|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 3, 2011 21:30:31 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LANDED IN A VERY COMMON CRISIS
ORDERINABLACKHOLE
NOTHING SEEMS AS PRETTY AS THE PAST THOUGH
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
JULEAFTEN, WILLIAMS MANOR 'Jingle Bells, Jingle Bells, Jingle all the way...'
Musikken flød igennem alle gange i huset, sneg sig ind af alle sprækker og fyldte selv Aerons værelse med julemusik.
Det var ikke mange dage siden de var kommet hjem, men på trods af de fire dage, havde Aeron endnu ikke pakket ud. Han levede altid i en kuffert når han var hjemme i julen - han gad simpelthen ikke bekymre sig om at ligge det i skuffen, ikke engang hvis det blot tog ham et enkelt svip med staven, når han alligevel skulle pakke det hele ned et par uger efter. Til gengæld lå al hans tøj spredt ud på det cremefarvede gulvtæppe, og mere fløj stadig igennem luften i hans søgen efter det juleslips han havde fået af en af hans muggle-venner. Det kunne endda spille musik når man trykkede på en knap i bunden!
"Middagen står på bordet om ti minutter! Jeg forventer at se jer begge om fem!" lød en råben op af trappen. Man kunne ikke tage fejl af Evanias skingrende stemme, og man testede heller ikke hendes tålmodighed!
"Gilly! Generalen ønsker at se os om T minus fem minutter!" råbte Aeron ud af hans åbne dør med et smil der overtog hele hans ansigt. Han elskede at trykke på de røde knapper, også selvom han vidste hvilke følger det kunne have, men håbede også, at hans mor forlængst var stormet tilbage i køkkenet.
"Gilly har du set mit slips? Det med de mange snemænd på?" Slipset var absurd, men han havde ikke medbragt andre, og valgte diskret at overse de mange sorte, kedelige slips der lå i hans skuffe.
Aeron skubbede sig op fra gulvet, hvor han havde siddet, lænet ind over hans kuffert i søgen på det manglende slips, og kastede et enkelt blik i spejlet. 'Ja, kønnere bliver du ikke' svarede det ham og fik Aeron til at bryde ud i en kort latter. Nej, han var bestemt ikke skabt til at bære jakkesæt, men der var klarer traditioner når det kom til at fejre jul hjemme hos familien Williams!
tag; GILLIAN WILLIAMS |
|
|
|
Post by gillian on Jan 3, 2011 22:48:01 GMT 1
Celebrate ,
disintegrate or copulate.
Døren ind til Gillians værelse var lukket, men de tynde vægge blokerede desværre ikke rigtig af for den gennemtrængende julemusik. Hun stod foran spejlet med en dyb rynke i panden og drejede lidt frem og tilbage, usikker på sit tøjvalg. Det var ellers ikke af den store betydning hvordan hun så ud i aften, siden de kun skulle fejre første juledag med hele den udvidede familien Ivory. I dag var det ikke mere end et par medlemmer på den anden side af familietræet der var blevet inviteret til te senere, men så meget desto bedre. De var gamle, grå og lettere at forarge, og Gillian havde ikke tænkt sig at misse denne chance for at hive en reaktion ud af sin hidsige mor. Hun havde blankt ignoreret den grønne bedstemor-kjole med julehjerter på, som hun havde hængt frem på ydersiden af skabet og var i stedet trukket i en af sine gamle røde julekjoler, der havde været lidt for lille allerede sidste år og nu sad tæt omkring hendes lange figur og stumpede halvvejs oppe på lårene. Hun havde hevet den fremlagde nissehue ned over sit løse hår, men formåede i langt højere grad at ligne noget der hørte til i et herre-magasin, end hun lignede den søde lille datter, som Evania havde lyst til at bringe frem foran sin afdøde mands familie.
Hun rykkede hovedet over i retningen af lyden da Aeron råbte, gik hen til sin dør og flåede den op. “HVAD?” Råbte hun tilbage, henover lyden af et lidt for lystigt julekor. Da hendes bror fulgte hvad end han havde sagt op, med et spørgsmål om hans grimme juleslips, skar hun ansigt. “Jeg har set at din skuffe er fyldt med alternativer, Aer,” svarede hun højlydt, og forsvandt tilbage ind på værelset, denne gang uden at lukke døren. Hun rettede lidt på sit hår, strøg en finger under sit ene øje, tungt med den sædvanlige makeup, og lagde hovedet lidt på skrå foran sit eget spejlbillede.
Tag: Aeron Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 4, 2011 19:53:11 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LANDED IN A VERY COMMON CRISIS
ORDERINABLACKHOLE
NOTHING SEEMS AS PRETTY AS THE PAST THOUGH
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - ”Fanden tag Merlins sokker!” udbrød Aeron frustreret og trak staven frem fra under en bunke tøj. Normalt gik han ingen steder uden staven på sig, men hjemme havde han sjældent brug for den. Han pegede spidsen mod det, der engang havde været en kuffert, og slog et svip i luften. ”Accio juleslips!” Fra en sidelomme i kufferten susede det himmelblå slips ud med retning mod Aeron, der lige nøjagtig nåede at gribe det inden det fløj videre ud af døren. Han lagde slipset om halsen og begav sig ud af døren med retning mod Gillians værelse. Meget vel var hun lidt af en håndfuld, men han elskede hende som en storebror skulle, og havde dermed også rettigheden til at drive hende en smule til vanvid.
Med dansende, hoppende trin dukkede han op i Gillians dørkarm, slipset stadig hængende omkring halsen, men han fumlede dog ivrigt med at få det bundet. Han havde aldrig fanget tricket, og brugte enten clip-on eller undlod at binde dem helt op.
”Du ligner en sand julegave,” udbrød Aeron da han kiggede op og fangede Gillian foran spejlet. Han havde ønsket at se hende i noget der var liiiidt længere, og dækkede lidt mere af hendes stadig uskyldige krop – ifølge Aeron – men der var stadig noget i ham der ønskede at se Evanias reaktion, og desuden var der ikke nogle hormonforstyrrede drenge til stede, så skaden var ikke så stor. ”Må først åbnes til næste år?” spurgte han halvdruknet i latter, og lod slips være slips da han stak hænderne i lommen og lænede sig op af karmen. |
|
|
|
Post by gillian on Jan 5, 2011 0:21:23 GMT 1
Celebrate ,
disintegrate or copulate.
Gillian tog huen af, smed den på sengen bag sig og rodede op i sine røde lokker, truttende lidt med munden og med et selvtilfredst smil. Hun burde have haft kjolen her på til julefesten i stedet for den lidt mere ærbare grønne sag. Den havde ellers vendt et par hoveder, men denne her ville i endnu højere grad have gjort lykke. Måske ville hun så også have scoret ham Charles, som hun så ihærdigt prøvede på. Hun vendte sig om imod lyden af sin brors stemme og rakte tunge, snuppende nissehuen fra sengen og hev den igen ned over håret. “Imponerende at du ikke tænker at denne her julegave allerede er blevet åbnet,” drævede hun, atter engang opsat på at tvinge et af hendes storebrors irriterede suk ud af ham. Antydninger om at hun var alt andet end uskyldig plejede at gøre tricket.
“Hvad var det du råbte før, inden juleslipset?” Hendes blik faldt til det omtalte slips og hun himlede med øjnene imens hun rystede på hovedet. “Man skulle tro at du havde lært at binde det ordentligt efter seks år i skoleuniform, lille hr. vejleder.” Hun gik de få skridt hen til dørkarmen og hev Aerons slips til sig, lagde det rundt om sin egen hals og bandt det hurtigt, med øvede hænder, før hun løsnede det lidt, trak det over hovedet og rakte det frem imod sin storebror.
Tag: Aeron Williams--------- Notes: Det er da først som syttenårig/myndig at man må bruge magi uden for Hogwarts, Accio inkluderet? |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 5, 2011 12:11:35 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LANDED IN A VERY COMMON CRISIS
ORDERINABLACKHOLE
NOTHING SEEMS AS PRETTY AS THE PAST THOUGH
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Hvor det lignede hans lillesøster at vende det hele på hovedet for at få selv det værste med ud. Aeron vidste ikke hvorfor han følte, at det var hans job at se efter hans lillesøster som han gjorde. Måske det var en usynlig kontrakt han havde skrevet den dag Gillian blev født?
Han skulle netop til at drage et suk, men slugte det igen. Det var det hun ønskede og han havde ikke tænkt sig at give efter, kunne han altså holde det tilbage.
”Ønsketænkning,” svarede han hende med et anstrengt smil og slog blikket ned i gulvet. Meget vel testede hun hans tålmodighed og broderlig kærlighed, men Aeron hævede kun sjældent stemmen overfor Gillian, og havde aldrig nogensinde lagt en hånd på hende, selvom han havde haft lyst til at banke lidt fornuft i hende et par gange eller to.
”Generalen ønsker at se os om to minutter,” gættede han, da et par minutter var gået siden Evania havde kaldt op af trappen. Aeron slog blikket ned af sig selv, og tilbage på slipset. Han trak opgivende i begge ender og trak på skuldrene. ”Jeg har mere succes med at fremmane en patronus, end jeg har med at binde et slips!” Og Aeron havde endnu ikke haft succes med at producere hans patronus, ikke engang noget der kunne minde om det. Det havde kun lykkedes ham at producere en svag, sølvlig tåge der dryppede for enden af hans stav, og det kunne ikke engang jage en mus på veje.
Han så til mens Gillian bandt hans slips og tog imod det med et taknemmelig smil. ”Men så er det jo godt at jeg har min Gilly,” drillede han og plantede et kys på hendes kind.
”Kom, vi må hellere finde vej ned i stuen inden hun slipper hendes indre boggart løs!” lo Aeron og skubbede Gillian ud i gangen. - - - - - - - - - - - - - -
OOC: troede faktisk ikke det gjaldt fuldblodsbørn, men der tog jeg fejl. Men nu er Accio ikke så slem, så han kan bare modtage en skriftlig advarsel - det vil pynte godt på deres selskab ;P |
|
|
|
Post by gillian on Jan 5, 2011 14:53:46 GMT 1
Celebrate ,
disintegrate or copulate.
Der gik et øjeblik, hvor det lignede at Aeron ville bukke helt under og stikke hende en spids kommentar om, at hun ikke burde være så stolt af det, sådan som hun viftede det under hans næse, men han bed tydeligvis alt sådan noget i sig. Hun prøvede at undertrykke et skævt smil over hendes storebrors kategorisering af hans egne tanker, men der var øjeblikke hvor hun ikke kunne lade være med at holde af den måde, hvorpå han vedblev at betragte hende som en lille pige. Hun kunne aldrig drømme om at indrømme det, men han mindede hende på den måde mere og mere om deres far, og det var ikke entydigt irriterende.
“Generalen er alt for stresset. Vi er da kun os til maden i år?” Hun hævede et øjenbryn og hev lidt op i sine tynde strømpebukser med et blik på Aeron. Deres mor havde altid været skrap, men hun var blevet værre efter deres fars død. Det var ligesom om at de havde afbalanceret hinanden de to, holdt hinanden sunde og raske. Især i juledagene huskede Gillian at sætte pris på at hun ikke boede hjemme mere end et par måneder om året.
Hun fnes over sin storebrors opgivende attitude og himlede lidt med øjnene af ham. “Klaphat," svarede hun, før hun sigtede en flad baghånd imod hans mave. Hun brummede utilfredst og vranvilligt imens han skubbede hende ud på gangen, men tøffede afsted i forvejen og sprang ned af trappen i sine hjemmesko, der ikke rigtig stemte overens med resten af hendes påklædning. Nedefra hørtes en skinger stemme. “Gillian Janey Williams! Du ligner noget man samler op fra gaden. Kan du SÅ se at komme op og skifte den kjole!”
Tag: Aeron Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 6, 2011 16:06:48 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LANDED IN A VERY COMMON CRISIS
ORDERINABLACKHOLE
NOTHING SEEMS AS PRETTY AS THE PAST THOUGH
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Aldrig et stille øjeblik hos Williams familien. Aeron havde kun ventet på Evanias reaktion da Gillian strøg forbi ham og ned ad trappen. 3...2...1... Oooog ja! - der var den. Han skar en hurtig grimasse og satte tempoet op inden de begyndte at kaste forbandelser på hinanden. Gillians lille spil for facaden kunne være trættende, men han ønskede ikke at se dem skændes, da han vidste hvordan det ville ende. Han holdte af hans lillesøster, uanset hvad hun så end fandt på.
Aeron sprang de sidste par trin over og landede en smule ustabil på fødderne, men klappede hurtigt hænderne sammen og trådte ind i stuen.
”OKAY! Hvad skal vi tvinge ned i aften?” spurgte han med et anstrengt smil på hans læber og trykkede på enden af hans slips. Jingle Bells strømmede ud i mekanisk harmoni fra hans slips, forhåbentlig nok til at distrahere Evania fra Gillian – for kendte han hans søster, som han så ofte påstod, så ville hun ikke skifte kjole, om det så var for at redde verdenen.
”Mmm! Det dufter i hvert fald herligt, mor!” Han spredte armene ud mod bordet, der allerede var dækket i bedste jule-maner; røde og grønne farve, det fine bestik, gran, svævende glaskugler – der var ikke sparet på noget som helst. Aeron lagde en arm om dem begge og førte dem mod bordet. Aisling, deres usandsynlig sære husalf skulle nok tage sig af resten. |
|
|
|
Post by gillian on Jan 7, 2011 19:44:30 GMT 1
Celebrate ,
disintegrate or copulate.
Gillian havde netop åbnet munden og skulle lige til at protestere højlydt over sin mors befaling. Hun havde straks krydset armene over hinanden, fremviste røde, vrede pletter i kinderne og havde lige præcis det der stædige drag om munden, som hendes familie kendte så godt efterhånden.
Hun stod trods alt også overfor den kvinde hun havde arvet det af.
Netop som ordene var på vej, blev de dog afbrudt af storebroderens stemme og lyden af hans åndsvage juleslips. Hun vendte hovedet imod ham og skulle lige til at fyre en bidende kommentar af, men fik ikke engang et ben til jorden. Aeron kendte både hende og de skænderier, som hun havde med sin mor, alt for godt. Der var tidspunkter hvor hun spekulerede over hvordan det skulle gå, hvis han ikke var tilstede som buffer. Dette var ikke et af disse tidspunkter.
Med en uklædelig næserynke, lukkede hun munden i og lod ham surmulende nærmest skubbe hende hen imod deres spisebord, dækket med en rød juledug og de pæne tallerkner. Kalkunen stod stadig ude i kønnet sammen med fyldet der havde stegt inde i den, men der stod skåle med grøntsager og et fad med stegte pølser og bacon fremme på bordet. Gillian trak sin vante stol ud, lod sig dumpe ned i den og stak en gulerod i munden, bidende ned i den med et højt knæk som resultat. “Hvornår kommer de gamle nisser?” Drævede hun, da hun havde tygget den første mundfuld i sig.
Tag: Aeron Williams |
|
|
|
Post by Aeron Logan Williams on Jan 8, 2011 22:27:38 GMT 1
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
LANDED IN A VERY COMMON CRISIS
ORDERINABLACKHOLE
NOTHING SEEMS AS PRETTY AS THE PAST THOUGH
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - "Og hvad er det for et latterligt muggle-slips du har iført dig, Aeron? Hvor går du og samler alt det skidt henne?"
Aeron valgte -tålmodigt- at ignorere Evanias kommentar efter at have vendt sig mod ham, mens han trak hendes stol ud og bagefter satte sig på hans egen. "Det er et jule slips... mor," kommenterede han en smule sammenbidt, men alligevel med et smil på læberne. "Jeg fandt det mere passende i dagens anledning."
Aeron skulle til at ånde lettet op da Aisling poppede frem i døråbningen for at annoncere deres bedsteforældres ankomst. "Rejs jer!" snerrede Evania inden hun forsvandt ud i gangen for at tage imod dem.
"Jeg tror at hun har spist for mange syrlige multismags bønner," grinte Aeron inden han skubbede sin stol ud og rejste sig.
Reddet af deres ankomst. Aeron var ikke sikker på, at han kunne holde til en hel aften med Gillian og Evania, ikke fordi han ikke elskede hans lillesøster, men hans tålmodighed rakte kun til et hvis punkt. I det mindste havde deres bedsteforældre en smule mere tålmodighed end Evania, men Aeron kunne ikke forestille sig at de ville syntes særlig godt om Gillians udklædning, uanset deres forskel fra deres mor. |
|
|
|
Post by gillian on Jan 9, 2011 18:01:07 GMT 1
Celebrate ,
disintegrate or copulate.
Reddet af deres ankomst. Aeron var ikke sikker på, at han kunne holde til en hel aften med Gillian og Evania, ikke fordi han ikke elskede hans lillesøster, men hans tålmodighed rakte kun til et hvis punkt. I det mindste havde deres bedsteforældre en smule mere tålmodighed end Evania, men Aeron kunne ikke forestille sig at de ville syntes særlig godt om Gillians udklædning, uanset deres forskel fra deres mor.
Gillian tyggede guleroden i sig med et trodsigt blik hængende på sin mor. Hvordan hun havde kunne forvente en anden reaktion var måske nok ufatteligt for de fleste, men de havde alle tre hængt fast i det samme mønster så længe nu. Det her var bare endnu en tragisk scene i deres åndsvage lille skuespil, der var startet for omtrentligt to år siden. Hun lænede sig bagud mod stoleryggen og sukkede himlende med øjnene, imens Evania hakkede på Aeron og hans slips. Begivenhederne foldede sig ud foran Gillian, men hun sad bare med en irriteret mine og tyggede sig igennem grøntsagen imellem sine fingre.
Da ordren om at rejse sig faldt, skubbede hun larmende stolen bagud, rejste sig og stillede sig omme bag ved den. Hun vidste udmærket at hendes mors humør var påvirket af hendes desperate ønske om at have en god jul og at hun selv havde skubbet hende tæt på kanten med sin tætsiddende lille kjole, men hun kunne bare ikke lade være med at træde, prikke til og skubbe hendes egen spirende seksualtitet lige i ansigtet på familien, og det virkede. Hun fik det hun fiskede efter, men hvorfor føltes det så så tomt?
Gillian så over på Aeron og fnøs lavt og mærkede et træk i sine mundvige. Hun overgav sig og smilede til sin storbror imens hun hævede et øjenbryn. “Eller bare en enkelt med bræksmag,” pointerede hun med et fnis, inden hun bed tænderne sammen og undertrykte det, da hun hørte lyden af sine bedsteforældres løse snak ude i gangen. De trådte ind, fulgt af Evania.
Tag: Aeron Williams------------------------------ Notes: Skulle vi ikke stoppe den heromkring? |
|
