Ærlighed

[Catherina Philips]

Catherina endte med at sætte koppen fra sig på et lille bord ved siden af stolen, da hun slet ikke kunne holde den roligt mens Agnes talte. I stedet lagde hun armene om sine ben og så bedrøvet på sine knæ, mens skrædderens ord sank ind. Hendes øjne blev blanke over det hun sagde og hun snøftede en anelse. "Jeg vil bare gerne glemme det.. hvorfor kan jeg ikke det?" Sagde hun og så spørgende på den ældre kvinde. "Men alt jeg kan tænke på er hans slibrige hænder og det giver mig så meget kvalme at jeg tror jeg skal kaste op" Hun gemte ansigtet i sine hænder og begyndte at græde.

[Agnes Tweedy]

Agnes' bekymring var i et øjeblik tydelig og hun rejste sig forsigtigt, da Catharina begyndte at græde. Ingen af dem var særlig omfangsrige, så det var plads til at hun lige kunne sætte sig på kanten af stolen og omfavnede den yngre pige med næsten moderlig omsorg. I nogle øjeblikke var hun stille, mens Cathy fik udløb for noget af det, der pressede sig på.

"Jeg er bange for at, du nok ikke kommer til at glemme det," sagde Agnes stilfærdigt. "Men du kommer videre. Måske ikke om en uge, måske heller ikke om en måned... Men men tiden." Hun trak sig lidt tilbage og strøg en tåre væk fra Cathys kind med et varmt smil. "Og så kommer du til at møde en anden, der får det hele til at glide i baggrunden. Det er vigtigt nu, men det bliver det ikke ved med at være."

[Catherina Philips]

Catherina smilede over Agnes' ord og lagde armene om hende, mens hun gav hende et knus. "Tak" Sagde hun inden hun trak sig tilbage og rettede lidt på sit hår. "Jeg håber bare ikke Professor Tweedy er skuffet over mig.. jeg prøvede virkelig at opføre mig bedre, men jeg havde slet ikke energien til det.. måske jeg får det nu.." Sagde hun og sukkede dybt, mens hun snøftede og tørrede et par tårer væk fra sine kinder. Hun hadede at skuffe folk, hendes storebror ville uden tvivl aldrig tilgive hende hvis hun fortalte ham hvad der var sket.

[Agnes Tweedy]

Agnes smilede mildt og så konspiratorisk på Catherina. "Jeg er sikker på, at Professor Tweedy har fuld forståelse," svarede hun. Eller også ville han komme til at have det, hvis Agnes havde noget at sige i sagen. Ikke at hun havde tænkt sig at afsløre Catherinas hemmeligheder, men det skulle være muligt at gøre sig forståelig alligevel.

"Jeg er overbevist om, at du har ben i næsen," sagde hun opmuntrende. "Det handler bare om at se fremad." Hun gav Cathys skuldre et sidste klem, før hun rejste sig. "Og hvis det bliver svært at gøre, så kan du altid komme ned til mig i Madam Malkins, når der er Hogsmeadeweekend. Jeg vil altid gerne tale, uanset hvad der skulle være."

Tråd afsluttet