|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 18, 2015 18:31:51 GMT 1
Raphael GairdenIndtil videre havde Nora været rundt ved lidt forskellige stationer på karrieredagen, men havde primært befundet sig ved Quidditch-standende, hvor hun også befandt sig nu. Igen. Hun havde som sagt været der før. Denne gang stod hun og snakkede lidt med en af sine kollegiekammerater om det. En stor del af hende var overbevist om at det var det hun ville og sagtens kunne komme til det, men en lille del af hende var i tvivl om hvorvidt det ville kunne løse sig. Og så havde hun stadig ikke fortalt sin far om sit ønske, der var langt ved siden af det han helst så sin pige gøre. Samtalen med den anden slange var dog langt mere overfladisk end det, selvom det stadig lå og lurede under overfladen.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 18, 2015 18:54:00 GMT 1
Raphael havde lige afsluttet sin samtale med Ophelia. Eller, nok nærmere bare gået væk fra hende, uden at sige noget som helst, der indikerede at han forlod hende. Han var egentlig også ligeglad. Lige nu var han bare vred. Virkelig vred. Han bandede for sig selv, mens han med faste skridt gik hen imod den eneste, som han følte, han kunne dele dette med. Han stoppede op, da han kom hen til Nora, og han undskyldte til den pige, som hun stod og snakkede med. "Kan vi snakke sammen, Nora?"
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 18, 2015 19:36:23 GMT 1
Nora blev fuldstændig revet ud af sine tanker og samtale da Raphael pludselig stod ved hende og virkede til at have noget han gerne ville ud med. Hun nikkede til ham og undskyldte til pigen hun havde snakket med og trådte et par skridt væk fra standen. "Hvad vil du?" spurgte hun undrende, men også en smule opkrævende.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 18, 2015 20:00:09 GMT 1
Raphael rømmede sig let, og kiggede sig omkring. Han trak hende lidt væk fra boden, så de ikke stod imellem en masse af de andre elever. Det han ville sige, kom ikke så mange andre ved. "Jeg har lige haft den mest mærkelige snak med hende Paine-tøsen," sagde Raphael, velvidende at Nora gik på samme kollegium, og spillede quidditch med hende. "Og hun har den opfattelse, at hun og jeg skal giftes, når hun er færdig på Hogwarts."
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 18, 2015 20:46:55 GMT 1
"Hvad?!" udbrød Nora højlydt og skingert, så det at komme lidt væk fra boden helt sikkert ikke var nok til at forhindre andre i at høre hendes udbrud. Hun tog fat i hans hånd og begyndte at trække ham med ud fra storsalen så de kom endnu længere væk fra de andre. "Hvad får hende til at tro det?" spurgte hun endnu mere opkrævende imens hun trak i ham.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 18, 2015 21:50:34 GMT 1
Raphael forsøgte at tysse på Nora, da hun kom med et skingert udbrud, og han kiggede sig nervøst omkring. Han fulgte dog med hende længere væk fra de andre. Og da de endelig var alene, følte han sig bedre i stand til at fortælle hende, hvad der foregik. "Åbenbart har hendes onkel aftalt et arrangeret ægteskab mellem hende og jeg," han spyttede ordene ud, for det var absolut ikke noget, som han brød sig om at tænke på.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 18, 2015 22:03:40 GMT 1
Nora stirrede bare på ham i nogle sekunder efter Raphael havde fortalt det med det arrangerede ægteskab. Utilfredsheden var at spore i alle afkroge af hendes ansigt. "Ophelia?" spurgte hun så retorisk og gøs kort. "Det kan du ikke mene," sagde hun så og stirrede ham ind i øjnene. Bare tanken om at Ophelia skulle have fat i noget Nora engang havde haft var nok til at irritere hende endeløst.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 19, 2015 19:10:48 GMT 1
Raphael kunne godt forstå, at Nora bestemt ikke så glad ud i ansigtet. Selv havde han det heller ikke særlig godt. Og han var heller ikke særlig glad. "Er det hendes fornavn?" Spurgte Raphael overrasket, for han havde faktisk ikke anet, hvad hun hed til fornavn før nu. "Jeg har tænkt mig at skrive en ugle til mine forældre i aften, og spørge om det er sandt," sagde han og sukkede trist. "Jeg er dog bange for, at det er rigtigt. Mine bedsteforældre snakkede godt om ægteskab hele sidste ferie. Men jeg håbede et eller andet sted at det ikke var mig, men min fætter," han lød meget opgivende.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 19, 2015 19:36:04 GMT 1
Nora så på ham med et hævet øjenbryn og i en glidende bevægelse fik hun lagt armene over kors imens hun fortsat så på ham. "Hvad gør du?" krævede hun så at få at vide. "Gifter du dig med hende?" Hendes kropsholdning blev løbende mere og mere arrig, samtidig med at pladsen i hendes hoved syntes at blive mindre. Mere end noget andet var hun mest bare sur.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 20, 2015 17:21:16 GMT 1
Raphael satte sig ned på en skammel der stod op ad den væg, som de var havnet ved. Han havde et meget opgivende udtryk i ansigtet. "Jeg ved det ikke... Jeg ved det virkelig ikke," mumlede han og kørte frustreret en hånd igennem sit mørke hår. "Jeg har overhovedet ikke lyst til at blive gift med hende!" Sagde han så og kiggede bedende op på Nora. Han havde ikke lyst til at hun skulle være sur på ham. Ikke nu.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 20, 2015 18:37:11 GMT 1
Nora tog sig ikke rigtig af det bedende blik, hun havde mere travlt med ikke at kunne stå stille i sin frustration. "Så lad være!" udbrød hun, selvom hun godt var klar over at det ikke altid var så simpelt med de fuldblodsfamilier, som hun kendte fra sin fars side af.
Hun vandrede frem og tilbage foran ham et par gange inden hun stoppede op igen og så nærmest opgivende på ham. "Eller bare gør det hvis du ikke kan sige fra, jeg er ligeglad," sagde hun så, tydeligvis uden at mene det rigtigt.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 20, 2015 20:25:45 GMT 1
Raphael havde håbet på, at Nora kunne være lidt mere forstående. Men han havde tydeligvis taget fejl. Og hendes vrede begyndte at smitte af på ham. Utrolig meget endda. Han slog ud med hænderne. "Åh ja, for det er jo en realistisk mulighed," sagde han vredt.
Han rejste sig op fra den skammel han havde siddet på. "Ikke sige fra? Jeg kan sige alt det fra jeg har lyst til. Men du ved udmærket godt, at det ingen virkning har!" Udbrød han vredt og vendte ryggen til hende. "Ved du hvad? Det var tydeligvis forkert at fortælle dig det. Farvel Nora," sagde han arrigt og begyndte at gå væk fra hende.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 20, 2015 20:51:14 GMT 1
Nora så bittert på ham da vreden pludselig vendte sig mod hende selv. Hun satte i en hurtig gang op på siden af ham, utilfreds med at han lod det gå ud over hende. "Jeg ved godt at det ikke er så simpelt!"
Hun kneb tænderne sammen og rynkede sine øjenbryn sammen. "Jeg ved også godt at det ikke er dig der er problemet, Raphael," understregede hun så da hun åbenbart følte et behov for det. Samtidig vidste hun ærlig talt ikke hvad for en slags reaktion han havde forventet.
|
|
|
|
Post by Raphael Gairden on Apr 21, 2015 16:53:31 GMT 1
Raphael havde ikke tænkt sig at stoppe op, men blev ved med at bevæge sig fremad med hende ved sin side. Hans ansigt var sammenbidt, og han lignede mildest talt en tordensky. Han var sjældent vred, men når han endelig blev det, så var det også temmelig voldsomt.
"Hvem er så problemet? Fortæl mig det, for jeg vil virkelig gerne vide det!" Han havde bare lyst til at slå på en eller anden ting, så han kunne koncentrere sig om noget andet, end det han lige havde fået af vide for et par øjeblikke siden.
|
|
|
|
Post by Nora Whitebeam on Apr 21, 2015 18:42:50 GMT 1
Nora rettede blikket væk fra ham og ud i luften for en stund, med udspilede næsebor inden hun så tilbage på ham. Det havde været en kort overvejelse om hvorvidt hun skulle sige det hun tænkte.
"Dem der synes at det er en god idé," svarede hun så og fik på den måde censureret hendes første indskydelse væk som ville have været mere direkte og i bund og grund nok bare var 'din familie'.
|
|
