En kedelig dag

[Kevin Maddox]

Kevin kom hurtigt på benene igen, da Azalea var langt længere henne i processen, end hvad han umiddelbart havde troet. Han holdt et lavmælt grin inde og smøg sin arm rundt om hendes ryg, så hun kunne støtte sig ordentligt til ham. "Det må jeg sige," mumlede han og betragtede hende diskret.

Han smilede ved synet af hendes bedende øjne og nikkede. "Kan du klare at transferere?" spurgte han og trak øjenbrynene en anelse sammen. Det ville gøre ondt, men hvis han stod for det, risikerede de ikke, at der gik noget skævt, og Azalea skulle blive på hospitalet.

[Azalea Holmwood]

Azalea løftede sit tøj op i favnen, inden hun nikkede som svar til Kevin. Hun stillede sig hen ved siden af ham, og løftede sig let op på tå, så hun kunne plante et blidt kys på hans kind. Det havde hun haft lyst til lige siden han kom ind på stuen.

"Det er nok bedst, at du fører an. Jeg ved ikke, om jeg er stærk nok til at fokusere ordentlig." Det kunne være katastrofalt, hvis hun mistede koncentrationen. Og så var såret i hendes højre side blot en lille ubetydelig detalje i forhold til.

[Kevin Maddox]

Kevin bed sig smilende i underlæben, da hun kyssede hans kind. Det kløede nu endnu mere i fingrene efter at komme væk. Væk fra hospitalslydene og hjem til Azalea.

"Selvfølgelig," svarede han og hvis ikke hun havde været skadet, ville han have snuppet hende op i sin favn. I stedet lagde han forsigtigt en arm om hende. "Klar?" Han så ned på hende med et skævt smil og klemte hende let, før hans navle sugede sig ind i maven, og med et højlydt knald befandt de sig i et virvar af ingenting. Pludselig var der fast grund at finde under deres fødder igen, da de befandt sig i Azaleas stue.

"Her, lad mig tage dine ting, så kan du lægge dig," sagde han med et smil, tog tøjet fra hendes favn og strøg en hårlok om bag hendes øre. Hun så godt ud, selvom hun havde ligget i en hospitalsseng i en uge.

[Azalea Holmwood]

Azalea smøg sig tilfreds ind i hans favn, og lod hovedet hvile mod hans skulder. Han fik hende til at føle sig så tryg, når han holdte om hendes spinkle krop. "Ja." Svarede hun, mens hun sørgede for at have et godt tag i ham. Og med et knald var hospitalsstuen væk under hendes fødder, og næsten med det samme kunne hun mærke et velkendt tæppe under fødderne.

Hun afleverede tøjet til ham. Hun kunne ikke længere dy sig, og hun gav ham et blidt kys på lænerne, inden hun gik hen til sofaen, der afslørede hvilken stil hele hendes lejlighed var møbleret i. Fransk romantisk stil. "Velkommen til mit ydmyge hjem." Sagde hun, og sendte ham et bredt smil.

Tråd afslutttet