Sebastian Beaumont
Feb 8, 2015 18:32:07 GMT 1
Post by Sebastian Beaumont on Feb 8, 2015 18:32:07 GMT 1
SEBASTIAN BEAUMONT
FØDSELSDATO 23, 18/12/2086.
NATIONALITET Engelsk med en fransk far.
BLOD Mugglerfødt.
FACECLAIM Miles McMillan.
UDSEENDE Sebastian måler 1,78 meter og er en spinkel skikkelse. Han er ikke særlig stærk, men til gengæld smidig og har kontrol over sine lemmer. Han ser ældre ud, end hvad han egentlig er – modsat sin personlighed – med et vindblæst ansigt og brugte hænder. Hans garderobe består af afslappet tøj, som han kan bevæge sig frit i, og som også har præg af at blive båret ofte.
KARAKTERTRÆK
PERSONLIGHED
Karismatisk, snakkesalig, selvstændig, snu, kreativ, (over)beskyttende, rastløs.
Dominerende, hidsig, illoyal (med undtagelse overfor sin søster), selvisk, dumdristig.
SÆRLIGE EGENSKABER -
KOLLEGIE OG AFGANGSÅR Slytherin, afgangsår 2104.
BESKÆFTIGELSE Medarbejder i Borgin & Burkes.
TRYLLESTAV 11’’, dragehjertefibre, sort eg.
ANDRE EJENDELE En mørkegrå- og sortplettet hunrotte kaldet Sod som han har med sig næsten overalt.
BAGGRUND
FAMILIE
FAR Gilles Beaumont, muggler, alder og beskæftigelse ukendt.
MOR Marylin Beaumont (neé Abbott), muggler, alder og beskæftigelse ukendt.
TVILLINGESØSTER Charlisa Beeaumont, 23 år, mugglerfødt og medarbejder på Den Tørstige Hat.
BOPÆL Godricdalen.
HISTORIE Sebastian husker ikke meget fra før, han blev anbragt på børnehjem. De stærkeste minder er den konstante lugt af whiskey fra hans far, og hans mor der kom hjem med fremmede mænd, alle forskellige fra uge til uge. Selv tilbragte han næsten alle ugens dage og nætter på værelset med sin søster med lyden af skænderier på den anden side af væggene. Nogle aftener fik de ikke aftensmad, og så lå han sammenkrøllet på sin seng med lyden af sin søsters gråd rungende i sine ører.
En aften vovede Sebastian sig dog ud i stuen for at spørge sine forældre, om de måtte få aftensmad. Pludselig mærkede han et svidende slag på siden af hovedet, og han kunne svagt tyde sin far, der tårnede sig op over ham med matte øjne og whiskeyånde. I baggrunden stod hans mor tavs. Vreden og sorgen boblede op i den seksårige dreng, og pludselig sprang alle pærerne i stuen. Gilles og Marylin blev mistænksomme, og selvom de hader hinanden som pesten, blev de enige om, at deres børn måtte være syge i hovedet, for der skete kun flere og flere mærkelige og uforklarlige ting efter det. Til sidst blev de enige om at sende Sebastian og Charlisa på børnehjem.
Sebastian brød sig aldrig om børnehjemmet. Han blev hverken venner med de andre børn eller de voksne, selvom de behandlede ham langt mere ordentligt end hans biologiske forældre. Charlisa var en smule bedre til at socialisere sig end ham, men de brugte alligevel det meste af sin tid sammen. Her udforskede de i hemmelighed de mærkelige kræfter, de på mystisk vis havde fået. Men til forskel fra sin søster brugte han dem også til at lave sjov med de andre børn, hvilket ofte resulterede i udskældninger, da det ikke rigtig var sjovt for andre end ham selv.
I en alder af elleve dukkede der pludselig en kvinde med spids hat op i hjemmet. Hun mente, at de havde magiske kræfter, og at han var en troldmand. Det lød absurd, men fantastisk (han var langt mindre skeptisk end sin søster) – nu kunne han komme væk herfra. Og der begyndte en helt uforglemmelig rejse.
Hogwarts gjorde Sebastian langt mere selvstændig og sikker på sig selv. Det gik op for ham, at han ikke var unormal – der fandtes hundredevis af sådan nogle som ham. Tvillingerne kom aldrig tilbage til børnehjemmet, men boede på Hogwarts i ferierne og ellers hos en magisk værge om sommeren. Da hemmelighedsdekretet blev brudt, forstod han ikke betydningen af det før senere, og han flyttede ubesværet med sin søster til Godricdalen i en næsten faldefærdig lejlighed. Her fik de bygget et hjem op, men det gik langsomt, da de ikke havde mange penge. Han fik arbejde hos Bål & Brand, men fik snart smag for at stjæle – det var en hurtig metode til at få lidt ekstra godter. Efter halvandet år blev han fyret, da hans overordnet mistænkte ham for tyveri, men det blev aldrig bevist, og det var derfor ikke et problem for ham at finde et nyt job hos Borgin & Burkes. Det med at stjæle droppede han dog ikke, men han blev mere varsom. Sebastian bor stadig sammen med Charlisa i Godricdalen og har nydt sine fem års frihed til fulde, men han kan godt mærke, at der snart skal ske noget nyt. Men hvad, det ved han endnu ikke.
ANDET
BOXNAVN Josie.
ALDER Nitten.
HAR DU LÆST OBLIGATORISK LÆSNING? Ja.