|
Post by Sybil Attwater on Jan 25, 2015 23:46:30 GMT 1
Sybil fnøs muntert og lavede et ville vrik med øjenbrynene. Der var en væsentlig forskel der, det havde han selvfølgelig ret i. Hun studerede hurtigt tjeneren med fadet, og noterede sig hvor tilfreds han så ud, hvilket undrede hende. Sybil ville aldrig kunne arbejde sådan et sted. Hendes forældre havde da også sørget for at fortælle hende at der aldrig var noget der var godt nok. Men at man altid kunne forbedre sig.
”Ikke rigtig”, svarede hun ham oprigtigt, og skævede selv mod ham hurtigt, inden blikket blev rettet ligefrem igen. ”Men det skader aldrig at prikke lidt til folk og se hvor meget de bryder sig om at dele ud af dem selv”, sagde hun og sendte ham et kækt smil.
|
|
|
Post by Wyat Whowood on Jan 26, 2015 8:44:15 GMT 1
Wyat løftede øjenbrynene over hendes ord, men svarede ellers ikke, han var ikke ligefrem typen der gjorde sig i at dele ud af sig selv. Han havde mest af alt svaret på hendes spørgsmål fordi han havde en smule ondt af hende, for ham virkede hun en anelse hjælpeløs, selvom hun havde forsøgt at overbevise ham om det modsatte. "Men det ser ud til vi er nået vejs ende Attwater" Bemærkede han da de nåede bagdøren og han smilede flygtig til hende, mens han åbnede den og trådte udenfor. Han havde selv brug for lidt frisk luft.
|
|