Kaffetid

[Wyat Whowood]

Erica Owens
24. januar 2110

Det var midt på dagen og den store dagligstue i huset på Fønixengen var oplyst af et blidt skær fra de store vinduer ud til pladsen. Stuen var fornemt men sparsomt møbleret med en indretning der passede til den traditionelle troldmandsstil, uden at være hverken rodet eller beskidt. Der var en stor kamin og to sofaer i midten af rummet, hvor Wyat havde placeret sig i en af dem, i selskab med sin kat som spandt under hans kærtegn. Han sad og ventede på at få besøg af sin gamle assistent Erica Owens, som han tilfældigvis mødte på Hovedgaden forleden dag og da han ikke havde snakket med hende længe, inviterede han hende over til en kop kaffe. Det virkede stadig som igår at det havde været hende der havde mindet ham om hans mors fødselsdag, sørget for at finde nye bartendere til klubben og svaret på hans mest ligegyldige breve. Hun havde gjort det godt, på trods af sin alder, hvilket var en af grundene til at han havde lyst til at høre hvordan hun havde det.

[Erica Owens]

Ericas sølvblå gevandter passede glimrende til håret, der i dagens anledning var en skinnende akvamarin. Folk skulle helst ikke vænne sig for meget til det samme og selvom dagens valg egentlig ikke havde noget at gøre med besøget hos Wyat Whowood, så spillede det nok ind over hendes underbevidsthed.

Det var mere end et år siden at hun sidst havde været i hjemme i Hogsmeade, men intet så ud til at have forandret sig meget, da hun lod sig vise frem til stuen, som hun ellers glimrende vidste hvor var selv. Da døren blev åbnet trådte hun da også selv frem og smilede sit bedste smil. "Mester Whowood," hilste hun og trådte hen mod sofaerne. "Tak for invitationen."

[Wyat Whowood]

Wyat så op fra katten, da tjeneren meldte Ericas ankomst og han bad flygtigt om at få bragt kaffe ind, hvorefter han vendte sit blik mod sin tidligere assistent. Han smilede ved synet af hendes blå hår og matchende tøj, en af de første grunde til at han havde bemærket hende.
"Sæt dig endelig ned" Sagde han smilende og slog ud mod den anden ende af sofaen, hvilket fik katten til at strække sig og hoppe ned på gulvet.
"Hvad er der sket siden sidst?" Spurgte han og lænede sig tilbage og placerede sin arm på ryglænet, mens han betragtede hende afventende uden egentlig at have nogen ide om hendes interesser eller mål i livet. Han vidste for det mindste mindre om dem der arbejdede for ham end omvendt.

[Erica Owens]

Erica gik diskret udenom katten, før hun tog plads i sofaen og foldede det ene ben ind over det andet. Det var tydeligt at mærke, at der var sket et eller andet i deres position til hinanden, nu hvor hun ikke længere arbejdede for ham - men hun forventede ærligt ikke andet. Så i stedet smilede hun med en hvis tilfredshed.

"En del, kan man vist nemt sige," svarede hun, svagt spøgefuldt. "Hogwarts er et overstået kapitel, men det samme kan man ikke sige om jobbet som assistent. Jeg arbejder for Madam Isla Kinnaird nu."

[Wyat Whowood]

Wyat løftede sine øjenbryn med et imponeret udtryk i øjnene og nikkede anderkendende. "Ikke dårligt" Bemærkede han. Han havde aldrig været blevet nødt til at få sig et arbejde, men det hun havde fået, lød egentlig nogenlunde, bortset fra det med assistent delen. Det ville han nok ikke havde gidet.
"Er hun nemmere at arbejde for end mig? Eller er vi lige krævende?" Spurgte han og blottede sine tænder i et skævt smil, inden han så på hende med et glimt i sine øjne.

[Erica Owens]

Erica lo muntert og lænede sig afslappet tilbage ind mod sofaen. Hun havde arbejdet for Wyat i lidt under to måneder og det havde været rigelig tid til at lære ham at kende. Nu hvor hun ikke stod til ansvar for ham længere, kunne hun også sagtens være afslappede.

"Lige krævende?" spurgte hun drillende. "Du tænker højt om dig selv, Mester Whowood," fortsatte hun, mere eller mindre seriøst. "Madam Kinnaird er en bestemt dame, der ved hvad hun vil have. Det kan jeg kun se op til." Hun blottede tænderne i et tilfreds smil.

[Wyat Whowood]

Wyat smilede oprigtig da Erica lo, men deltog ikke selv i hendes latter, hans blik blev flygtig optaget af tjeneren der kom ind og serverede deres kaffe, men efter han havde registreret at alt var som det skulle være gav han ikke rigtig tjeneren mere opmærksomhed. Han trak på skuldrene over hendes bemærkning, mens han strøg fingrene gennem håret og smilede selvtilfreds, var det nogen overraskelse at han tænkte højt om sig selv?
"Skønt." Bemærkede han. "Hvad bruger du? Mælk? Sukker?" Spurgte han og hældte kaffe op til dem. Han kunne få sine tjener til det, men nogle gange foretrak han at holde dem ude af de samtaler han havde med folk. Da hun havde svaret sørgede han for det hun havde ønsket og rakte hende den fine porcelæn kop.

[Erica Owens]

Erica fnøs muntert over Wyats simple svar og nikkede blot en enkelt gang. "Mælk," bad hun og tog snart efter imod underkoppen, blot for at lade en slank finger glide ind i hanken på koppen. Hun pustede let på kaffen og hævede et øjenbryn af den ældre troldmand.

"Hvordan går det på Kimæren?" Hun var reelt nysgerrig. Det var ikke et sted hun selv havde adgang, så hun havde af gode grunde ikke været der siden Wyat havde haft hende ansat.

[Wyat Whowood]

Wyat løftede øjenbrynene over hendes ord og skar en mindre grimasse, da han huskede hændelsen med den eftersøgte varulvs søster.
"Fint - selvom vi havde et lille problem med søster til ham der er blevet anholdt forleden, man skulle tro en med en voldelig varulv i familien ville kunne forstå at de skulle holde sig væk. I hvert fald indtil det værste er overstået, folk tror jo det smitter som dragepox" Bemærkede han og sukkede opgivende.
"Det sidste jeg har brug for er en eller anden der skaber en scene så folk forlader stedet" Han smilede svagt inden han drak en tår af sin kaffe og satte koppen tilbage på bordet.

[Erica Owens]

Erica gav sig den mindste smule i uro. Ikke nok til at det var synligt, men nok til at hun selv var bevidst om det. "Ubehageligt," svarede hun oprigtigt og tog en tår af sin kaffe. Hun havde ikke rigtigt noget forhold til varulven, udover at han nemt kunne komme til at stille hende i en ubehagelig position. Så hun forholdt sig helst neutralt i sine udtalelser.

"Var der mange, der overværede det?" spurgte hun, velvidende om hvad det kunne have af betydning. Sladderen spredte sig som løbeild i det magiske samfund.

[Wyat Whowood]

Wyat bemærkede intet usædvanlig i hendes reaktion og trak blot nonchalant på skuldrene, hvorefter han rystede på hovedet. "Nej, det var heldigvis ikke så mange. Jeg slæbte hende med indenfor for ikke at skabe en scene udenfor klubben." Sagde han og lagde sine lange ben over kors.
"Men det var ret tydeligt at jeg ikke ønskede hendes tilstedeværelse" Han smilede flygtigt til hende og rynkede sine øjenbryn ubemærkeligt. Hun vidste alt om den korte lunte han nogle gange havde svært ved at kontrollere, det var gået ud over hende nogle gange, selvom han ikke var specielt stolt af det.

[Erica Owens]

Erica smilede og nippede til kaffen igen. "Jeg er sikker på, at hun forstod beskeden," svarede hun, mere eller mindre uinteresseret. Det var trods alt tilforladeligt ikke at virke videre opsat på at få at vide, hvad der foregik i en varulvsfamilieliv. Uanset årsagerne bag.

"Men ellers kører alting som det skal?"

[Wyat Whowood]

Wyat lod emnet ligge og nikkede som svar på hendes ord, inden han rakte ud efter sin kop og drak en tår af den bitre drik.
"Bestemt. Selvom jeg savner dig som assistent, hende vi har i øjeblikket er sød nok.. men ikke speciel klog og en smule uselvstændig.. Og så har hun jo ikke dit flotte hår" Bemærkede han og sendte hende et skævt smil, mens han tog endnu en tår af sin kaffe.

[Erica Owens]

Ericas smil voksede sig en anelse større og hun spidsede læberne lidt, før hun fnøs muntert. "Det er mit mål at være svær at erstatte, Mester Whowood," svarede hun drillende, omend med en snert af alvor. Det var temmelig tilfredsstillende at blive bekræftet i, at hun havde gjort sit arbejde godt.

"Men jeg må sige, at du også var en ganske unik arbejdsgiver. Jeg er sikker på, at jeg ikke kommer til at opleve noget helt lignende," tilføjede hun, med antydningen af et varmt smil. Isla Kinnaird var noget for sig, men hun var også sin egen. Det samme kunne siges om Wyat.

[Wyat Whowood]

Wyat grinede afdæmpet over hendes bemærkning og nikkede anderkendende. Det var et godt mål og han var sikker på at hun nok skulle klare sig, selv hvis hun valgte at finde et andet arbejde end at være assistent for Isla Kinnaird.
"Virkelig?" Han kneb øjnene sammen en smule skeptisk, mens et skævt smil hvilede på hans læber. "Jeg prøvede ellers på at være helt almindelig.. " Bemærkede han og drak en tår af sin kaffe mens han betragtede hende undersøgende. "Nu har du gjort mig nysgerrig, unik på hvilken måde?" Spurgte han og lænede sig for første gang en anelse frem mod hende mens han blottede tænderne i et bredt smil. "Du ved jeg elsker når folk taler om mig" Tilføjede han og så afventende på hende med et forventningsfuldt blik.