|
Post by Terrance Tweedy on Jan 13, 2015 22:41:36 GMT 1
Terrance smilede svagt, da Agnes sukkede. Han slap selv en tung udånding og undstod fra at gøre som en ved siden af, der svingede sin partner voldsomt rundt til musikken. I stedet skabte han lidt afstand til dem.
"Det er ikke mit bord uanset," konstaterede han dæmpet, imens han førte hende. "De er voksne mennesker. Tillad mig at nyde min dans, når nu jeg kun får den ene i aften?" Hans smil var prøvende.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 13, 2015 23:00:40 GMT 1
Rynken mellem Agnes' øjenbryn glattedes langsomt ud og smilet voksede sig mere naturligt. "Selvfølgelig," svarede hun og spidsede læberne lettere underfundigt, før hun tillod sig selv at slappe af og træde tættere ind til Terrance.
"I øvrigt er jeg sikker på, at Kenna nok skal finde sig nogen at danse med på et tidspunkt," kommenterede hun og plantede et enkelt, flygtigt kys mod Terrances hals, før hun trådte ud i en mere passende afstand. "Så måske behøver du ikke at resignere dig til kun en enkelt dans."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 13, 2015 23:10:48 GMT 1
Terrance slappede en smule mere af og smilede varmt med en tilfreds lyd, da hun kyssede ham på halsen. Han kneb øjnene en anelse sammen og krummede sin finger lidt om hendes side. "Jeg er tålmodig. Jeg kom her jo heller ikke for at danse."
Et muntert glimt spillede i hans øjne. "Selvom det var en god overraskelse, selv alting taget i betragtning. Du ser forrygende ud i den kjole."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 13, 2015 23:32:05 GMT 1
Agnes havde behageligt glemt alt om de andre mænd, hun ellers havde forventet at hun primært ville ende med at danse med i løbet af aftenen. Det ville da sikkert også ske, men hun var ikke meget i tvivl om at hun foretrak Terrance - også på trods af at han ikke lige hvirvlede hende rundt.
Han var langt mere interessant at se op på gennem øjenvipperne, med læberne trukket tilbage over tænderne i et smil. "Det er jeg glad for, at du synes," konstaterede hun. "Jeg kan heller ikke ærligt sige, at jeg ikke er glad for at se dig. Omend det her ikke just er stedet jeg ville have forventet det."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 13, 2015 23:50:22 GMT 1
Terrance fnøs muntert og skar en lille grimasse. "Jeg kommer her ikke så tit," indrømmede han. "Men det undrer mig ikke, at du er her til gengæld."
Hans smil var drillende, som han slap hende halvt, for at lade hende snurre rundt. Det var ingen løgn, at han havde forestillet sig aftenen væsentligt anderledes. Men det her var godt.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 14, 2015 0:03:37 GMT 1
Agnes lo muntert, som hun snurrede elegant rundt en enkelt gang og snart var sikkert tilbage i hans arme. "Jeg kan ikke påstå at være nogen fremmed her," indrømmede hun uden skam. Hun elskede at danse og særligt med energi. Det manglede der ikke just på Tarantallegra, skønt det var en temmelig særlig form for energi.
Hun så drillende på Terrance. "Men jeg kan forestille mig, at det må være for løssluppent til din smag," musede hun med et sigende blik rundt. Det var bestemt ikke alle parrene omkring dem, der dansede med samme formalitet som de gjorde. Tværtimod. Enkelte par kunne nærmest dømmes upassende.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 15, 2015 18:49:32 GMT 1
Terrances tænder var kortvarigt synlige, som Agnes lo og snurrede rundt. Hans hånd fandt tilbage omkring hende og han kneb øjnene lidt sammen med et muntert smil over hendes antagelse.
"Er jeg så kedelig?" Han trak hende bevidst en anelse tættere på og lod hånden glide ned over hendes lænd med et udfordrende blik. Seksogtredive - men ikke død endnu. Han var sig dog bevidst, at hun ikke var der for at danse med ham og han ville tage alene til slottet den aften.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 15, 2015 19:07:47 GMT 1
Agnes' øjenbryn gled op i svag overraskelse, da Terrance trak hende tættere på. Det fik til gengæld et lettere skælmsk smil frem over hendes læber og hun lod blikket glide en enkelt gang over hans ansigt.
"Måske ikke," svarede hun nonchalant og rankede sig let under hans hænder, uden at misse en eneste takt i musikken. Hun vidste ikke helt, hvad der var mellem dem, men at der i hvert fald var noget- det var hun ikke i tvivl om. Noget som fik hendes puls til at slå hurtigere, uden at have det mindste at gøre med dansen.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 15, 2015 20:41:39 GMT 1
Terrance strøg hånden langt nok ned over Agnes' lænd til, at det ikke var helt passende, men heller ikke direkte ville hæve øjenbryn - og slet ikke et sted som Tarrantallegra. Han smilede skævt og tog en dyb indånding.
"Jeg er ked af, at din veninde og Eldridge har det så dårligt sammen. Vi kunne have danset hele natten." Han så drillende ned på hende. Musikken nærmede sig sin slutning. "Men den drink er stadig et tilbud..."
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 15, 2015 21:33:35 GMT 1
Agnes fnøs muntert, men undlod denne gang at sætte ord på, at han ikke just slog hende som typen, der dansede til den lyse morgen. Omend det ville passe hende mere end glimrende, hvis hun tog fejl. "Måske en anden gang," svarede hun, uden at lægge meget skjul på at det var ment som en opfordring.
Terrances svagt vandrende hænder gav hende i dén grad lyst til at blive på gulvet, mens udsigten til at skulle tilbage op og håndtere hele Kenna/Eldridge-situationen ikke var hvad hun drømte om. Der var dog ingen tvivl om, at hun ville gøre det uanset. Agnes' blik vandrede flygtigt op mod en af balkonerne, før hun smilede skævt og sukkede svagt opgivende. Hun løsnede den ene hånd fra hans og lod begge sine arme finde omkring Terrances nakke, idet sangen sluttede. "Jeg tror helt klart, at en drink bliver nødvendig."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 16, 2015 0:03:40 GMT 1
Terrance smilede skævt og nikkede let. Det var nok tvivlsomt, at han gik med på at danse hele natten væk, men han ville ikke have det store imod at tage med Agnes på et sted som dette en dag. Hun skulle dog også have sin egen tid, ligesom han skulle have sin. Det var desuden pinligt tydeligt, at de to de hver især havde fulgtes med, ikke var indstillet på at kombinere selskabet.
Da musikken stoppede og Agnes lagde armene om nakken på ham, benyttede han sig at muligheden for at trykke et enkelt, dvælende kys imod hendes læber, imens han krummede fingrene let om hendes sider. Det sugede behageligt i hans mellemgulv, før han trak sig væk igen og smilede. "Damerne først," opfordrede han, som han slap hende og nikkede mod baren.
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 16, 2015 0:16:15 GMT 1
Agnes overgav sig komplet til det ene kys, som hun regnede med at kunne få den aften. Selvom hun havde forhåbninger om at kunne tiltuske sig endnu en dans, så regnede hun ikke rigtigt med det. Hun havde lovet Kenna, at de ikke skulle tænke på andre mænd end dem de skulle danse med og hun var rimelig sikker på at Terrance ikke helt hørte under den kategori.
Hun smilede varmt, da hun trak sig tilbage og spidsede læberne lettere underfundigt. Hun gjorde dog som hun fik besked på og startede op ad trappen, med et blik tilbage over skulderen på Terrance. "Kommer du og ser mig snart?" Hendes blik var ikke helt uskyldigt.
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 16, 2015 0:30:11 GMT 1
Terrance var tilfreds og fulgte efter Agnes. Hans blik var på vej ned over hende med taknemmelighed over synet, da hun drejede hovedet og han så hurtigt op, uden at se den mindste smule flov ud over at være blevet fanget i akten.
"Gerne. Eller du kan komme og se mig." Han hævede et øjenbryn. "Jeg behøver ikke at komme med en formel invitation, før du tør besøge mig på slottet, vel?"
|
|
Agnes Tweedy
Box-navn | Night |
Alder | Fireogtyve |
Stilling | Arbejdsløs |
|
Post by Agnes Tweedy on Jan 16, 2015 0:36:49 GMT 1
Agnes smilede smørret, men undlod at komme med en kommentar. I stedet ventede hun et enkelt skridt på at Terrance kom op på siden af hende, så hun ikke risikerede at falde og brække nakken ved at gå og se sig tilbage.
"Måske ikke," svarede hun med et lettere underfundigt smil, skønt hun virkede afslappet. I virkeligheden havde hun det stadig lidt ambivalent ved tanken om at besøge ham på Hogwarts. Det var ukompliceret når han besøgte hende og der var færre forbehold, men hun undlod at dele de tanker med ham.
Selvfølgelig kunne hun besøge ham på slottet. Det var kun retfærdigt. "En lille påmindelse om hvilke aftener du har nattevagt ikke ville dog ikke være af vejen. Bedre det end at ende med at tilbringe en nat alene."
|
|
|
Post by Terrance Tweedy on Jan 16, 2015 0:46:54 GMT 1
Terrance havde de samme tanker, som Agnes havde, men han ville alligevel gerne have hende på sit eget soveværelse en enkelt gang og se hvordan det gik. Det var en mærkelig, men tiltalende tanke. Af samme grund fnøs han muntert over hendes svar og sneg sig til at stjæle hendes hånd.
"Jeg har fri de næste par dage om aftenen," svarede han godmodigt. "Men jeg kan sende dig et tidsskema?" Hans blik spillede drillende, som han gav hendes hånd et let klem.
|
|