Et rum uden bøger er som en krop uden sjæl

[Magdalene Abbey]

ÅBEN TRÅD
d. 28. marts, 2110

Det var lørdag formiddag, da Maggie mødte ind hos Flourish & Blotts. Hogsmeade strømmede med Hogwartselever og der var brug for al den ekstra hjælp de kunne få. Hun efterlod sin kappe og spidspuldede hat på en krog i baglokalet, glattede sine trofaste, mørke gevandter og satte ud i butikken, for at begynde på den nyleverede bunke bøger, der skulle sættes på plads.

Hun fik ikke meget løn for det, men det betød alligevel noget i sidste ende og så havde hun intet imod arbejdet. Hun kiggede i stedet nysgerrigt på de nyeste udgivelser, overvejede hvilke hun selv skulle ønske sig og fandt ro i at omgive sig med dem. Det mindede hende om lange timer tilbragt på biblioteket på Hogwarts og selvom det kunne være et ensomt minde, så fik det hende alligevel til at smile lidt, som hun strakte sig op på tæer og forsøgte at skubbe en bog ind.

[Louis Howe]

Louis åbnede døren og trådte ind i Flourish & Blotts nærmest på flugt fra den livlige menneskemængde udenfor, der var ekstra slem på grund af alle eleverne fra Hogwarts. Inde i butikken var der flere end sædvanlig, men alligevel ikke voldsomt mange - det var ikke just boghandelen de fleste elever brændte efter at besøge, når de endelig fik lov til at komme til Hogsmeade den sidste weekend i måneden.

Med rolige skridt bevægede han sig mellem reolerne, og det var for sent at trække sig væk, før Maggie pludselig dukkede op få meter foran ham. I et splitsekund overvejede Louis at dreje om på hælen og søge ly i travlheden udenfor, han ellers hadede, men kom derefter på bedre tanker. Uundgåeligt skød en rødmen op i hans kinder. "Maggie," hilste han med et nik og tog sin hat af. Sidste gang de havde mødtes, havde hun kun været iført et håndklæde, og han var selv godt igang med at få knappet sin skjorte op. "Hvordan går det?"

[Magdalene Abbey]

Maggie opgav at nå op til at få bogen på plads og var netop gledet ned på fodsålerne igen, for at fiske sin tryllestav frem, da hun fik øje på Louis. Øjenbrynene gled lidt op og nakken føltes en anelse varm under det buskede, lyse hår. Et øjebliks forundring gled tilbage for et forsigtigt smil og i en ubevidst vane trykkede hun bogen lidt ind mod brystet.

"Louis," hilste hun, strammende grebet en anelse. Et genert smil gled frem over hendes læber og hun vristede den ene hånd fri, for at kunne skubbe håret om bag øret. "Det går godt. Det er rart med... Arbejde," tøvede hun, før hun rystede på hovedet og smilede prøvende. Tydeligvis forsigtigt. "Jeg er stadig ked af sidst. Afbrydelsen og det..."

[Louis Howe]

Louis sukkede næsten opgivende i sine tanker - han burde have sagt sig selv, at sammenstødet efter maskeballet ikke kunne være undgået at komme på tale. Men på den anden side føltes det som, at et pres fra hans skuldre lettedes en smule.

"Jeg overlever," svarede han og rakte hånden frem for at tage bogen fra hende - "nok." Den ene mundvig vendte op i et svagt smil, og han strakte sig for at placere bogen øverst på reolen, som han havde set, at Maggie ikke havde kunnet nå op til. "Jeg håber ikke at du tænker . . . anderledes om os på grund af det," sagde han lavmælt, trak armen til sig igen og rettede lidt på skjorten. Hans blik fandt forsigtigt heksen.

[Magdalene Abbey]

Maggies skuldre faldt lidt og smilet der trak op på hendes læber, var ikke helt lige så genert som lige før. "Selvfølgelig ikke," sagde hun hurtigt og rakte ham bogen, med et lavmælt tak.

"Ollie er en god dreng. Mand," rettede hun sig selv og strøg håret om bag øret igen, foldende armene over kors, nu hvor hun ikke længere havde bogen at holde på. "Jeg har kendt ham siden han blev født. Jeg er glad for, hvis han har fundet en han er glad for." Hun så mildt på Louis og smilede forsikrende.

[Louis Howe]

Louis nikkede til Maggies svar. Han havde egentlig ikke regnet med andet, men det var bare blevet afsløret på så dramatisk en måde, at han alligevel kom lidt i tvivl. Da hun fortsatte, rettede han ryggen en smule nervøst og smilede afvæbnende.

"Jeg ved ikke, hvor glad han er for mig," sagde han og rystede let på hovedet af sig selv. "Altså - jeg mener - jeg ved ikke, hvilken betydning det hele har," forsøgte han forklare og begyndte at pille ved sin hat - tydeligvis meget ukomfortabel med taleemnet. Heldigvis udstrålede Maggie en eller anden form for ro, der holdt ham nede på jorden. Ellers ville han ikke have vidst, hvad han skulle gøre af sig selv.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede forstående og rettede sig lidt op. Akavetheden var på tilbagetog og selvom hun ikke var fuldstændigt sikker på situationen, så var der da prikket hul på bylden. Og så havde hun altid brudt sig godt om Louis.

"Det kan også være svært at vide," svarede hun medlidende. "Hvis han er ligesom Brody, så er han nok ikke så nem at regne ud, som man tror." Hun var ikke helt sikker på om det var så opmuntrende, som det egentlig var ment, men det var nu sandt nok. Hun strammede armene lidt under brystet. Hun smilede undskyldende. "Jeg er ikke sikker på, at jeg er den bedste til at gøre det klarere. Jeg kan dårligt finde ud af det hele selv."

[Louis Howe]

Louis trak let øjenbrynene sammen ved Maggies ord og så spørgende på hende. Det var ikke fordi, han havde brug for at det blev sværere at finde hoved og hale i situationen. Et høfligt smil fandt frem til hans læber, selvom han i sit stille sind havde ønsket, at netop heksen foran ham var bedre til at navigere rundt i det hele.

"Jeg har ærligt talt også brug for at tænke på noget andet," indrømmede han og så kort på hendes ansigt, før han fandt bogreolen med blikket. Det var faktisk sandt - det var meget energikrævende at tænke på den yngre troldmand så ofte. "Er der kommet noget læseværdigt ind?" Louis så hen på Maggie igen og mærkede en afslappethed snige sin ind på ham ved emneskiftet.

[Magdalene Abbey]

Maggie så lidt lettet ud over Louis' konstatering og smilede mildt. Hun havde aldrig været den store rådgiver, med sin generelt manglende erfaring, men bøger havde hun forstand på. Langt mere end mænd.

"Hvis du er mest til faglitteratur, er der kommet en ny, rigtigt spændende bog om ildsalamanderens udvikling og slægtsskabet med drager," fortalte hun, uvidende om at hun åbnede mere op i sit kropspog og slog lidt ud med hænderne. "Hvis du er til skønlitteratur, har Timothy Thimble netop udgivet en ny bog om troldmanden Bootbuckles rejse gennem det magiske Asien."

[Louis Howe]

Louis tænkte sig om et øjeblik, mens hans blik hvilede fraværende på Maggie. "Mon du gider vise mig, hvor bogen om ildsalamanderne står?" spurgte han til sidst og fandt den anden ordentligt med blikket igen.

"Jeg er ikke så meget til Thimble," tilføjede han med hævede øjenbryn og et par skuldre, der var faldet let sammen, som nervøsiteten stille og roligt forlod hans krop.

[Magdalene Abbey]

Maggie smilede svagt og nikkede lidt. "Selvfølgelig," erklærede hun og så lidt undskyldende ud, før hun trådte forbi ham. Hun var ikke god til at mase sig gennem, men der var nu plads nok. "Den står lige hernede." Hun vendte sig og gik i retning af en udstillingsreol, hvor en stak højlilla bøger med flammende bogstaver lå.

Hun rakte ud efter en drageskindshandske og rakte også Louis en. "Omslaget kan blive lidt lunt, men det er ikke så farligt," forklarede hun, som om det var det mest naturlige i verden. Det var det i nogen grad også for magikere, men især for Maggie, som havde set utallige forskellige magiske bøger i sit liv - og som i øvrigt også havde brugt seks år på at arbejde med drager.

[Louis Howe]

Louis forsøgte at give Maggie mest muligt plads til at komme forbi, selvom det ikke var meget, han kunne yde for hende. Da hun begyndte at gå, fulgte han interesseret efter. Og interessen for bogen om ildsalamandre steg kun, da han blev tilbudt handsken.

"Tak," sagde han høfligt og lagde sin hat fra sig på den nærmeste reol og trak handsken over sin slanke hånd. Da han tog imod bogen, trængte varmen igennem drageskindet, men kun nok til at det stadig var behageligt lunt. "Dimpleby," læste han højt, da han slog op på første side og genkendte forfatterens navn. Opslugt bladrede han videre.

[Magdalene Abbey]

Maggie lod Louis se nærmere på bogen og sagde ikke noget det første stykke tid, så han havde tid til at læse indholdsfortegnelsen. "Jeg har selv læst den," informerede hun ham stille og foldede hænderne foran sig, uden at tage drageskindshandsken af. "Faktisk blev jeg lige færdig i går aftes. Der er mange interessante nye teorier med."

Hun smilede lidt. "Man skal bare passe på ikke at falde i søvn med den i sengen. Den kan godt blive lidt for varm til lagnerne..."

[Louis Howe]

Louis så op fra siderne, da Maggies stemme lød. Det trak lidt op i hans mundvige ved hendes kommentar. "Det vil jeg huske," svarede han og lukkede bogen i. Han havde allerede bestemt sig for at ville købe den og læse videre derhjemme.

"Det lyder også som, at hun bruger en lidt anden indfaldsvinkel end andre," bemærkede han og var opmærksom på ikke at hvile sin handskefrie hånd for længe på forsiden. "Nu har jeg ikke læst forfærdeligt mange bøger om drager, men jeg stoler på din dømmekraft," tilføjede han sigende - han var godt klar over Maggies erhverv.

[Magdalene Abbey]

Maggie nikkede og lyste en anelse op. Der var mange emner hun ikke havde så meget at sige til, men bøger - særligt dem om drager - var noget hun havde styr på. Det var fantastisk, når der var andre der var enige. "Hvis du beslutter dig for at læse den, så må du endelig sige hvad du synes."

Hendes iver var tydelig. Maggie var sådan set heller ikke selv sælger og ville ikke være den der solgte Louis bogen, så der var intet i vejen for at hun ikke holdt en længere dundertale. Hun ville sådan set bare gerne have nogen at tale med teorierne om. Det akavede møde efter maskeballet var for længst glemt. Det her var meget vigtigere.