Uinteressante dage

[Aldrian Coppernan]

Aldrian var så tilfreds med endelig at have lokket et ægte, glad smil ud af hende, at han reagerede med et stort ét af sine egne. "Det er du ikke, den første der har sagt." Det lod til, at han fik bedre reaktioner ud af hende, hvis han holdt sig til sandheden og gik på den knivsæg, der hed sexet playboy på den ene side og lettere patetisk på de anden. Han smilede lidt over sin private joke.

"Mhm." Han nikkede, mens han tog endnu en stor tår af sin drink og satte glasset på bordet, mens han dovent slyngede indholdet rundt. "Lejligheden var simpelthen for stille i aften. Så er De tre koste nu engang at foretrække."

[Erica Owens]

Erica fnøs muntert. "Jeg er ikke sikker på, at det altid er et kompliment," bemærkede hun med et sigende, halvt drillende blik, før hun tog en tår af sin cider og vippede foden lidt. Hun nikkede blot en enkelt gang til svaret på spørgsmålet og faldt hen i tavshed i et øjeblik, med et svagt vurderende blik på Aldrian.

Så drejede hun sig dog pludselig beslutsomt imod ham. "Udmærket. Hvis vi skal underholde hinanden, kan vi lige så godt gøre det ordentligt. Danser du, ministerieknægt?"

[Aldrian Coppernan]

Aldrian trak på skuldrene med et frækt smil, der tydeligt sagde, at han ikke ofte lod sig afskrække af det faktum. Han så overrasket ned i sit glas, da han havde taget den næste tår. Væsken forsvandt uhyggeligt hurtigt og vidnede om den hårde dag, han åbenbart havde haft indtil nu.

Han vendte sig igen i stolen, så han havde delvist front imod hende og smilede indsmigrende. "Ikke her." Svaret kom med følelse. Han var en tro tilhænger af klassisk dans og dette var ikke noget De tre koste ligefrem opfordrede til. "Men du har måske noget andet i tankerne?" Han var ikke holdt op med at smile.

[Erica Owens]

Erica blottede tænderne drillende og hævede øjenbrynene lidt. "Selvfølgelig," erklærede hun og tog sin magnetafarvede kappe fra ryglænet. "Der er ingen, der danser på De Tre Koste."

Hun så sigende på ham. Hvis han havde tænkt sig at sige nej, så ville hun tage afsted uanset. Han var lige nu den største sandsynlighed for en god aften, men man vidste aldrig med dansestedet. "Tarantellegra, derimod. Det kender du vel?"

[Aldrian Coppernan]

Da hun først havde tilkendegivet, at hun ikke havde planer om at blive på kroen, men faktisk ønskede at fortsætte aftenen sammen med ham et andet sted, satte han resolut glasset til munden og drak resten af indholdet i én slurk, hvorefter glasset blev sat bestemt på disken. "Det gør jeg ja. Bare vis vej." Han smilede, rejste sig og stak sin arm frem, med et buk i albuen, som inviterede til, at hun kunne lægge sin arm i hans, hvis hun ønskede det.

[Erica Owens]

Erica kastede et blik ned mod den tilbudte arm og blottede tænderne over den. Det var dog mest af alt i morskab og det afslørede hendes himlen med øjnene tydeligt, som hun undlod at tage imod armen og i stedet lo muntert. Hun var ikke just typen der drømte om at blive kurtiseret på god, gammeldags manér eller generelt at holde på formerne.

Hun var ikke så formælt, men slog blot med hovedet, som hun trak kappen på og forsvandt ud i vinterkulden. Der var ikke så langt til danseklubben, men alligevel nok til at det kunne nå at blive koldt. Da hun nåede ud drejede hun sig og tog et par enkelte skridt baglæns for at se på Aldrian. "Er du vant til kvinder, der foretrækker at gå arm i arm?" Hendes læber spillede muntert.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian trak lidt på skulderen, da hun afviste hans arm. Han tillagde det hendes unge alder og sandsynligvis en rebelsk personlighed. Han ville have foretrukket, at hun tog hans arm, men det var ikke så vigtigt, når det kom til stykket. Efter fiaskoen med armen, forsøgte han ikke engang at hjælpe hende kappen på, hvilket han ellers var opdraget med. Han havde en fornemmelse af, at hun ikke ville bryde sig om det. 

På vej ud, gik han et par skridt bag hende og overvejede, om hun måske alligevel var for ung for ham, men han rystede det af sig og smilede, da hun vendte sig om imod ham ude på gaden. Han havde søgt selskab og det havde han fået. Der var ingen grund til at blive kræsen nu. "Det kan jeg nok ikke løbe fra, nej." Han smilede stadig. "I hvert fald kvinder, som foretrækker at gå ved siden af mig, så man kan tale sammen uden frygten for at gå baglæns ind i en lygtepæl" Smilet gled over i et grin, eftersom hun faktisk havde retning direkte imod en sådan.

[Erica Owens]

Erica lo, positivt overrasket over Aldrians spøg og sendte ham et udfordrende blik, før hun alligevel vendte sig og indfandt sig ved hans side. "Men til gengæld ville det give et godt grin," kommenterede hun, på trods af det faktum, at hun næppe ville have fundet det særligt morsomt, hvis det rent faktisk var sket.

Hun rankede sig lidt, som hun stak hænderne i lommen på kappen og så frem for sig. "Du fortalte mig aldrig, hvad du laver."

[Aldrian Coppernan]

Han var godt tilfreds med, at Erica opfattede den hentydning, han havde skjult under spøgen og trak ned ved siden af ham. "Det ville det uden tvivl." Han smålo lidt. "Men det ville også forhale vores danseplaner ikke så lidt, hvis jeg var nødt til at tage dig med til Skt. Mungos med en hjernerystelse." Han øjnede dansestedet lidt længere fremme og smilede samtidig af hendes spørgsmål. "Jeg arbejder i afdelingen for overvågning og regulering af magiske væsner." Han nævnte ikke sin rang. Noget sagde ham, at hun ikke blev imponeret af høje stillinger. "Og hvad får du så dine tage til at gå med?" Et smil spillede igen om hans mund.

[Erica Owens]

Erica fnøs muntert og hævede et enkelt øjenbryn op mod Aldrian. "Det ville ellers være noget af en historie at kunne fortælle," bemærkede hun, uden dog at være synderligt interesseret i at tilføje mere til emnet. Til gengæld besluttede hun sig for at hun lige så godt kunne finde ud af noget mere om manden, nu hvor hun havde besluttet sig for at gå videre med ham.

Erica havde gættet på at Aldrian havde en høj stilling tidligere og hun havde stadig samme mistanke, uden helt at forstå, hvorfor han ikke ville sige det. Selv havde hun lært sig at stræbe efter stjernerne - skønt det ikke ligefrem var ministerieverden der betød noget for hende. "Jeg er personlig assistent for Madam Isla Kinnaird," svarede hun og løftede hagen den mindste smule. Madam Kinnaid var et stort navn i magikerverden, i hvert fald indenfor musikbranchen. Og dét betød noget for Erica.

[Aldrian Coppernan]

Aldrian tabte et halvt skridt, da den anden nævnte sin arbejdsgiver, men kom hurtigt tilbage i den rigtige rytme igen. "Isla Kinnaird siger du?" Hans ansigtsudtryk var blottet for følelser, da han smile venligt til pigen ved hans side. "Hende er jeg faktisk lige stødt på i dag. Ganske bogstaveligt." Han tænkte tilbage på sammenstødet og på, hvor uhøfligt den anden havde opført sig. "Hun er en interessant dame." Så meget kunne han i hvert fald sige, uden at støde den unge pige. Der var ingen grund til at skabe dårlig stemning over noget så latterligt, som en hoven arbejdsgiver. "Så må du vel rejse meget?"

[Erica Owens]

Erica hævede et øjenbryn af Aldrian og gjorde intet for at skjule sin nysgerrighed. "Hvordan det?" spurgte hun, klart forventende en forklaring. Hun havde ikke været ude med Isla selv, men hun havde klogeligt lært, at det var bedst at gøre hvad hun kunne, for stadig at have styr på sin arbejdsgivers behov.

Erica trak lidt på skuldrene. "En smule. Ikke ligefrem meget," svarede hun med et smil og et sigende blik. "Mest mellem Hogsmeade og Godricdalen. Det er ikke videre eksotisk."

[Aldrian Coppernan]

Aldrian trak mentalt på skuldrene. Han havde godt være klar over, at det havde været en klar indgang til et samtaleemne. Han måtte bare sørge for, ikke at komme til at sige noget nedsættende om hendes arbejdsgiver. "Jeg havde været hos Madam Malkins og så mig ikke for, da jeg gik ud derfra. Og så er jeg bange for, jeg kom til at støde ind i hende." Han smilede undskyldende, som om han ved sin handling også kunnet have stødt Erica. "Hun lod dog ikke til at være kommet noget til."

Han smilede let og fortsatte, som ved eftertanke. "Jeg kan huske, at hun har sunget til én af Ministeriets fester engang." Han kommenterede ikke mere på hendes rejsevaner. Det lod ikke til, der var mere at komme efter, selvom han havde forestillet sig, at hun sikkert var med ude til diverse koncerter.

[Erica Owens]

Ericas øjenbryn gled lidt op og hun kunne ikke holde en latter tilbage. "Men jeg kan dårligt forestille mig, at hun har været særligt tilfreds med det," kommenterede hun med et halvt sigende blik. Hun ville ikke tale dårligt om Madam Kinnaird, men hun vidste vel næsten bedre end nogen, hvordan Islas temperament udartede sig.

"Men ja, hun er meget dygtig," skyndte hun dig af samme grund at tilføje og var godt tilfreds, da de i samme øjeblik nåede dansestedet, hvor musikken svagt kunne høres ud på gaden. Der var kun en ganske kort kø og Erica hævede et øjenbryn op mod Aldrian. "Skal vi?"

Tråd afsluttet