Mange år senere...

[Agnes Tweedy]

Agnes trak sig også nok tilbage til at se på ham og den isblå farve, der mødte hendes eget blik, var så familiært, at alt i hendes indre smeltede.

Det, sammen med hans ord, fik et smil til at bryde frem, som spejlede hans og selvom hun burde spørge om lov, kunne hun ikke dy sig for at strække sig og trykke læberne mod hans.

[Terrance Tweedy]

Terry havde ikke brug for at blive spurgt. Agnes kunne have trukket hans bukser ned og det havde stadig været i orden med ham lige nu. Bare hun var tæt på.

Han besvarede hendes kys ømt, imens hans ene hånd lagde sig i nakken på hende.

[Agnes Tweedy]

Det var et instinktivt behov, som selv ikke mere end to års adskillelse havde ændret på. I den tid havde der ikke været nogen anden og nærheden var på en og samme tid overvældende og yderst velkommen.

Hun dvælede en lille stund, før hun trak sig nok tilbage til at hvile panden mod hans.

[Terrance Tweedy]

Terrance strøg fingrene igennem Agnes' hår og holdt sine øjne lukkede, imens de stod der, pande mod pande.

"Hvor er hun nu? Calluna?"

[Agnes Tweedy]

Agnes havde glemt alt om verden udenfor, indtil hans spørgsmål bragte det tilbage. Hun åbnede øjnene og rettede sig op, skar en lille grimasse.

"Hun er i pasning," svarede hun. "Og jeg burde være på arbejde nu. Morgana, det glemte jeg alt om."

Hun var dog tydeligvis ikke på vej til at løbe ud af døren.

[Terrance Tweedy]

Terry smilede skævt over Agnes og kyssede hende en enkelt gang på læberne igen. "Jeg har lige været der. Jeg tror hun må kunne regne ud hvorfor du kommer for sent."

Han strøg fingrene blidt over hendes nakke. "Lad mig følge dig derhen og hjælpe med at forklare hende hvad der er op og ned. Enten lader hun dig få fri eller også går jeg ud og ser din by."

[Agnes Tweedy]

Agnes' skuldre faldt og et mildt udtryk gled over hendes ansigt, da hun fik at vide, hvordan han havde fundet hen til hende. Samtidig gik en sommerfugl på vingerne i hendes mave over det enlige kys, der kun gjorde hende længselsfuld efter flere.

"Magda er ikke min arbejdsgiver," konstaterede hun og det rykkede let ved hendes læber. "Jeg er hendes."

[Terrance Tweedy]

Terry blinkede, før han flækkede i et stort smil. Han strøg hende over kinden og nikkede.

"Selvfølgelig er det det," svarede han. "Dumt af mig at antage..." Han lo dæmpet. "Mrs. Tweedy dog..."

[Agnes Tweedy]

Agnes' mave sugede ved synet af hans smil og hun kunne intet andet end at spejle det, mens hun strammede grebet lidt om ham. "Jeg ved det," sagde hun selvtilfreds, men strakte sig også, til hendes næsetip rørte hans. Behovet for at være tæt på var umiddelbart.

"Gå med mig derned. Hvis ikke Magda kan blive, lukker jeg butikken i dag."

[Terrance Tweedy]

Terry strøg fingrene over Agnes' hals og legede med en enkelt krølle. Et simpelt kærtegn, men intet var helt simpelt lige nu, hvor alt var nyt igen. Han nikkede let ved hendes opfordring og kunne ikke modstå, nu hun var så tæt, at kysse hende igen, mere flygtigt.

"Lad os," mumlede han mod hendes læber, da han alligevel dvælede der. Han fandt hendes hånd med sin og trak sig lidt væk.

[Agnes Tweedy]

Hendes indre var helt blødt og hendes hoved kunne muligvis ikke følge med virkeligheden, men hun vidste, at hun i hvert fald ikke kunne slippe ham endnu.

Hun smilede ind i kysset. "Lad mig få overtøjet på," svarede hun og slap modvilligt hans hånd. Hun trak den blommefarvede kappe på og da hun skulle lukke den, tog hun sig åndsfraværende til kravebenet.

"Hov. Øjeblik," sagde hun og forsvandt kort ind på det, der var hendes soveværelse. Da hun kom tilbage, havde hun de smykker på, som hun havde taget af for at gå i bad og havde glemt, da det pludselig ringede på døren. Herunder vielsesringen. Hun smilede i det øjeblik blikket faldt på ham igen. "Så er jeg klar."

[Terrance Tweedy]

Terry slap Agnes meget mod sin vilje og hans blik dvælede ved hende, da hun iførte sig kappen. Så forsvandt hun ned af gangen og han lukkede et øjeblik øjnene, imens han tog sig til hjertet. Han havde fundet hende. Han havde virkelig fundet hende.

Et sekund overvejede han, om det var en drøm, men så dukkede hun op igen og hans blik gled over hende for at finde forandringen. Det tog et lille øjeblik, før han så ringen og hans hjerte slog lidt hårdere. Han tog hendes hånd op til sine læber og kyssede den blidt. "Da jeg så, at du ikke havde din ring på," mumlede han. "Jeg frygtede, at der var en anden..."

[Agnes Tweedy]

Selv det korte øjebliks adskillelse var næsten for meget og det ville utvivlsomt komplicere tingene senere. Det tænkte hun ikke på nu. Til gengæld blinkede hun over hans ord og skuldrene sank et stykke.

"Det er jeg ked af," svarede hun og mente det. Fingrene foldede sig om hans hånd. "Jeg tager den altid af inden jeg går i bad og glemte at tage den på, da du ringede på døren."

[Terrance Tweedy]

Terry rystede let på hovedet. "Du har ingen skyld. Jeg sprang til en konklusion. Og jeg havde virkelig forstået det, hvis du havde..."

Han klemte lidt om hendes hånd. "Men jeg kan ikke begynde at forklare dig hvor lykkelig jeg er for, at du ikke har..."

[Agnes Tweedy]

Agnes så på ham med udtalt ømhed i blikket og hun nikkede forstående. Fingrene strammede sig om hans og trangen til at træde tæt på ham igen var ikke fjern.

"Jeg ser så meget af dig i hendes ansigt hver eneste dag," sagde hun dæmpet, men smilede også. "Selv hvis jeg havde villet, ville det have været umuligt for mig at komme videre."