|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 9, 2015 22:14:02 GMT 1
Maggie vippede sine bløde sko af og trak benene op til sig i lænestolen, stadig siddende med hænderne lukket om kaffekoppen. Hun trak svagt på skuldrene og smilede lidt genert. "Det ved jeg ikke," svarede hun ærligt og tog en forsigtig tår af den varme drik.
"Jeg mener. Jeg kan jo ikke fortælle dig, hvad dine interesser er," pointerede hun. "Jeg mener bare, at der da må være et eller andet du kan gøre, hvis du føler at du har for meget tid på hænderne."
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 9, 2015 22:18:33 GMT 1
Wyat betragtede hende undersøgende og rynkede sine øjenbryn. Han var ikke sikker på hvor hun ville hen med dette emne. "Hvis det er helt galt plejer jeg at spille klaver, men det sker ikke så ofte længere" Bemærkede han og undgik hendes blik. Han talte ikke ofte om sine interesser og slet ikke den musikalske, det var for det meste alt for risikabelt.
"Kan du lide musik?" Spurgte han og så hende i øjnene mens han smilede antydningsvist og ventede på hendes svar.
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 10, 2015 11:06:52 GMT 1
Maggie smilede lidt over Wyats indrømmelse, glad for at høre at det ikke var helt håbløst. Selv trak hun lidt på skuldrene. "Jeg er bange for, at jeg ikke er særlig musikalsk," indrømmede hun og strøg en hårlok om bag øret. Det musik hun hørte var det de nu lige sendte i radioen og Maggie var bestemt ikke noget musisk vidunder selv. Hendes skønsang blev holdt til badet og bestemt kun når hun var alene.
"Men jeg har altid været imponeret af dem der er," fortsatte hun og følte sig efterhånden lidt mere afslappet end hun havde gjort til at starte med. "Hvor længe har du spillet klaver?"
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 10, 2015 16:45:08 GMT 1
Wyat smilede antydningsvist og nikkede, tilgengæld kunne hun en masse andet han ikke ville kunne virkede det som om. Han trak lidt på skuldrene over hendes ord, han var ret beskeden når det kom til sine musikalske evner og dette var ikke en undtagelse. "Siden jeg vidste hvad det var.. Jeg plejede at spille det med min mor og så har det bare hængt ved" Fortalte han og faldt i staver et øjeblik, inden han så hende i øjnene og blottede tænderne i et smil. "Du må komme forbi Kimæren og høre mig spille, det sker ind i mellem, når der ikke er nogle gæster"
|
|
|
|
Post by Magdalene Abbey on Feb 12, 2015 11:29:09 GMT 1
Maggie kunne ikke lade være med at være lidt overrasket. Hun havde lidt en guilty pleasure i at læse Alt for Heksene, så hun kendte selvfølgelig udmærket Den Kælne Kimær. Det var et eksklusivt sted og ofte der, stjernene blev fotograferet foran. Hun havde bare helt glemt, at det rent faktisk var Wyat der ejede den. Den havde slet ikke været en del af hendes bevidsthed.
Hun var lidt splittet, men et eller andet sagde hende, at Wyat måske ikke havde så mange at bruge tid sammen med. I hvert fald ud fra det hun kunne huske fra deres aften på Tarantallegra. "Gerne. Jeg kunne godt tænke mig at høre dig spille," svarede hun oprigtigt og tog en tår af sin kaffe. Måske var det lidt intimt, men Maggie overvejede ikke engang i et splitsekund, at Wyat potentielt kunne tænke i de tanker. Hun var jo næppe noget for ham.
|
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Feb 14, 2015 14:36:05 GMT 1
Wyat drak resten af sin kaffe og smilede antydningsvist til hende. "Godt" Svarede han og nikkede en enkelt gang. "Jeg sender en ugle" Tilføjede han og forsatte derefter samtalen i et andet emne, inden han selv måtte videre med dagens gerninger og undskyldte sig. Han havde måske ikke meget at lave, men sociale aftaler var en lige så vigtig del af hans liv som klubejer som reelle arbejdsopgaver.
Lukket
|
|
