Party uartig

[Catherina Philips]

Catherina satte sig på den sten han havde nikket imod og forsøgte at varme sine bare arme med sine hænder. Hun skulle nok have taget sit overtøj med, men hun havde ikke været i stand til at finde ud af hvor hun havde gjort af sin kappe. "Tak Oliver" Sagde hun og så efter ham, hvorefter hun vendte blikket mod himlen og overvejede om hendes forældre ville blive meget vrede hvis hun først kom hjem i morgen - dvs senere idag. Denne tanke kunne hun dog ikke overskue lige nu og ved hjælp af alkoholen glemte hun hurtig sine bekymringer igen, selvom Adams vrede blik stadig føltes som om det brændte i hendes nakke, hun var mere bange for ham end sine forældre.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver dukkede op igen ikke så længe efter med et glas vand i den ene hånd og en trøje i den anden. "Her," sagde han, da han dukkede op ved siden af Cathy igen og tilbød hende glasset.

Han kløede sig i nakken med den nu frie hånd. "Jeg tror også en trøje med. Jeg vidste ikke lige, hvilken kappe der var din. Bare hvis du fryser."

[Catherina Philips]

Catherina tog taknemmeligt imod trøjen og trak den hurtigt over hovedet, inden hun tog imod glasset med vand. "Du er virkelig sød, er der nogensinde nogen der har fortalt dig det?" Sagde hun uden egentlig at forvente at han svarede, i stedet gav hun sig til at drikke af vandet og satte tempoet lidt op da hun mærkede hvor meget hun havde brug for det. Derefter vendte hun blikket mod himlen og smilede for sig selv. "Det er virkelig smukt." Bemærkede hun og hvilede hovedet i sin frie hånd, mens hun betragtede et stort gyldent fyrværkeri der bredte sig over den mørke himmel.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver lo lavmælt og kløede sig lidt i nakken, som han endnu engang trak for skuldrene. "Ja, det er en karakterfejl," svarede han forsøgsvist drillende og stak hænderne i lommerne igen.

Hans blik gled op mod himlen og han nikkede let. "Det bliver ikke gjort halvt," erklærede han og så ned på Cathy igen med et lettere spørgende blik. Han smilede stadig skævt. "Kender du slet ikke nogen her?"

[Catherina Philips]

Cathy grinede lidt over hans humoristiske svar og bed sig i underlæben mens hun så op på himlen. Hun vendte dog ansigtet mod ham da han spurgte ind til hendes venner og hun trak på skuldrene. "Jeg kendte ikke dem jeg kom med særlig godt og jeg tror de er forsvundet nu." Sagde hun og så sig undersøgende omkring. "De to derovre kender jeg faktisk, men du kan vel se at de er vanvittig forelskede" Hun himlede med øjnene over de to turtelduer der ikke kunne holde fingrene fra hinanden og som hun havde været vedhæng på det sidste stykke tid. Det var ikke ligefrem godt selskab til en fest.

[Oliver Morecambe Young]

Oliver fulgte Cathys blik og skar en grimasse over de to, der ganske rigtigt så ud til at undersøge hinandens mandler. Han gøs en anelse og lo lavmælt. "Nej, det er ikke skide selskabeligt," erkendte han muntert og så tilbage på hende.

"Nå, men vi er en flok, der plejer at spille et spil, så snart det bliver nytår. Du kan bare komme med, hvis du har lyst," tilbød han. Det var godt nok et drukspil, men man kunne erstatte alkohol med vand. Det virkede ikke til at Cathy havde den bedste aften, så hvis han kunne gøre noget for at gøre det lidt sjovere, så gjorde han gerne det.

[Catherina Philips]

Cathy smilede varmt til Oliver og nikkede, hvorefter hun rejste sig op for at gå med ham. Hun drak ikke meget resten af aftenen men endte alligevel med at gå kold i sofaen i stuen, hvor hun lagde sig til rette og havde det som om hun kunne falde i søvn hvert øjeblik det skulle være. Hun smilede for sig selv ved tanken om hvad der var sket i løbet af aftenen, hun havde aldrig troet hun ville møde så mange quidditchspillere. De havde været rigtig venlige overfor hende og det gjorde hende utrolig glad.

[Oliver Morecambe Young]

Festen fortsatte for Olivers vedkommende. På et eller andet tidspunkt fandt Cathy andre at snakke med og han det samme og det var først hen mod de små timer, at han opdagede at hun var gået kold på sofaen. Han gjorde ikke så meget mere end at smide et tæppe forsigtigt over hende - imponeret over at hun kunne sove gennem larmen - før han fortsatte videre for at drikke videre.

For ham var natten langt fra slut endnu.

Tråd afsluttet