Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 18, 2015 20:02:28 GMT 1
Cleona var allerede begyndt at mærke kulden. Hun foldede hænderne rundt om sin overkrop, mens hun forsøgte at holde på den smule kropsvarme, som hun havde tilbage. "Det må man sige." Kommenterede hun, og kiggede op på heksen, da denne stillede et spørgsmål.
"Ja, selvfølgelig. Så kan vi også varme hinanden." Hun lo lidt, og foldede armene ud, så heksen kunne glide ned imellem dem, og sætte sig på hendes skød.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 18, 2015 20:13:34 GMT 1
Freya smilede muntert og fik sat sig på heksen. Hun vendte sit hoved mod hendes med ordet "Bonus," og en varm latter. Så forsøgte hun at få fat i hendes arme for at få dem rundt om sig for at få +1 varme.
Hun lænede sig en smule tilbage og drog et afslappet suk. "Så kan vi også sidde her lidt længere," tilføjede hun. Det ville være en lidt større opgave at få en siddeplads indenfor - og så var de jo stort set også lige flygtet fra varmen.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 18, 2015 20:30:43 GMT 1
Cleona lo ganske let ad heksen, og lagde sine arme omkring hende. Hun var vant til at være den der sad på skødet af en fyr, så hun skulle lige bruge et øjeblik til at vænne sig til, at der sad en heks på hendes skød. Uden at tænke over det, kørte hendes ene tommelfinger op og ned ad heksen hud.
"Jeps. Her er fredeligt, næsten, og så har vi det ikke som om, at vi er i en sauna." Hun lo endnu engang. Hun strammede grebet, da heksen lænede sig lidt tilbage, de skulle jo helst ikke glide ned af skamlen.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 18, 2015 20:40:45 GMT 1
Freya lo af det heksen sagde og da hun stoppede drejede hun hovedet så hun kunne se hende bare en lille smule. "Det sidste er vigtigst," påpegede hun så, hvor irrelevant det end var.
Hun havde ikke givet helt slip på hendes arme og sad egentlig bare og nød at kunne være tæt på denne fuldstændig vilkårligt fremmede heks. Hendes stedsøster havde haft ret... der var noget underligt befriende ved at man ikke kunne genkende folk. Dog havde hun ingen fornemmelser af at dette var en heks hun kendte i forvejen.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 18, 2015 21:05:56 GMT 1
Cleona nød stunden, og kunne mærke, hvordan pulsen steg i hendes krop. Og det var ikke på grund af varmen. Nok nærmere alkoholen, der begyndte at slå igennem. Hendes hormoner kørte da også på højtryk hele tiden. Hun forsøgte at aflede sin egen opmærksomhed.
"Føler du sig lige så alene til den her fest, som jeg gør?" Spurgte hun, og kiggede på nogle af de andre gæster, som hun ikke genkendte. For pokker, hun kunne ikke engang finde Ollie.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 18, 2015 21:30:54 GMT 1
Freya rykkede lidt på sig så hun sad lidt bedre, og så så ud i luften foran dem. "Måske..." svarede hun. Realiteten var at hun ofte følte sig alene, men også ofte fandt en eller anden måde at snige sig udenom den på. Helst uden at se den i øjnene.
"Nu ved jeg jo ikke hvor alene du føler dig," tilføjede hun så med et lille smil i mundvigen og et blik der bevægede sig opad mod nattehimlen.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 19, 2015 11:45:15 GMT 1
Cleona gav heksen et venligt klem, mens hun fulgte den andens blik, og kiggede op på den sorte nattehimmel. "Lige nu og her, ikke så meget." Svarede hun med en lav hvisken, mens hun beundrede stjernerne, der var så uendeligt langt borte. Lige som udsigten til at finde en, så man aldrig var alene længere.
"Åh! Så du det stjerneskud?!" Udbrød Cleona, og frigjorde sin venstre arm for at pege op mod himlen.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 19, 2015 15:16:18 GMT 1
Freya begyndte at grine endnu engang, udover at det denne gang nok var lidt mere af en fnisen over heksens ord. Hun aede siden af hendes lår, som hun jo sad på, som for at vise at hun var der. Om det gav mening eller ej. Og så også fordi hun bare var ret touchy-feely generelt.
Hun fulgte heksens arm med blikket da den fløj i vejret og op mod himlen. "Nej," svarede hun, en smulle skuffet. Der var noget særligt over himlen som hun godt kunne lide.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 19, 2015 16:05:35 GMT 1
Et afslappet suk forlod Cleonas smalle læber, da den anden heks aede siden af hendes lår. Hun var ikke vant til, at stemningen imellem hende og en anden person var så... Intim. Den føles intim fra hendes side af, og det gav hende en lille tudse i halsen.
"Den var smuk. Med en lille hale efter sig. Men der kommer nok flere. Det er meget stjerneklart i aften." Hun talte lavmælt, mens hendes blik stadigvæk var rettet mod himlen. Der var noget fredfyldt ved at sidde her og nyde tiden med en vildt fremmede.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 19, 2015 16:19:57 GMT 1
"Hm," lød det fra Freya og hun nikkede en smule. "Så er det jo bare om at holde øje," sagde hun. Fra heksen havde nævnt stjerneskuddet havde hendes blik i hvert fald været fikseret på nattehimlen i et håb om at se et andet.
Hendes hånd bevægede sig op og søgte at få fat i heksens hånd for at have noget at holde fast i. Hun sukkede en smule og syntes nu også at det var ved at blive måske lige køligt nok. "Det er koldt," konstaterede hun så, uden nogen egentlig følelse til at sende det i den ene eller anden retning.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 20, 2015 10:43:07 GMT 1
Cleona lod sin hånd glide ind i heksens, da denne ledte efter den. Et svagt smil spillede om hendes læber. Det føles rart, at sidde her med en vildt fremmede, som hun dog følte sig tæt knyttet til alligevel.
Hun drejede hovedet, så hun kunne se på den anden heks. "Fryser du? Vi kan sagtens gå indenfor igen?" Hendes stemme lød bekymret, og hun lagde den frie arm rundt om heksen, for at give hende lidt af sin kropsvarme.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 22, 2015 21:59:49 GMT 1
"Mmm," lød det betænksomt fra Freya imens hun trommede lidt med sine fingre på heksens arm som hun holdt om hende. "Vil du med indenfor?" spurgte hun så bedende, men med et smil under halvmasken der illustrerede at det ikke kun var ynkeligt.
Hun viftede lidt med benene inden hun gjorde sig klar til at rejse sig og komme indenfor i varmen - eller heden, om man ville. I samme øjeblik så hun et stjerneskud. "Der var et!" udbrød hun begejstret.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 25, 2015 22:00:06 GMT 1
Cleona smilede bredt til hende, og nikkede. "Lad os gå indenfor. Der er ikke nogen grund til at blive syg af, at sidde ude i kulden, når man kan danse," sagde hun med et smil og gjorde sig klar til at rejse sig op med heksen på skødet.
Den anden udbrød da, at hun havde set et stjerneskud. "Husk at ønske," sagde hun. For sådan var det for mugglere, når de så et stjerneskud.
|
|
Freya Bythell
Box-navn | eggs |
Alder | Treogtyve |
Stilling | Butiksmedarbejder |
|
Post by Freya Bythell on Feb 25, 2015 22:17:56 GMT 1
Freya slog en latter op over pigens holdning til kulde og dans; den slags kunne hun lide at høre. "Ønskede du?" spurgte hun så og rettede blikket imod hendes varmekilde idet hun rejste sig derfra.
Hun rakte sin hånd frem som et tilbud til hende. Så langt var de heller ikke fra indgangen og umiddelbart havde Freya ikke i sinde at miste hende på vejen ind.
|
|
Cleona Ashworth
Box-navn | Vegas |
Alder | Nitten |
Stilling | Målmand for Ballycastle Bats |
|
Post by Cleona Ashworth on Feb 25, 2015 22:30:32 GMT 1
Cleona tog imod den fremstrakte hånd og rejste sig op fra den ensomme skammel. "Ja. Min far lærte mig, at man altid skal ønske, når man ser et stjerneskud. Man må dog aldrig fortælle, hvad man ønskede. Så går det ikke i opfyldelse," sagde hun med et smil, og kastede et sidste blik op på himlen.
Hun gik hånd i hånd med heksen indenfor igen, og hun trak vejret tungt, da varmen skød igennem hendes krop igen.
|
|