Isoldi Ada Libitina
Dec 11, 2010 17:35:32 GMT 1
Post by isoldi on Dec 11, 2010 17:35:32 GMT 1
FULDE NAVN Isoldi Ada Libitina
ALDERSytten år.
FØDSELSDAGNiende september.
KØN Kvinde.
LOYALITET Isoldi vælger generelt at blande sig udenom, fordi hun er ret ligeglad. Egentlig støtter hun nok The Riddlers, men ville aldrig indrømme at have nogen af de samme idealer som sin forhadte fader.
NATIONALITET Walisisk.
BLOD Fuldblods.
RACE Wilie
TRYLLESTAV
- Vinstok
- 11"
- Wiliehår
Tryllestaven er lavet af en tryllestavsmager i Italien, og er meget temperamentsfuld, med den usædvanlige kerne.
KÆLEDYR En smuk Bengaler KAT, som hun fik da hun startede på Hogwarts. Den er en af hendes kæreste ejendele, og hvis nogen så meget som tænker på at gøre den ondt, flintrer hun fuldstændigt.
Katten var en gave fra moderen.
Den har en smuk lysebryn pels med sorte leopard agtige pletter overalt. Hankatten hedder Lucius.KOST
KOLLEGIUMSlytherin.
ÅRGANG/BESKÆFTIGELSE Syvende årgang.
PATRONUS Hendes patronus tager form som en ravn.
BOGGART Isoldi frygter, at forevigt tage form som det fuglevæsen der hviler i hende.
DEMENTOR Sommeren efter sit fjerde skoleår, og den fornemmelse af magtesløshed hun havde fået.
DRØMMESPEJLET Hun ønsker at ses som den smukkeste og mest betagende af alle kvinder i verden.
AMORTENTIA Hø, Friskmalede kaffebønner og duften af jord, når man ligger i græsset.
VERITASERUM Isoldi ville hellere dø, end at fortælle nogen om den dag, hvor hun næsten sendte to mugglerdrenge i døden.
FACECLAIMTeresa Palmer.
UDSEENDE Isoldi har selvfølgelig arvet sin mors wilie-egenskaber, og har dermed skænket hende et langt, gyldent hår, der bølger ned til midt på hendes ryg. Hendes isblå øjne er bestemte og stædige, omkranset af naturligt lange, mørke vipper. Øjenbrynene er mørkere end håret, og knap så kunstfærdigt plukket, ned til tynde streger. I stedet har hun lade dem beholde en naturlig tykkelse, og rører kun det mest nødvendige.
Hendes næse er smal og lige. Hun har altid frygtet, at komme til at brække den, og dermed få et unaturligt knæk, der ville smadre hendes symmetriske træk. Hendes hud er ikke solbrun, men bleg er hun heller ikke. Generelt har hun en sund kulør.
Isoldi er omkring 1.75 høj, og dermed ikke ligefrem en af de laveste på skolen. Hun er slank af bygning, og har en rank og elegant kropsholdning, der mest af alt får det til at ligne, at hun svæver hen over gulvet når hun går.
Hun har ikke umiddelbart nogen synlige ar, men når hun tager tøjet af, er der hidsige hvide ar langs hendes smalle ryg. Der ligger en grum historie bag dem, som Isoldi for alt i verden undgår at snakke om.
INTERESSER
- Opmærksomhed
- Drenge
- Viden
- Sit udseende
- Folks opfattelse af hende
YNDLINGSFAGHendes absolutte yndlingsfag er besværgelser. Derudover er hun også lettere betaget af Forsvar mod Mørkets kræfter, og hver eneste gang de lærer noget, prøver hun på at vende det om. Desuden var det umådeligt morsomt, da lektionerne handlede om Wilier.
PERSONLIGHED Udaftil er hun umådeligt arrogant og ignorant. De første år af hendes tid på Hogwarts, var hendes eneste mål at være frygtet, men denne trang har hun for længst lagt bag sig. Nu sætter hun ære i at udnytte sine gener til at fordreje hovederne på mænd og lokke dem ind i sit net. Hun står ikke tilbage for at gøre hvad hun vil, og opfører sig præcis som hun har lyst til.
Natlige udflugter og regelbrud, interesserer hende ikke som sådan, og hun gider ærligt talt ikke bruge tid på det, medmindre det står i vejen for noget hun vil.
Hun vil for alt i verden ikke tabe ansigt, og er forsigtig med at lade folk komme tæt på sig. Hun gør alt for udnytte hendes forskellige talenter eller sin viden til at vendte tingene til hendes fordel.
Hun er meget lunefuld, og har et rasende temprament, der ikke er til at spøge med. Indtil videre har hun aldrig taget sin sande skikkelse på Hogwarts, og gør hvad hun kan for at tøjle det. Men slipper bæstet løs, er det bestemt ikke en leg at være i nærheden af hende. Hun er vant til at blive behandlet med dyb respekt hjemme fra - i hvert fald som mindre - og har svært med at tolerere når tingene ikke lige drejer sig om hende.
Alligevel har hun en venligere side, og er bestemt i stand til at være både sød og charmerende, hvor godt skjult det så end her. Men i så fald, gælder det om man tager sig tiden til at komme igennem til hende. Hun er en meget kompliceret person, og det er noget nær umuligt at vide hvor man har hende.
FAR James Maverick, 40 år, Fuldblods.
MOR Adrasteia Libitina, 39 år, Wilie, Fuldblods.
ANDRE RELATIONER STAMTRÆ KOMMER SNAREST MULIGT.
- Gabriel Coran, 17 år, forlovede.
FØDSELSSTED Machynlleth, Wales
HJEMBY Llandrindod Well, Wales.
FAMILIEKÆLEDYR De har en enkelt ugle, hvis de skal sende noget frem og tilbage.
HUSALF En gammel, gammel husalf, som bestemt ikke bliver behandlet særligt godt. Isoldi selv kan ikke holde den ud, men alligevel er hun den der behandler den bedst, hvilket siger lidt om familien. Den hedder Velda.
HISTORIE
Adeasteia var hele sit liv vant til at blive betragtet som den smukkeste, og hun nød hvordan mænd begærede hende. Hun var stolt og stærk, og kendt for sine faste meninger og voldsomme temperament. Wiliegenerne flød igennem hendes krop, og hun satte pris på at fordreje hovederne på smukke unge mænd.
Efter sit syvende og sidste år på Hogwarts, mødte hun tilfældigvis den unge, smukke James Maverick, der brugte sin tid på en praktikplads i ministeriet. James var altid en samler af skønhed, og intet andet end Adrasteia kunne være juvelen i hans dyrebare samling. Den lunefulde kvinde, lod sig hvirvle ind i hans berusende slør, og inden længe stod bryllupet, selvom Adrasteia ikke var mere end nitten somre gammel.
James havde regnet med en stille og rolig hustru, der bly ville bøje nakken for hans mindste befalinger. Men Adrasteia var en viljefast kvinde, med egne meninger og lod ikke sin mand komme i vejen for sin færden. På trods af det, var det dog tydeligt hvor hengivne de to var for hinanden.
Dog måtte der gå tre hele år før Adrasteia lod verden vide, at hun ventede et barn. De ni måneder graviditeten varede holdt manden sig på afstand. Adrastaia havde et lunefuldt temprament, som blev styrket af hormonerne og wiliegenerne.
Da den lille pige kom til verden, strålede en krans af gyldent hår omkring hendes hoved. Et par klare blå øjne viste sig om tiden gik, og som lille var hun som en solstråle, der var faldet til jorden for at blive. Adrasteia var stædig, og James forblændet af sin kone. Hun bestemt at denne ikke skulle bære slægtens ellers stole navn, men skænkede hende i stedets sit eget slægtsnavn.
Hun skulle med stolthed bære navnet, som en hæder til den romanske gudinde af samme navn. Libitina var gudinden for begravelser, lig og død. Mellemnavnet Ada fik hun fra sin tipoldemoder, Adelaide, og betyder adelig og nådig. Sidst, fornavnet Isoldi - et gammelt walisisk navn - som et synonym for skønhed og elegance.
Isoldi Ada Libitina var selv fra barnsben en smuk, lille pige med et let og ubesværet sind. Hun var vant til at blive behandlet som en prinsesse, og forventede nærmest at blive forgudet af alle og enhver. Hun var indtagende og varm og familie som fremmede var hengivne for den lille wilie.
Som tiden gik blev hun mere og mere mærket af sin faders holdninger og meninger, og forvandlede sig efterhånden til en arrogant fuldblodsfanatiker, på trods af at hun ikke var mere end en seks-syv år gammel. Mugglerne i landsbyen irriterede hende, og hvad der irriterede den unge pige, havde efter hendes hoved ingen ret til at være der. Først var det bare tanker der gnavede i baghovedet, men siden hen blev hun mere og mere stålfast. Machynlleth var primært en mugglerby, hvor lidt det så end passede Isoldi.
Hun havde opdaget at hun, kunne tiltrække folk, lokke dem med sin udstråling - selvom dette kun virkede på hankønsvæsener. Netop dette benyttede hun sig af, og trak to mugglerdrenge - omkring trettenårsalderen - med sig. Fortryllet fulgte de hende, draget. Havde hendes moder ikke opdaget Isoldis foretagende, ville hun sikkert ikke have stoppet før de to drenge havde ligget i bunden af den slugt, hun havde ledt dem imod.
Aldrig i sit liv havde hun set sin mor så vred, uvidende om at det kunne blive langt værre end det. Hendes far var ude af sig selv af raseri over hvad hun havde gjort, og lod tryllestaven svirpe hen over sin datters ryg, og skabte dybe, svidende snit, der den dag i dag stadig skinner hvidt i form af ar på den ellers glatte hud. De fik familien til at flytte fra byen, for at skjule hvad de var. I stedet bosatte de sig i byen Llandrindod Well.
Isoldi havde troet at det var en del af magien - den måde hun havde kunnet lokke drengene med sig på, men som hendes mor måtte se sig nødsaget til at forklare hende, var det ikke ligefrem tilfældet. På trods af at dette havde bekræftet at Isoldi rent faktisk havde arvet evnerne, måtte hun lære at der var endnu en del af hende. Aldrig havde hun betvivlet hendes mors skønhed, altid i den tro at det bare var gode gener. Det frydede den syvårige at høre at hun var noget unikt, at hun på så mange måder adskilte sig fra normale troldmænd. Hun forstod temperamentet der altid ulmede inden i hende som en sovende drage, og grunden til at hun sommetider havde svært ved at styre sig selv og følte sig dyrisk når tingene klikkede sammen for hende. Hun besluttede den dag, at alle skulle begære hende, og at alle skulle frygte hende.
Da hun modtog brevet fra troldmandsskolen, viste den arrogante lille tøs, knap nogen interesse. Hun havde ikke regnet med, at den skam det ville være for familien at hun ikke skulle være en del af samfundet ville ramme hende, og brevets ankommen havde været mere end forventet. Hvis hun ikke havde fået det, ville hun sikkert være dukket op på slottet alligevel.
Men selv hun kunne ikke lade være med at være imponeret over det maliciøse slot og alt dens pragt, da hun trådte ind igennem dobbeltdørene. Som hendes forfædre satte hun sig stolt blandt sine fæller i Slytherinhuset. Allerede som elleveårig, var hun besat af at være bedst. Hun udnyttede tingene så godt som hun kunne, ligeglad med den harme hun skabte i processen. Hun lod meget få komme tæt på sig.
I sommeren før sit femte år, vendte hun hjem til en rystende nyhed. Hendes fader, James, som hun ellers altid havde bøjet nakken for, havde i løbet af året arrangeret en ægteskab imellem Isoldi og Gabriel Coran, umiddelbart efter de to havde gradueret. Dette var for at sikre den rene blod fortsat ville flyde, og James Maverick og Romeo Caron var gamle bekendte. For de to, var der intet bedre end at knytte familierne tættere til hinanden via. et ægteskab. Ingen lod til at tage sig af, at hvis man fulgte stamtræet tilbage, ville slægtsskabet mellem de to kunne bevises. Isoldi var rasende. Mere end nogensinde før. Da faderen igen trak tryllestaven og rettede den mod hende, tog Isoldi for første gang sin sande form, i en fuglelignende skikkelse. Hun hvæsede og spyttede, og blev kun holdt tilbage af Adrasteia der havde reageret på samme måde. Isoldi havde aldrig troet, at hun nogensinde ville have lyst til at skade sin mor, men som de to kradsede og rev efter hinanden, sydede raseriet bag hendes vilde øjne og hun længtes efter at flå hende i stumper og stykker.
Lammeren havde ramt midt i brystkassen, og da hun kom til sig selv, var hun igen den slanke, unge skønhed hun havde været de sidste femten år. Hun svor på stedet, aldrig at lyde sin fader igen, og måtte imod sin vilje tvinges til at møde Gabriel, nu som hans trolovede, som hun kendte fra skolen. Sydende måtte hun se til, mens fædrene fastsatte flere planer.
Isoldi kunne intet gøre ved dette arrangement, og hver gang hun protesterede svirpede tryllestaven over hendes ryg, og hun bed smerten i sig, mens hun kæmpede en indre kamp for at holde bæstet tøjlet indeni hende.
Løftet om at trodse faderen vilje brændte i hende, og siden hen har hendes mål været at fordreje hovedet på så mange skønne mænd som muligt, misbruge deres tillid og mænge sig med afskum som fuldblods. Hendes faders idelaer betød intet længere, og Isoldi anede ikke at hun var ved at forvandle sig til en tro kopi af moderen, og hendes væremåde som ung.
C-BOX NAVN Night.
ALDER 16 år.
KONTAKT PM | irma_pigen@msn.com
ANDETmin edderkop har skøjter på… min chimpanse spiller banjo.
