Alting godt har en ende

[Agnes Tweedy]

Ambrose Berkeley, Kenna F. Kinnaird & Terrance Tweedy

Det var en ganske almindelig torsdag aften. Arbejdsdagen havde været lidt lang, men det var snart weekend. Agnes havde meget at tænke på, men det fyldte ikke længere hvert eneste øjeblik i hendes tanker og smilet var oprigtigt, da hun lænede sig lidt ind mod Terrance og så eftertænksomt ind i ilden, der buldrede i pejsen.

Om et par timer ville det være sengetid og hun nød den næsten salige ro, der var nærvær uden at tale. Hun kunne måske have døset hen, hvis ikke den ro brat var blevet brudt af en hamren på døren. Agnes satte sig langsomt op, så spørgende på Terrance, men rejste sig så med et lille suk og et svagt smil for at åbne.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose sænkede sin hånd efter at have slået den imod døren og rettede blikket imod Kenna for en kort stund. Det beroligede ham at have hende ved sin side da hun rent faktisk havde erfaring i at arrestere magikere og generelt havde betydelig meget mere erfaring i felten. Hans hånd var i nærheden af hans tryllestav, som dog lå i lommen, hvis nu han skulle få brug for den.

Da døren gik op så han mod kvinden i døren der så en anelse træt ud. "Agnes Atterberry?"

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna stod skråt bagved Ambrose, da døren gik op. Hun følte sig tom indeni, men hun var ikke i tvivl om, hvad hun var nødt til at gøre. Hendes loyalitet lå hos ministeriet. Hun delte de værdier og det var tydeligt, at Agnes så anderledes på sagen. Hun så sin bedste veninde i øjnene og strammede grebet en anelse om den tryllestav, som hun havde fremme i hånden.

Det var dog ikke hendes rolle, at anholde hende. Hun holdt sig i baggrunden, klar til at springe til, hvis der blev problemer. Hun nikkede let til Agnes i en lydløs opfordring til ikke at gøre noget postyr. Hun måtte vide hvad det drejede sig om.

[Agnes Tweedy]

Agnes smil falmede i det øjeblik hun åbnede døren. Hendes blik faldt først på den ukendte mand, før det siden fandt hvile på Kenna. Der var intet varmt over venindens ansigtsudtryk og det var temmelig tydeligt, at hun ikke bare var kommet på et overraskelsesbesøg med en ny kæreste. Kenna var auror og Agnes var ikke i tvivl.

Blikket gled tilbage til manden, før hun langsomt drejede hovedet og kastede et langt blik på Terrance i sofaen. Hun blinkede og i et øjeblik flakkede hendes blik, før et lavmælt "undskyld," fandt vejen over hendes læber. En skygge gled over hendes ansigt, før hun så tilbage og rankede sig, følelsesløs. "Det er mig."

[Ambrose Berkeley]

Ambrose gjorde et kort men alvorligt nik da kvinden bekræftede hans ord. Hun virkede ikke på ham som typen der ville kæmpe imod, men man kunne aldrig være sikker så han sænkede på ingen måde paraderne.

"Du er under anholdelse for kidnapningen og bortførelsen af Caleb Crow. Jeg vil bede dig om at følge med." Det lå implicit i hans ord og levering af dem at der bestemt ikke var noget valg for hende, hvilket nok også gav sig selv efter den første sætning der havde efterladt hans mund.

[Terrance Tweedy]

Terrance sad stadig i stuen, men han lyttede alligevel til hvad der skete ved døren. Hans blik mødte Agnes' da hun vendte sig imod ham og han kom brat på benene og gik ud i gangen, hvor det fulde, ubehagelige syn ventede. En isnende følelse var på vej op langs hans rygrad.

"Stop en halv," bød han myndigt. Hans alder gav ham en værdighed overfor de to, tydeligvis unge, ministerieansatte. Han genkendte den ene som Agnes' veninde. "Hun har ret til at få oplyst sine rettigheder og se en arrestordre." Hans pande var rynket, men han havde ikke trukket sin tryllestav. Hænderne var begge synlige. Han kendte til ministerieansattes reflekser, hvis de blev udfordret.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna rankede sig og så professoren direkte i øjnene. Hun rystede svagt på hovedet. "Terrance Tweedy," sagde hun bestemt. Det var ikke et spørgsmål. "Du er anholdt for medvirken til bortførsel af Caleb Crow. Jeg må bede jer begge vende jer om og samle hænderne på ryggen."

Hendes stemme rystede ikke, men hun havde det ikke godt. Hun var dog professionel. "I har ingen rettigheder, Professor. Hvis I modsætter jer arrestationen, tvinger I hos til at føre jer bort med magt."

[Agnes Tweedy]

Agnes' verden styrtede sammen om ørerne på hende. Hun stirrede på sin bedste veninde, der nu var kommet for at arrestere hende, men Agnes' eget ansigt var komplet udtryksløst. Hun hørte kun mandens ord og registrerede nærmest ikke, hvad Terrance sagde. Hendes tanker kørte på højttryk for at finde ud af, hvordan hun skulle forholde sig og hun var afklaret indtil Kenna talte.

"Terrance har ingen involvering i sagen," brød hun ind, med en overraskende autoritær stemme. Hendes blik borede sig ind i Kennas og hun var knapt nok bevidst om, at hun ikke havde vendt ryggen til, som der var blevet bedt om. "Jeg følger frivilligt med, men I kan ikke arrestere ham." Selvom situationen var presset og det ville være nemt at bryde sammen, så stod Agnes stadig rank. Hun ville ikke nægte sin skyld. Hvis hun gjorde, var sandsynligheden for at de ville bruge veritaserum større og så kunne hun intet gøre for at redde Casimir og Magnolia.

[Ambrose Berkeley]

Da kvinden begyndte at plapre løs istedet for at gøre som Kenna havde givet dem besked på greb Ambrose fat om sin tryllestav i en kalkuleret men rolig bevægelse. Med samme rolighed hævede han den en smule imens han så på hende. "I gør klogest i at følge instruktionerne. Vend dig nu om med hænderne på ryggen," sagde han fast.

"I vil få rig mulighed for at forklare jer selv senere. Modstand vil ikke gavne nogen." Hans blik skød hen imod manden i et kort øjeblik, men fandt hurtigt tilbage til kvinden. En del af ham ville egentlig helst bare have det overstået.

[Terrance Tweedy]

Farven forsvandt ud af Terrances ansigt. Han stirrede på den unge kvinde i et langt øjeblik, før hans blik flakkede til Agnes. ”Ti stille. Jeg følger med,” sagde han bestemt, men uden den vrede, der før havde domineret skæret i hans øjne. Han vendte sig om og samlede hænderne, som han var blevet beordret til. ”Fører I os til Azkaban eller ministeriet?”

Hans træk var alvorlige, som han så direkte på Agnes, alt for bevidst om, at det kunne være sidste gang han så hende i meget lang tid.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna tøvede ikke, da professoren vendte sig rundt. Hun pegede tryllestaven imod hans håndled og hvislede et beslutsomt ”Incarcerous.” På et øjeblik var hans håndled forsvarligt bundet sammen og hun trådte frem for at kropsvisitere ham i jagten på den tryllestav, som han naturligvis ikke kunne beholde, når han blev fængslet.

”I har ikke ret til at få nogen oplysninger,” svarede hun, uden at lyde så brysk, som hun forsøgte. Det her var Agnes og hendes kæreste. Hun endte med nærmest at være beklagende. ”Er der nogen forbehold der bør træffes i huset? Levende lys?” Hun undlod at se på sin bedste veninde. Katten skulle hun nok sørge for uanset hvad.

[Agnes Tweedy]

Agnes' kæbe spændtes, men hun gjorde som Terrance sagde. Hendes blik borede sig ind i mandens et øjeblik og hun lod blikket falde til den hævede tryllestav, før hun langsomt vendte sig og også samlede hænderne på ryggen.

Hun stirrede frem for sig, stadig rank. Hun kunne høre ubehaget i sin venindes stemme og mærkede følelsen spejlet hos sig selv. "Tag dig af Filius," bad hun lavmælt, velvidende at det var et personligt svar på et professionelt spørgsmål. Agnes' blik flakkede og da hun krydsede hænderne, drejede hun hovedet og mødte Terrances blik. Den afklarede facade faldt den mindste smule og i det øjeblik virkede hun på samme tid uendeligt ung og langt over sin alder.

"Jeg elsker dig." Hendes stemme var så lav, at hun næsten kun formede ordene med munden. Da de var ude, tvang hun sig selv til at dreje ansigtet væk igen. Hun kunne ikke se ham i øjnene, men rettede sig blot op og løftede hagen lidt, da stramme bånd lukkede sig om hendes håndled.

[Ambrose Berkeley]

Ambrose holdt blikket på de to men kunne ikke lade være med at høre følelsen i sin kollegas stemme. Han mærkede godt kvindens blik og selvom det rykkede kort i hans indre var han stadig statisk og overbevist om at han havde fat i den lange ende.

Da hun endelig gjorde som der var blevet bedt om, fulgte han Kennas eksempel, rettede sin tryllestav mod kvindens håndled og over hans læber kom besværgelsen "Incarcerous." Da han havde sikret sig at de var bundet forsvarligt rettede han kort blikket mod kollegaen. "Vil du foretrække at lade dig kropsvisitere af min kollega?" spurgte han så Atterberry, i et forsøg på at være professionel og ikke træde mere end nødvendigt over hendes grænser.

[Terrance Tweedy]

Terrances mine var stiv og han stirrede direkte ud i luften. "Den er i højre lomme," informerede han lavmælt men bestemt den unge kvinde, før hans blik faldt på Agnes og hans hjerte missede et slag. Han svarede ikke; betragtede hende blot uforstående, men stoisk.

"Når I løslader os, fordi vi er uskyldige, glæder jeg mig til at fortælle, at man ingen rettigheder har," bemærkede han roligt, selvom hans puls var høj og han ikke for alvor kunne sige, at han ikke var nervøs.

[Kenna F. Kinnaird]

Kenna skotte til Ambrose, men holdt ellers fokus på professoren. Hun tog tryllestaven i hans højre lomme, hvor den ganske rigtigt befandt sig og puttede den i sin egen lomme, før hun stivnede lidt over den underliggende trussel.

"I så fald glæder min kollega og jeg os til at se dig igen, når vi kommer på besøg næste gang, Mr. Tweedy," svarede hun køligt, uden at tøve. Hun så afventende på Ambrose.