Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Apr 2, 2015 0:05:58 GMT 1
Louis nikkede. Det ville han bestemt gøre, da Maggie var en heks, han godt kunne lide at diskutere bøger med. Det havde de også gjort et par gange i huset på Fønixengen, når der var behov for at trække sig lidt tilbage.
Den andens iver smittede af på Louis, og ligesom hende havde han glemt alt om Ollie og maskeballet og så i stedet søgende rundt i rummet. "Hvad er egentlig din yndlingsbog?" spurgte han og fandt heksen med blikket igen. Sådan var det næsten altid - hvis han havde bestemt sig for én bog, ville han altid have flere med hjem.
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Apr 2, 2015 14:30:06 GMT 1
Maggie så næsten forfærdet ud i et øjeblik over Louis' spørgsmål, fordi det var så enormt svært at svare på. "Åh," begyndte hun overvejende og pustede lidt ud, før hun smilede selvbevidst og tænkte sig om.
"Jeg har svært ved at vælge en yndlings, men jeg har altid elsket Overnaturlige Dyr og Deres Ynglesteder af Newt Scamander. Vi havde den på pensum første år på Hogwarts, men den er et godt oversigtsværk, selvom nogle af hans teorier er forældede. Nogle andre favoritter er Fra Ægget til Uhyret: Vejledning til Dragevogtere, Dragearter i Storbritannien og Irland eller Drageavl til Fornøjelse og Indtjening." Hun var i et øjeblik næsten hel fjern, men tydeligvis opslugt. "Mænd, der elsker drager for meget er virkelig sjov, hvis man vil have noget underholdning."
Maggie stoppede op og så skyldigt på Louis, men smilede alligevel fjoget. "Jeg er klar over, at der er et gennemgående tema."
|
|
Louis Howe
Box-navn | Josie |
Alder | Enogtyve |
Stilling | Praktikant |
|
Post by Louis Howe on Apr 14, 2015 12:13:03 GMT 1
Louis lyttede interesseret og blev næsten lige så fjern som Maggie, da han gav sig til at tænke og konkludere, at han ikke havde læst nogle af de bøger udover den, der havde været på pensum. Og den huskede han ikke særlig meget af.
Et lavmælt, men alligevel muntert fnys forlod ham. "Smag og behag," bemærkede han og smilede svagt. "Selv er jeg mere til faglitteratur om mennesker end dyr, men hvad angår emne, favner jeg bredt." Louis kastede et sigende blik ned på bogen i sine hænder. "Min personlige favorit vil dog altid være Burt Bimbledons Troldmænd og deres tryllerier - kunsten at føre en virksomhed. Den går mange år tilbage og fortæller om nogle af de største virksomheder i det magiske samfund og hovederne bag. Nogle af dem brugte nogle ret interessante metoder," forklarede han og havde undervejs fundet Maggie med blikket igen.
|
|