En pause fra livet

[Charlisa Beaumont]

Wyat Whowood

Charlisa havde arbejdet hårdt de sidste par dage og havde ikke givet meget tid til sig selv. Det var vist ikke gået forbi hendes bror. I hvert fald tog han ikke nej som svar, da han hev hende op fra sofaen, og tvang hen med på en danseklub, hun kun havde hørt om. Først var hun tilbageholdende, men som de stillede sig i kø blandt de mange magikere der på nuværende tidspunkt var høje på livet, kunne hun ikke andet end at studere stedet med en stigende nysgerrighed i blikket.

Overvældet blev hun da hun trådte ind. Det var noget anderledes end Den Tørstige Hat og straks fortrød hun sit valg af tøj. Hendes blik dvælede kort ved sin bror, der pludselig blev revet med ud på dansegulvet, og ihærdigt forsøgte han at hive hende med. I et øjeblik var hun tæt på at deltage, men før hun fik besluttet sig blev afstanden mellem dem for stor, og så var det lettere at træde i baggrunden.

Pludselig blev det betagende ved stedet minimeret, for nu var hun alene, og hun kendte ingen. Tøvende bevægede hun sig bagud til hun fandt en fri sideplads og håbede på ikke at blive generet af fulde idioter. Så hun slog sig ned, mens blikket søgte ud mod dansegulvet, i et forsøg på at få øje på sin bror.

[Wyat Whowood]

Som det natmenneske han var tog Wyat igen i byen for at få lidt selskab og han trådte lige forbi køen og ind på Tarantallegra, uden at tøve en enkelt gang og blev da også lukket ind. Indenfor scannede han rummet for mennesker han kendte og der var da også en del, men ikke nogen han ligefrem gad snakke med. Derfor nøjedes han med at bestille et glas whiskey og vendte sig om for at finde et sted at sidde. Hans blik faldt på et ansigt der virkede svagt bekendt, men dog ikke frembragte noget navn i hans hukommelse. Hun så dog farligt alene ud og da det efterhånden var hans opgave at tage sig af piger der havde forvildet sig i byen alene, tog han sit glas med whiskey og gik hen til hende.

"Jeg har ikke set dig før her.. Er det din første aften?" Spurgte han og satte sig ved et bord ved siden af hende, men dog ikke ved det bord hun havde sat sig ved, mens han studerede hende interesseret med blikket.

[Charlisa Beaumont]

Charlisa forsøgte med stor iver at finde sin bror. Hun var ikke god til at være alene i for store menneskemængder. Især ikke efter episoden med den påtrængende kunde, der havde gjort hende skeptisk overfor de fleste mænd, der havde fået noget indenbords. Hun følte at alle blikke brændte sig ind i huden på hende, og nu ønskede hun at hun havde medbragt sig et sjal, som hun kunne pakke sig ind i.

Det tog hende et par sekunder at opfange at fyren snakkede til hende. Hun drejede overrasket hovedet mod ham, og så op og ned af hans ansigt et par gange, før hun genkendte ham. Sådan var det med fotografisk hukommelse. Han havde gået på Hogwarts – men de havde vist aldrig vekslet et ord med hinanden.

”Ja. Er det så tydeligt?”, spurgte hun, mens et enkelt fnis listede sig vej over hendes læber. Hun sendte ham et mildt smil, en smule besynderligt måske, da de for ham vel slet ikke kendte hinanden, men de der kendte hende ville vide, at det var et smil hun sendte alle.

[Wyat Whowood]

Wyat betragtede hende undersøgende et øjeblik inden han blottede tænderne i et smil og nikkede. "Ja" Svarede han og drak en tår af sin whisky, inden han forsatte:
"Hvad synes du om det indtil videre?" Spurgte han og lænede sig interesseret frem mod hende mens han hvilede albuerne på sine knæ. Et antydningsvist smil hvilede på hans læber mens han betragtede hende, det var lidt af en vovet kjole hun havde iklædt sig.

[Charlisa Beaumont]

Svag varme steg op i kinderne på den tidligere grævling. Det undrede hende ikke. Hun havde aldrig været god til at gemme sig væk bag facader. Hun var engang blevet beskrevet som en lyskugle af følelser – hvad end det så betød.

Ved hans spørgsmål gled øjnene straks ud mod den dansende mængde. ”Jeg kan godt lide at alle virker så glade – det er ret smittende”, startede hun, og skævede hurtigt mod ham i et let smil, inden hun forsatte. ”Jeg synes musikken er smuk. Livemusik gør alting mere levende.”, forsatte hun, og lod blikket glide søgende rundt et par sekunder mere, inden hele ansigtet blev vendt mod Wyat. ”Men jeg ved ikke om jeg kan lide at der er så mange på et sted. Det virker .. overfladisk for mig. Jeg tror små og intime steder er mere mig”

[Wyat Whowood]

Wyat så interesseret på hende mens hun svarede på hans spørgsmål og flyttede ikke sit blik fra hende en enkelt gang. Han kneb øjnene lidt sammen over hendes sidste ord og rynkede tænksomt øjenbrynene. "For mig virker det mere intimt, fordi ingen tænker over hvem hinanden er.. eller hvor de kommer fra.. man mødes rent spontant" Sagde han og så hende i øjnene "Og ser måske aldrig hinanden igen" Tilføjede han inden han bed sig i underlæben "Men lige i det sekund er øjeblikket ægte" Han tog en tår af sin whiskey og lod blikket glide ud mod den dansende folkemængde.

[Charlisa Beaumont]

”Måske”, hun trak på skuldrende og gravede sine tænder tænkende ned i underlæben. ”Men her er det også nemt at blive distraheret fordi der sker så meget”, hun lagde hovedet let på skrå, med det mørkebrune hår der lagde sig ned af den ene skulder, mens hun så lige mod ham. ”Her er det ikke lige så nemt at fordybe sig i en samtale. Jeg er ikke så meget til spontanitet og mystisk. Jeg vil hellere lære personen at kende”, forsatte hun og blottede tænderne i et muntert smil. ”Men folk er godt nok gode til at danse”, tilføjede hun og vendte igen øjnene ud mod de dansende i et betaget udtryk.

[Wyat Whowood]

Wyat rynkede sine øjenbryn og løftede dem let, hvorefter han kneb øjnene tænksomt sammen. "Men er det ikke en god samtale vi har lige nu?" Spurgte han nysgerrigt og lagde hovedet let på skrå. "Jeg mener, ved godt den ikke ligefrem er privat, eller du lærer mig at kende.. men man skal jo starte et eller andet sted" Bemærkede han og blottede tænderne i et klædeligt smil, inden han mødte hendes blik og drak en tår af sin whiskey. Hun var en meget interessant heks at tale med, måske fordi hun ikke hang ham om halsen som så mange andre.

[Charlisa Beaumont]

Det drømmende blik gled væk fra et dansende par da Wyat igen snakkede. Hans ord fik hende til at undslippe en kort, lavmælt latter. ”Jo, den er slet ikke skidt”, svarede hun ham, stadig med latteren hængende i stemmen. ”Hvad jeg mente var bare at de fleste nok ikke kommer her for at sidde og fordybe sig i en lang samtale med en fremmed – jeg tror mere stedet her for mange er en pause fra . . livet”, forklarede hun, og sendte ham så et fjoget smil, som var hun ikke helt sikker på om hendes ord lød fjollet.

”Jeg er Charlisa”

[Wyat Whowood]

"Jeg kommer her kun for at få en pause fra livet, men det kan vel godt inkludere en interessant samtale" Svarede han inden han præsenterede sig selv "Wyat Whowood" Bemærkede han og nikkede en enkelt gang, inden han rakte hende sin hånd og gav hendes et blidt klem.
"Kommer du her også for at få en pause fra livet?" Spurgte han og betragtede hende med et opmærksomt blik i sine øjne.

[Charlisa Beaumont]

”Jeg ved godt hvem du er”, sagde hun i et muntert smil. ”Du gik . . 4 årgange over mig, hvis jeg regner rigtigt”, forsatte hun, og kendte ham altså ikke fra hverken hans natklub eller sladderbladene. Pludselig blev hun svagt forlegen. ”Professorerne sagde at jeg har en fotografisk hukommelse – jeg husker alt som et indprentet billede på nethinden. . det ikke fordi jeg holdte . .”, hun stoppede sig selv inden det blev alt for pinligt og rystede på hovedet af sig selv. Taknemmelig klemte hun hans hånd igen. ”Nej, min bror slæbte mig med. Jeg tror han mente jeg havde fået for meget af Den Tørstige Hat . . hvor jeg arbejder”, tilføjede hun inden hun fik stoppet den lange talestrøm.

[Wyat Whowood]

Wyat så ikke overrasket ud da hun sagde hun vidste hvem han var, men hans øjenbryn løftede sig en anelse da hun kom med grunden.
"Godt husket" Kommenterede han og nikkede inden han drak en tår af sin whiskey. "Det er længe siden jeg har været på Den Tørstige Hat, hvordan går det med stedet?" Spurgte han og betragtede hende afventende.

[Charlisa Beaumont]

Charlisa smilede, stadig med en vis forlegenhed gemt bag smilet. Det var sjældent at personen ikke tænkte det modsatte når man forsøgte at forklare sig ud af noget. Hun prøvede dog at lade vær med at tænke for meget over hvad han mon tænkte om hende. Hvad alle tænkte om hende. I det hele tiden burde hun stoppe med at tænke så meget.

”Det går glimrende. Owens-familien er nogen af de sødeste personer jeg nogensinde har mødt. Hvis alle bare kunne være så heldige at blive født ind i sådan en familie”, kort faldt der en vis sørgmodighed over de ellers livlige øjne. Så startede aftenens band på en ny sang, der prompte fik hende til at dreje hovedet. ”Jeg elsker den her sang!”, udbrød hun, og da hun vendte blikket mod ham igen, var tænderne blottet i et stort smil. ”Vil du ikke danse med mig?”, forsatte hun, og fik slet ikke tænkt sætningen igennem, før den var ude.

[Wyat Whowood]

Wyat kendte ikke Owens familien særlig godt, bortset fra Erica og nikkede derfor bare uden at tilføje mere til den sag. Han så undersøgende på hende over hendes sørgmodighed og blev en anelse forbløffet da hendes humør skiftede igen. Han smilede let over hendes udbrud og rejste sig derefter for at række hende sin hånd.
"Gerne" Sagde han og ventede på hun tog imod den, inden han førte hende med ud på dansegulvet hvor der allerede var propfyldt med dansende gæster. Der svingede han hende en omgang rundt, inden han igen mødte hendes blik med et smil.

[Charlisa Beaumont]

Hun tog imod den fremstrakte hånd, og smilte i et svagt, underholdt smil, i det han førte hende med sig ud på det åbne dansegulv, hvor en del gæster allerede havde taget meget af pladsen. En overrasket latter faldt over de tykke læber da han svingede hende en omgang rundt, og da hun igen stod foran ham, fandt hendes frie hånd sig helt automatisk til rette på hans skulder. ”Hvis du er en erfaren danser kunne du godt have sagt det”, sagde hun i et morende toneleje, mens hun bevægede sig stille i takt til musikken. ”Nu bliver det jo svære for mig at skjule hvor dårlig en danser jeg faktisk er”, hendes opmærksom lå på Wyat, og alligevel kunne hun ikke lade vær med at lægge mærke til to kvinder, der blev ved med at stirre hen på dem.