Du kan få den fooor.. 3 galleoner." Et flabet forslag, det var han skam klar over, men de havde ingen faste priser i butikken og de havde brug for alle de penge de kunne få for bøgerne.
"Det er en meget spændende bog" Tilføjede han med et glimt i øjet og blottede tænderne i et smil.

[Philippa Blythe]

”Nej, det ville også være dumt at læse en bog om horcruxer, er man i besiddelse af sådan en.”, røg det ud af hende som svar på hans kommentar om sarte sjæle. Det var ikke et forsøg på at være sjov, eller ironisk, eller flabet. Det røg bare ud – som sagt, dårlige kommunikationsevner. Nu troede han måske at hun var tilhænger af den slags, men det faldt hende slet ikke ind at forsøge at forklare sig ud af den. Hun tog imod bogen, og lod sine fingerspidser løbe ned langs den læderindbundne forside, mens hun straks blev fascineret af det walisiske mønster der synes at være hugget ind i siden.

”3 galleoner?”, gentog hun overrasket, og så op på ham med et hævet øjenbryn, tydeligvis ikke helt begejstret for den prisklasse. Alligevel fik hans næste sætning et svagt smil frem på de tykke læber. Hun sukkede tænkende. ”For den pris må jeg i det mindste kunne få to bøger for en pris, synes du ikke?”, spurgte hun, hvorefter smilet blev en del bredere.

[Hector Attwater]

Hector rynkede sine øjenbryn, mens smilet forsvandt kortvarigt fra hans læber. "Så lad gå da, hvilken en vil du have med? Den du stod med lige før? Det er et godt valg kan jeg afsløre" Foreslog han og blottede sine tænder i et bredt smil mens han så flygtigt hen mod bogen på disken. Han havde for en kort stund glemt sin forvandling i torsdags, men mindet kom tilbage til ham da træthed overvældede ham og han fik lyst til at sætte sig ned. Alligevel blev han stædigt stående og tillod ikke sig selv at vise sin udmattelse overfor den jævnaldrende pige. Han så gerne at hun gik med to bøger i hænderne, så han kunne bevise overfor butiksejeren at han duede til et eller andet.

[Philippa Blythe]

Philippa spærrede øjnene op, og åbnede halvt munden, men lukkede den så i, og spidsede vredt læberne, i en blanding af ren misfornøjelse, og nok også et spids af flovhed. ”Absolut ikke!”, svarede hun, og blev svagt provokeret af det brede smil, mens hun blev irriteret på sig selv over ikke at kunne finde på mere og bedre at sige. ”Det er ikke min skyld at jeres bøger ligger hulter til bulter. I burde virkelig hænge et par skilte op eller noget. Stedet kunne godt trænge til en kundevenlig forandring!”. Hun stirrede lige ind i hans blik et par sekunder, og klarede så halsen, inden hun rakte bogen hun stod med hen mod ham. ”Glem den anden bog. Jeg skal bare have den her . . . . . tak.”

[Hector Attwater]

Hector fandt kun hendes fornærmede opførsel morsom og smilede derfor lidt bredere, han tørrede det dog hurtigt væk igen, mens han huskede sig selv på at det rent faktisk var en butik og han blev nødt til at opføre sig pænt.

”Glimrende” Bemærkede han og tog imod bogen igen, hvorefter han gik hen til disken og pakkede den ind i noget papir. Et øjeblik hvor hun kiggede væk lagde han den anden ned i posen han rakte til hende og smilede derefter venligt. ”Værsgo, 3 galleoner tak” Han så afventende på hende, mens han ventede på at hun fik betalt for sine bøger. 

[Philippa Blythe]

Mens blikket fulgte ham hen mod disken begyndte en svag skyldfølelse at røre på sig. Havde hun reageret voldsomt? Normalt reagerede hun slet ikke, ikke på den måde, og det var med de tanker at hun mere roligt bevægede sig hen mod ham, mens hun fandt pengene frem. ”Her.”, sagde hun, og rakte ham præcis 3 galleoner, efterfulgt af et prøvende, venligt smil. Hun tog imod posen, og sendte ham et nik som farvel, inden hun vendte front mod døren. Burde hun sige tak? Rent faktisk vise noget gæstvenlighed?

Hun drejede rundt, men nåede ikke længere, før en pludselig indskydelse fik hende til at åbne posen, og kigge ned. Synet fik hende til at sukke tungt.

”Meget morsomt.”, sagde hun, og lagde bogen på disken, mindre blidt end hun kunne have gjort det. ”Du var lige ved at have mig.” Så krydsede hun sine arme. ”Tænk. Jeg har aldrig oplevet en boghandel der så ivrigt forsøger at skille sig af med sine bøger. . . ”, hun hævede prøvende et øjenbryn, og kunne ikke finde ud af om hun stadig var interesseret, eller om hun egentlig fandt det lettere underholdende.  

[Hector Attwater]

Hector kunne slet ikke se hvad problemet var, hun fik en ekstra bog med, var det måske ikke det hun havde bedt om? Han trak på skuldrene og løftede hænderne op i en afværgende gestus.

”Hey, jeg prøver bare at være venlig? Gør det så meget?” Han overvejede flygtigt hvorfor hun blev hængende så længe, det kunne ikke være på grund af hans fedtede hår.

”Vi har alt alt for mange.. Og du var så interesseret i den her at jeg fik dårlig samvittighed over at se dig forlade butikken uden.” Han blottede tænderne i et flabet smil og løftede øjenbrynene, mens han så afventende på hende.

[Philippa Blythe]

Philippa rynkede frustreret brynene. ”Venlig? Jeg tror måske vi har to forskellige meninger af det begreb..” sagde hun, og så gik der pludselig noget op for hende, der fik alt udtryk til kort at falme fra hendes ansigt. ”Du gør nar af mig..”, en tydelig konstatering, og hun fugtede læberne, mens hun følte sig godt dum.

”Jeg beklager at du har fået det indtryk, men jeg beholder bare denne.”, sagde hun og mente den ene bog i posen hun faktisk selv havde valgt at købe. ”Farvel.”, sagde hun så, og skubbede noget hår om bag højre øre, inden hun vendte sig om, nu med retning for alvor mod døren.